CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

31.08.05

Da Stuart Pearce i juli hentede den tidligere Man U angriber Andy Cole i Fulham på en fri transfer, blev der hos de fleste Lyseblå fans rullet en del øjne. Det bliver der ikke mere. Nu er han Mr. No Nonsens Cole!

Jeg skal ikke selv holde mig hellig. Min første reaktion på købet af den 33 årige angriber på vores gamle debat forum var følgende sætning: "Hold op hvor er det uambitiøst" - og andre Cityhoveder samstemte med bemærkninger såsom: "Fulham's fans griner deres røv i laser" og "han er virkelig færdig".

Jeg ved ikke, om Andy Cole har hørt disse bemærkninger, men det skulle man næsten tro, da han har været ganske formidabel for hans nye klub siden skiftet midt i juli.

 

Cole lagde ud med at støde til truppen under deres berygtede pre-seaon tur til Thailand, og han vadede lige ind på holdet, og scorede i sin første træningskamp imod Everton.
Tilbage i England imponerede Cole igen med gode præstationer i træningskampene. Især i Thomas Cook Trophy kampen imod Olympiakos brillerede Cole ved at lægge op til Vassell's og BWP's kasser i 3-1 sejren.  

Efter Premier League blev fløjtet igang, har Andy Cole overvundet flere blå hjerter. I den første kamp mod WBA overstrålede Cole klart den anden nye frontløber i blåt, Vassell.

Desværre endte kampen 0-0, men dette var bestemt ikke Cole's skyld. Som i de tre næste liga kampe fightede og arbejdede Cole stenhårdt, og han ligner virkelig en mand, som har tænkt sig at slutte sin karriere "on a high".

Hans mål imod Birmingham må allerede nu være en kandidat til sæsonens mål, og da han i lørdags mod Portsmouth scorede sejrsmålet, og derpå løb ud til Pearce i ren ekstase, må de sidste hard core "Cole out" folk også være overvundet.

 

Den tidligere Newcastle, Man United, Blackburn og Fulham mand har virkelig vist sig som en arbejdsom team player, som ikke bare er kommet for at malke de sidste lønkroner ud af karrieren. Der er virkelig "no nonsens" med Andy Cole.

 

Pearce hylder også sin første signing som City manager: "Han er virkelig en holdspiller. I lørdags var han glad for at have scoret sejrsmålet, men han var endnu mere glad for holdets sejr, og det er det, som jeg så godt kan lide ved Cole".

 

Det er sjovt at høre Pearce hylde Cole. Vores manager har nemlig haft flere kontroverser med Cole i sin spillende karriere. Efter sigende skulle "Psycho" en gang have truet  Andy Cole med, at han ville sparke hans hoved af! 

Cole afslører selv, at han var noget betænkelig ved at skifte til Manchester City i sommer: "Jeg var meget betænkelig ved den modtagelse jeg evt. ville få i Manchester - både af City's og United's fans, jeg tilbragte trods alt 7 mindeværdige år i United, men på den anden side ville jeg meget gerne have lov at slutte min karriere ved at spille for en ny storklub, og derfor valgte jeg alligevel at komme til City" fortæller Cole til Sky Sports.

Andy Cole skal ikke vente længe på at høre Man U fansenes reaktion på deres tidligere angribers skifte til rivalerne fra City, for på næste lørdag er der igen lokalopgør i Manchester når de Blå tager den korte tur ud til Old Trafford. Et sejrsmål fra Cole i den kamp vil uden tvivl give ham tilnavnet King Cole!

morten72

27.08.05


Manchester City vandt deres 3 sejr i træk, da Portsmouth blev sendt tilbage til sydkysten med et 2-1 nederlag!

Lørdag eftermiddag gæstede Portsmouth, City Of Manchester Stadium og det blev en god dag for de fleste af de 41.000 tilskuere. Faktisk det laveste tilskuertal på CoMS i PL nogensinde. Skal det gå dårligt for City, før der kommer mange på lægterne?

 

Manchester City vandt fuld fortjent kampen 2-1 på mål af Andy Cole og Claudio Reyna. City kom ellers bagud efter 52 minutters spil, da Pompey spilleren John Viafara brugte hovedet og headed ind føringen for Portsmouth.

Selvom det var fuldstædig stik mod spil og chancer,var det altså nu Manchester City som var bagud og man frygtede lidt at det lignede "gamle" City. Heldigvis for de blå fra Manchester ville Claudio Reyna det anderledes. I det 66 minut  fumlede keeper Westerveld med bolden og det benyttede vores lille Amerikaner sig af og scorede det udlignede mål.

 

Blot 3 minutter senere fandt et Trevor Sinclair indlæg topscorer Andy Cole, som sparkede læderet fladt i kassen i bunden af målet.  City fortsatte ufortrødent presset mod Portsmout målet og Andy Cole var tæt på at score yderlige. Det blev dog ved 2-1 og Manchester City fortsætter de flotte takter. 10 point ud af 12 mulige i årets PL er klasse.

 

Der går 14 dage inden Manchester City igen er i aktion. Næste kamp gælder det lokalderbyet mod naboerne fra Salford d. 11 september. Kampen spilles på klodens største askebæger kaldet Old Trafford.

 

Man City: James, Mills (Jihai 45), Dunne, Onuoha, Thatcher, Sinclair, Barton, Reyna, Musampa, Cole, Vassell.
Subs Not Used: Sibierski, De Vlieger, Jordan, Wright-Phillips.

 

Der er trukket lod til Carling Cuppens 2. runde og her møder MCFC Doncaster Rovers på udebane d. 20 eller 21 September.

Hele lodtrækningen:

Watford v Wolverhampton
Wycombe v Aston Villa
Wigan v Bournemouth
Charlton v Hartlepool
Fulham v Lincoln City
Yeovil v Millwall
Doncaster v Manchester City
Blackburn v Huddersfield
Leicester v Blackpool
Rotherham v Leeds
Norwich v Northampton
Scunthorpe v Birmingham
Sheff Wed v West Ham
Burnley v Barnsley
Grimsby v Tottenham
Cardiff v Macclesfield
Mansfield v Southampton 
West Brom v Bradford
Gillingham v Portsmouth
Crystal Palace v Coventry
Barnet v Plymouth
Shrewsbury v Sheff Utd
Sunderland v Cheltenham
Reading v Luton


Superbia In Proelia

Nicolai

26.08.05

City møder lørdag Portsmouth på City of Manchester Stadium. Stuart Pearce må stadig undvære sin skadede kaptajn, Sylvain Distin, som i ugens løb er blevet linket til Liverpool. Pearce har heldigvis været hurtig ude for at berolige os alle.
"Sylvain is not going anywhere, he is staying at Manchester City, Sylvain has not be in to see me, nor has his agent." og han tilføjede i samme åndedræt, at der stadig arbejdes på, at bringe nye spillere til City inden transfer vinduet lukker på onsdag klokken 24:00.
For eksempel arbejdes der stadig på at bringe Stelios Giannakopoulos til Manchester City.

 

Den tidligere Liverpool mand, Robbie Fowler, har stadig dårlig ryg, en skavank der har holdt det tidligere topnavn ude siden sommerferien.

Onde tunger påstår, at Robbie slet ikke er skadet, men blot holdes ude, fordi der arbejdes på at få ham løst fra sin løntunge kontrakt, øjensynligt med henblik på at få luft i budgettet til at bringe Dean Ashton ind fra Norwich.

Dette kan dog nu afkræftes. Dean Ashton forlængede så sent som torsdag, lidt overraskende, sin kontrakt med Kanarie fuglene.

 

Som sagt venter Pompey lørdag, og der kan City faktisk gentage bedriften med at gå til tops i Premier League. En sejr over Sydkystholdet vil ikke alene betyde, at de lyseblå vil have fået deres bedste start nogensinde i Premier League regi, den kan også bringe det rigtige Manchester hold tilbage på duksepladen. City faldt allerede onsdag aften ned fra 1. pladsen, idet både Chelsea og Spurs hentede points i deres kampe.

Dette kræver dog, at Spurs slår Chelsea på White Hart Lane samtidig med, at City minimum vinder med 3 kasser på CoMS. Måske lidt en "tall order" men absolut ikke helt urealistisk, skulle man mene. Det kunne jo være herligt at  opleve en første plads igen.

Jeg havde i hvert fald en sjov tirsdag aften, samt en dejlig onsdag, hvor jeg pralede til alt og alle som krydsede min vej om,  at det nu endelig var det rigtige Manchester hold der toppede PL.

 

Peter Arndal har foreviget dukseoplevelsen på sin Cityfanblog, som du bør se. Bloggen indeholder meget godt læsestof - blandt andet "In The Company Of Misery", der omhandler om en amerikansk Cityfans første "derbyoplevelse". Kunne være meget aktuel - her kun 14 dage før vi igen står på verdens største askebægre kaldet Old Trafford.

 

Til kampen imod Pompey har SP udtaget følgende: James, De Vlieger, Mills, Onuoha, Dunne, Jordan, Sommeil, Thatcher, Sinclair, Reyna, Barton, Sun, Croft, Sibierski, Musampa, Cole, Vassell, Bradley Wright-Phillips.

Kampen kommer ikke i fjernsynet, men har du en realplayer eller MCFCTV.com kan du følge opgøret via radio. Du kan sikkert også chatte med andre Cityfans under kampen på vores Chat, som du finder her.

En fuld optakt til Manchester City vs Portsmouth finder du via BBC, som efter min mening giver den bedste optakt.

 

Slutteligt vil jeg gøre lidt reklame for vores nye forum. Det er ikke så mange, som har tilmeldt sig endnu, og er du en af dem, kan du råde bod på det via dette link.

24.08.05


NUMMER 1! Number One Numero Uno. Number 1. Den gule førertrøje er Manchester City's - (i hvert fald for et døgns tid)

 

På mål af Vassell og Sinclair vandt City 2-1 ude mod Sunderland og bragte sig dermed i spidsen af Premier League.

City og Stuart Pearce er nu ubesejret i de seneste 11 kampe. Hvad skal det da ikke ende med????

 

Knap 34.000 så City vinde en noget ufortjent sejr over Mick McCarthy's oprykkere på Stadium of Light i Sunderland. Værterne styrede langt det meste af kampen, men besad absolut ikke den kynisme, som der skal til, for at begå sig som et etableret Premier League hold.

Det gjorde City til gengæld. Efter små 10 minutter havde gæsterne dårligt vist sig på Sunderlands banehalvdel, men en hurtig bolderobring på midtbanen, og en derpå perfekt aflevering fra Joey Barton til Darius Vassell, splittede Sunderlands forsvar, og Vassell kunne i fri position i straffesparks feltet sparke kuglen i kassen til en lidt ufortjent 1-0 føring.

Værterne fra nord slog ikke op i banen af den grund. De spillede ufortrødent videre, og skabte mange chancer, men City havde heldet og en forberedt David James i mål. Særligt var Sunderlands unge angriber, Le Tallec, en kæmpe synder for "Black Cats".

 

Bedst som man egentlig sad og ventede på Sunderlands udligning, slog City til igen. Efter fremragende samarbejde imellem Cole og Sinclair, sparker sidstnævnte kuglen i kassen imellem venner og fjender.
Det var Trevor Sinclairs 50. mål i karrieren. Sinclair har i det hele taget startet denne sæson som lyn og torden, og han spillede en rigtig god kamp for de blå i aftes.

2-0 føringen holdt dog kun til kort før pausen. Et hjørnespark endte i panden på Le Tallec, som desværre endelig kunne se sit forsøg gå ind bag den ellers velspillende - og forberedte -David James.

 

I 2. halvleg styrede Sunderland fortsat spillet, dog nu uden at tilspille sig de helt store målchancer. City havde et par farlige kontrachancer, hvor de desværre ikke viste den samme kynisme som i 1. halvleg. Derfor endte kampen 2-1 til City, hvilket sender de Lyselå på en foreløbig 1. plads i Premier League.

Vi Cityfans må dog nok belave os på, at det i denne omgang bliver et kort ophold på duksepladsen. Allerede i aften har blandt andre WBA og Spurs chancen for at overhale de Lyseblå fra Manchester, hvis de vel og mærke vinder eller får points i deres kampe i mod henholdsvis Chelsea og Blackburn.

 

Stuart Pearce var efter kampen glad for sejren, men bestemt ikke tilfreds med spillet. Han sagde: "Vi var næstbedst i aften, Sunderland fortjente at vinde. Da vi kom ind i omklædningen efter kampen emmede luften af skuffelse selv om vi havde vundet, da alle vidste at vi ikke havde spillet godt" .

 

Meget ydmygt af vores dygtige manager, som nu har stået i spiden for den bedste City sekvens i 28 år: Manchester holdet er ubesejret i 11 kampe i topdivisionen, det er ikke sket siden 1977.

 

Jeg ser det som meget posivt, at vi kan vinde uden uden at spille godt. Det kendetegner jo netop et tophold, at de kan være kyniske, og kynisme er et vigtigt nøgleord, hvis man vil have resultater.

I gamle dage havde City tabt denne kamp, nogle gode argumenter for det kunne være:

Sunderland havde inden kampen i aftes tabt 17 (sytten) Premier League kampe i træk.
Sunderland har i angrebet en City"reject" i Stephen Ellliott. (Han spillede hele kampen i aftes - helt uden at score)
´

Hver gang City kan flytte nogle grænser falder de tilbage til gamle synder (Citat fra Debatforum; Bluesince71)

Noki for i dag. Lad os nyde denne dag, hvor det er Manchester City som er duksen i verdens bedste liga!

 

Peter og Morten

 

 22.08.05

 Allerede imorgen spiller Manchester City atter. Endnu en udekamp er i vente, når et uændret Lazer blå mandskab stiller til kamp mod Sunderland på Stadium Of Light.

 

Manager Stuart Pearce vælger med stor sansynlighed samme opstilling fra kampen mod Birmingham i lørdags.

 Kun højreback Danny Mills er en smule tvivlsom, grundet en lille skade han fik i netop kampen på St. Andrews.

 

City er ubesejret i de sidste 9 Premier League kampe, med det sidste nederlag på Stuart Pearce´s kappe i hans overtagelseskamp mod Spurs i Marts måned. Hvis holdet imorgen formår, at holde sig ubesejret er det ikke sket siden 1977, at City ikke har tabt i 10 kampe i streg i den bedste engelske række!!!!

Det sidste møde på Stadium Of Light for Manchester City´s vedkommende var i december 2002, hvor The Citizens kunne rejse hjem til Maine Road med en sikker 3-0 sejr i bagagen. Shaun Goater, Jihai Sun og nu afdøde Marc Vivien-Foe var dengang målscorerne.


Det bliver imorgen en lidt speciel oplevelse for Claudio Reyna. Den amerikanske midtbanespiller skrev i sommeren 2001 under med The Black Cats for £4,5  mio og blev dermed Sunderland´s dyreste indkøb nogensinde. Han kom fra Old Firm klubben i Skotland Glasgow Rangers.

Det er derfor med sikkerhed en yderst tændt Claudio Reyna, der imorgen løber på banen med resten af City drengene.

 

Reyna kom til Manchester City i august 2003. Fulham var ekstremt tæt på at sikre sig midtbane profilen, da Kevin Keegan kom på banen og hentede Claudio til Moss Side. Reyna har været utroligt meget skadet i sin tid i Manchester City og har ialt kun deltaget i 51 kampe med 7 som indhopper.  Iøjnefaldende er det er at amerikanere i sine optrædner for City mandskabet kun har modtaget et enkelt gult kort.

Den forventede opstilling:

 

Manchester City:  James, Jordan, Dunne(cap), Thatcher, Mills, Barton. Reyna, Musampa, Cole, Vassell, Sinclair: På Bænken: BWP, Sun, De Vlieger, Onouha, Sibierski

 

I aften foregår et lille mini Derby i Manchester. City´s reserve møder United´s ditto på The Regional Athletics Arena  i Manchester Senior Cup turneringen. En turnering som Manchester City vandt i foråret med en 3-2 sejr over netop United.

Til reserveholds kampen florerer Yassar Hussein i startopstilling. Den qatarske midtbane tekniker skrev for ikke så længe siden, under på en ½ års kontrakt med Manchester City.

 

Reserveholdet i aftens kamp ser således ud:

Schmeichel,  Warrender, Collins, J. D'Laryea, Richards, N. D'Laryea, Croft, Bennett, Miller, Ireland, Hussein. Subs: Etuhu, Matthewson, Johnson, Laird, Wallwork

For jer som "desværre" er med i en antenneforening hvor MUTV (ManchesterUnitedTV) florerer i programlisten, er det muligt at se kampen forskudt i aften kl. 23.30

 

Til kampen mod Sunderland imorgen, som desværre ikke er en tv-kamp, ville det være en fornøjelse at se andre Cityfans udover mig selv på chatten, som kan findes på følgende link:  Chatten

Superbia In Proelia

Nicolai

21.08.05

 Andy Cole er tilbage i Manchester på bedste vis!!!

 Den tidligere Manchester United angriber afgjorde i dag kampen mellem de to City hold fra Birmingham og Manchester.

 

I en kamp, som for alvor bølgede frem og tilbage med angrebsfodbold i højsæddet ,var holdet fra den blå side af Manchester det bedste.

 City startede bedst, og efter kun små 5 minutters spil prellede Andy Cole´s hovedstød desværre af på overlæggeren.  Få minutter efter kom "Brum" foran, da udlejede  Nicky Butt helt blank i feltet udplacerede en sagesløs David James.

Manchester City gav dog ikke op, og fortsatte det store pres på de bageste fire i Birminghams geledder. Manchester City spillede fornuftigt, og efter et tyve minutters spil gav det pote, da Joey Barton sparkede en returbold fra Birmingham keeper Maik Taylor fladt i nettet.

City fortsatte ufortrødent det aggresive angrebsspil, og det blev også til flere chancer, som kunne have givet et føringsmål, men det udeblev desværre inden pausen.

 

Anden halvleg startede som lyn og torden. Efter kun 1½ minuts spil, modtog Andy Cole et tværpas fra Trevor Sinclair og trykkede af første gang og placerede bolden yderligt uden chance for modstanderens målmand.

Dette blev efter en hård kamp slutresultatet. Birmingham havde ikke tabt på St. Andrews siden den 22. januar, så det var faktisk en god "skalp" vi fik der!

Min personlige Man Of The Match er helt klart en storkæmpende Joey Barton. Han var at finde overalt på banen og gjorde det virkelig flot både i det defensive og med sikkerhed også i det offensive. Han krydrede også lige den fornemme indsats med et flot mål, hvor han selv var manden bag opspillet.

Richard Dunne var tilbage i de vandte omgivelser og gjorde det igen glimrende i det bagerste med Stephen Jordan som en udemærket spillende partner.

 

City:  James, Mills, Dunne, Jordan, Thatcher, Sinclair, Barton, Reyna (Jihai 72), Musampa, Cole (Sibierski 87), Vassell (Wright-Phillips 90).
Ikke brugte: Onouha og de Vlieger

 

Superbia In Proelia

Nicolai

20.08.05

Josep Guardiola forlader Manchester City FC uden kontrakt.

Den 34 årige spanier var ellers blevet tilbudt en 6 måneders kontrakt med option på forlængelse, men takkede nej.

"Peepo" havde imponeret Stuart Pearce nok i prøvetræningsforløbet til, at tilbyde den tidligere Barcelona og nationalmandskab´s anfører en kortvarig kontrakt.

 

Guardiola valgte dog at takke nej til buddet, da han ønsker en længere kontrakt. Det ville City ikke tilbyde, og derfor prøver han nu lykken et andet sted.

 

Personligt synes jeg det er fornuftigt nok ikke, at tilbyde en aldrende (fodboldmæssigt :) herre en lang kontrakt. Også selvom Josep havde imponeret til den uges prøvetræning på Carrington.

I dagens opgør mod Birmingham på St. Andrews, får vi for første gang nogensinde set Manchester City i deres splinternye udebane kit. Den Gul/Sorte udebanetrøje blev sendt på gaden i torsdags og vil kun blive solgt i et begrænset antal.

 

City vil kun benytte denne trøje i følgende udebane kampe: Birmingham,  Wigan, Everton, Portsmouth, Chelsea og Blackburn. Hvis du ønsker denne trøje hængende i garderoben, så skal du nok slå hurtigt til og kan bestille den direkte via dette link. Den officielle shop

 

Hvis du ønsker en detaljeret optakt til kampen mod Birmingham, så tjek altid denne fantastiske side BBC´s optakt

Husk, at kampen er en live TV-KAMP og kan følges på diverse pubber rundt omkring i det ganske land. Eller på sofaen for dem som har Canal+ abonnement. Kampstart kl. 18.15

Superbia In Proelia

Nicolai

19.08.05

Så er det hverdag for Keeper David James, i morgen aften møder City Birmingham på Udebane.                      

 

James der har været noget i medierne ovenpå landskampen i Onsdags efter hans udtagelse om at han ikke var rigtig opsat.

Men i morgen går det løs i Premier League igen, og James har noget at bevise over for landstræner Eriksson. Ingen tvivl om at kampen i morgen på St. Andrews bliver uhyrlig svær for drengene.

Birmingham spillede ligesom City 0-0 i premieren i Lørdags mod Fulham. Birmingham har ikke tabt en hjemmekamp siden den 22 Januar !! hvor de tabte til Fulham !.

 

Sidste sæson tabte vi 1-0 på St.Andrews på et mål af Emile Heskey der iøvrigt har været noget tvivlsom op til kampen i morgen, men er blevet klar.

Ser vi på City truppen er Dunne  med igen ovenpå hans skade. Dunne spillede 45 minutter at Irland's landskamp mod Italien i Onsdags.  Iøvrigt har City ikke tabt siden kampen på White Hart Lane mod Tottenham tilbage i Marts måned ganske inponerende.

 

Manager Pearce har udtaget følgende til kampen i morgen : James ,Mills, Dunne, Onuoha, Sommail, Jordan, Thatcher,-Sinclair, Reyna, Barton, Musampa, Cole,  Vassell,  De Vlieger,  Sun Jihai, Croft, B.Wright Phillips, Sibierski.

Iøvrigt kan kampen ses på Canal+ Sport  i morgen  fra kl. 18.10 Kick off kl. 18.15.


Willo Flood  der her fejrer hans pragt mål mod Norwich sidste sæson er blevet lejet ud til Coventry den næste Måned.

Han kan få sin Coventry debut i morgen mod QPR der iøvrigt er kommet forrygende for start.

 

Det var alt, giv evt. dit bud på kampen i morgen inde på Forum.

CTID Lars Edghill

 18.08.05

David James indtog en uheldig rolle, da han som indhopper i England buret i aftes indkasserede hele 4 mål imod Danmark. James var ikke sen til at bagefter kampen indrømme, at han havde været lidt for afslappet op til kampen, og at han derfor havde sprunget sine normale forberedelser over - såsom opvarmning!

 

Den glubske engelske presse har selvfølgelig ikke været sene til at prygle hele holdet for deres pauvre indsats, som betød at Englænderne led deres største nederlag i 25 år. Men særligt James får meget af opmærksomheden, og vi har samlet lidt her:

James admits to preparation error (BBC) Denne side indeholder også et interview med James.

James: I wasn't ready (the Sun)

James- Jeg forberedte mig ikke til kampen (BT)

Sådan kan man i dagens nyhedsmedier finde mange lignende historier om vores målmand, som Englænderne ofte ynder at kalde "Calamity" James. Lad os bare trøste James med, at der er blevet begået væsentligt større drops end dem, som han lavede i går - også af ham selv - tjek selv her Daily mails lille samling ;-)

 

morten72

 

17.08.05

Det er et par dage siden, at vi sidst har berettet om hvad der foregår i og omkring Manchester City, så lad os lige gå igennem hvad der foregår, i det jeg ynder at kalde byernes by. (Hvad er Paris??)

 

I søndags kunne vi berette, at SP havde budt en million pund for Bolton's græske landsholdsspiller, den 31 årige Stelios Giannakopoulos (glad på billede). Dette er i midlertid ved at udvikle sig til en farce af Essien dimensioner.

Først hidsede den firskårne Bolton manager, Sam Allardyce, sig vildt op over, at City offentliggjorde budet samme dag som Premier League skulle have sit første spark.

 

Dernæst kunne Hr. Sam "Vranten over alle" fortælle, at City skulle oppe deres tilbud, hvis de ville sikre sig Stelios. Så i dag har Bolton sat en fuldstændig irealistisk pris på 4 millioner pund, hvilket er ude i hampen for en 31 årig spiller, som blot har 10 måneder tilbage af sin kontrakt med klubben, som spiller i en skål, man har valgt at kalde Reebok...

Pearce siger stadig, at han tror på at det er muligt, at lave en aftale med Notlob (Bolton bagfra) og Stelios. Men det lyder for mig mere som om, at Stelios ikke er til salg.

 

Spændende at se om der sker mere i denne moderne græske odysè.

Yasser, med det lidt belastede efternavn Hussein, har fået en 6 måneders kontrakt med Manchester City. Spilleren som er blevet anbefalet af selveste Ali Benarbia, har imponeret Pearce under prøveopholdet, og han synes derfor, at det var rigtigt at give ham en korttidskontakt, således at man kunne se hinanden lidt mere an.

 

Yasser H, er 23 er en årig midtbanemand som spiller for Qatar. Dette har givet lidt arbejdstilladelse problemer, men det skulle nu være løst. Dog går der nok lidt før vi får at se Qatar manden. Han er nemlig taget hjem for en stund, da hans kone er højgravid, og faktisk burde have født i sidste uge. Derfor har Pearce givet Yasser fri. "Hvis der er problemer med konen, så er det bare om at holde fri - og så komme tilbage klar i hovedet" udtalte Pearce.  Fair nok, det kender vi vel alle sammen lidt til ;-))

 

Dårlig nyt: Robbie Fowler's bøvl i ryggen bliver ved. Onde tunger fortæller, at englænderen er ude i en måneds tid endnu. Faktisk har Robbie endnu ikke trænet med resten af holdet, siden man startede igen efter sommerferien. Man havde håbet at en indsprøjning ville have afhjulpet problemet, men da det ikke er sket, har Pearce besluttet, at nu må det tage den tid som det tager. "Vi har i Vassel, Cole og BWP fuldt fitte angribere, og derfor ser jeg ingen grund til at gamble med Folwer's helbred", sagde Pearce til mcfc.co.uk.

A pro pos Vassel... Fowler har hygget sig med at skrive en bog i foråret. Her i retter han en voldsom kritik til Sven-Goran Eriksson, der som bekendt er landstræner for dem, som i aften møder Danmark i Parken - uden den skadede SWP, men med James i truppen. Fowler kalder Sven en dårlig manager, som i virkeligheden ikke er andet end en middelmådig træner.

 

I biografien, som bliver udgivet i September, undres Robbie Fowler også meget over hvordan en spiller som Darius Vassell har fået så meget spilletid på landsholdet.

"Vassell er bare hurtig og besidder absolut ikke en kvalitet, som kvalificerer ham til landsholdet" skriver Robbie.

 

Uha uha, mon ikke at den gode Fowler fik røde ører, da SP for et par uger siden gik ud og købte netop Vassell!? Jeg håber, at de to har fået sig en god snak på en af Manchester mange beværtninger, og nu kan se hinanden i øjnene. Vil du vide mere om bogen, og evt. bestille den kan det gøres her.

Reserverne spillede i aftes mod dræberne af vores europæiske drømme, og holdet jeg hader at stave til, Middlesbrough. De lyseblå fik sæsonens første sejr, da holdet fra nord måtte rejse hjem til Mikkel Becks gamle hjemby med et 2-1 nederlag. On target for City var Stephen Ireland, og BWP - som altid scorer, når det bare "er lidt for sjov". 

Danske Kasper Schmeichel var i City buret, og han stod en fantastisk god kamp. Gad vide hvornår han for alvor banker på til A-holdet? Hele teamet så sådan ud:

 

Schmeichel; Warrender(c), Collins, Onuoha, Richards; D’Laryea, Croft, Ireland, Miller (Etuhu 65); Wright-Phillips, Sibierski (Laird 65).

 

Karl Bermingham, en spiller som typisk ville figurere på sådan et hold som dette herover, var ikke med fordi han i dag er blevet lejet ud til Burnley i Championship.

Den 19 årige angriber glæder sig til opholdet, som i første omgang vil vare en måned. "Forhåbentlig vil det forbedre mit niveau, og dermed hjælpe mig til at komme stærkere tilbage", udtaler Bermingham, som også i sidste sæson oplevede at blive udlejet. Dengang var det dog til Lincoln, som kun spiller i 4. bedste række. Bermingham kan få debut for Burnley, når disse møder Watford i London på lørdag.

 

I aften står det på landskampe. James er som sagt med England i Danmark, mens Dunne er med i den irske trup som møder Italien i Dublin. En skadet Ben Thatcher har meldt afbud til Wales' kamp imod Slovenien.

Sig din mening på: Debatforum 

morten72

14.08.05

Supporterklubbens formand, Tor Sønsteby med flere,  blev vidner til en skuffende og kedelig åbningskamp i Premier League, da Manchester City kun formåede 0-0 imod en af rækkens formodede svageste hold, West Bromwich Albion.

 

43.000 tilskuere så på CoMS City dominere det meste af kampen imod "Baggies", men for gud ved hvilken gang spillede en gæstende målmand en hovedrolle, da WBA's debuterende keeper, Chris Kirkland, stod en forbilledlig kamp med mange flotte redninger.

Retfærdigvis skal det siges, at gæsterne fra Birmingham-klubben havde kampens største chance, da Zoltan Gera's hovedstød ramte stolpen.

Et ærgerligt resultat for City, og Stuart Pearce var også en skuffet manager efter kampen, han sagde: "Jeg er nok lidt ærgerlig over, at vi ikke vandt kampen, for vi går ud for at vinde ALLE kampe - men på den anden side er jeg også tilfreds med, at vi ikke lukkede mål ind".

 

Tilfredsheden med det "clean sheet" skyldes med al sandsynlig, at Pearce alligevel måtte se bort fra Richard Dunne, trods forlydender om, at ireren var klar til kamp. Da Distin som bekendt også var fraværende i centerforsvaret, måtte SP kaste Sommeil og Jordan ind for at passe på WBA duoen, Kanu og Campbell, hvilket de to slap flot fra. Resten af holdet:

 

James, Sommeil, Thatcher, Mills, Jordan, Sinclair (Croft 85), Barton, Reyna, Musampa (Sibierski 90), Cole, Vassell (Wright-Phillips 70).
Ikke brugte: Onuoha, Jihai.

 

Fowler sidder stadig udenfor med dårlig ryg, så der blev fuld debut til Vassel og Cole i angrebet. Cole slap bedst fra debutten, men man må forsvare Vassel med, at han ikke er fuld fit endnu efter en turbulent pre season. Darius blev skiftet ud med BWP små 20 minutter før tid.

Der kan måske snart blive City debut til græske Stelios Giannakopoulos. Pearce har budt 1 million pund for den 31 årige europamester, som pt. slår sine folder i Bolton, hvor han har et år tilbage af sin kontrakt.

 

Boltons's manager Allardyce er ikke meget for at sælge, men kan nok blive nødt til det, idet det virker som om, at grækeren gerne vil væk Reebok Stadium, da han har takket nej til at forlænge kontrakten med Trotters. Bolden befinder sig nu i Bolton, som tygger på tilbudet fra Manchester City.

 

Jeg ved ikke meget om grækeren, som er tiltænkt som afløser for SWP. Han har dog en fin statistik for Bolton og det græske landshold (52 kampe - 9 mål), så han kunne bestemt være en god forstærkning på City's midtbane. Vi krydser

fingre for en handel.

 

Andetsteds fik Shaun Goater gang i målscoringen for hans nye klub, Southend. "The Shrimpers" fik 2-2 i Walsall på Gedens udligning i sidste minut. Dermed forpurede City legenden Walsall en klubrekord: Holdet fra Bescott Stadium kunne nemlig have vundet sin 8. liga sejr i træk, hvilket de aldrig har præsteret før.

morten72

12.08.05


I morgen går det langt om længe løs igen i Premier League. City tager imod West Bromwich Albion på CoMS.

 

Sidst City mødte "Baggies" på hjemmebanen dominerede City stort, og burde have vundet kampen komfortabelt, men et nærmest bizart selvmål kort før slutfløjtet af Richard Dunne sørgede for, at holdet fra Birmingham fik et ufortjent point med hjem.

 

Selvsamme Richard Dunne ventes lørdag udpeget til anfører for Manchester City i Sylvain Distin's skadesfravær. Ret utroligt, at ireren pludselig er klar til kamp blot få uger efter at have fået dommen ude i tre måneder?!

Der er mere optakt på BBC

 

I dag vil jeg slå et slag for vores feature oplevelser. På det norske debatforum opsnappede jeg en utrolig City oplevelse, som jeg bare måtte udgive her på Cityfan. Det har jeg så fået lov til af Blue Since 1971, og du kan læse om hans utrolige oplevelser på den første organiserede supportertur tilbage i 1976 her..

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad du mener featuren "oplevelser". Selv er det noget som jeg personligt vægter meget højt, men jeg har ikke fornemmelsen af, at ret mange andre blå skatter det så højt¨, som jeg gør.

Skriv meget gerne din mening om emnet på vores nye debatforum, det ville jeg blive meget glad for.

 

morten72

11.08.05

Stuart Pearce har i sin eftersøgning af en kreativ kraft på City's midtbane faldet over den 34 årige tidligere Barcelona spiller, Pep Guardiola. Spanieren er blevet tilbudt en uges prøvetræning i Manchester C, hvilket må siges at være lidt overraskende.

 

Guardiola rejste nemlig sidste år til Qatar, som efterhånden alle aldrende stjerner vælger at gøre i deres karrieres efterår  - sandsynligvis med henblik på, at lige tjene den sidste kasse inden fodboldstøvlernes lægges på hylden.

Guardiola gjorde det i den forgangne sæson fantastisk for sin klub, Al-Ahli, og han blev da også kåret til en sikker årets spiller for klubben. Det har åbenbart gjort Catalaneren sulten efter at have spille på højeste niveau igen, og nu får han altså chancen for at vise at han stadig kan begå sig på højt niveau.

Jeg synes, at det er lidt af et "gamble" af Pearce, men nu får vi se hvad det bliver til.   

 

Yasser Hussein, har fået tilbudt en 6 måneders kontrakt af City. Den 23 årige kantspiller fra Qatar venter nu på at få en arbejdstilladelse i England. Det er usikkert om Yasser Hussein kan få en sådan, grundet FIFA's regler, men City arbejder hårdt på sagen, og håber det bedste.

Ben Thatcher er klar igen, og er nu blevet udtaget til Wales' landshold, som møder Slovenien i en venskabskamp på onsdag.

 

Til sidst skal det med at Cityfan.dk har oprettet en Fantasy League på Premier Leagues officielle Site. Opret dit eget PL hold og slås imod os andre om hæder og ære. Meld dig til her - Ligaen hedder Light Blue League og kodeordet er 309265-45966

morten72

10.08.05

Tre dage til tre måneders Manchester City pause er overstået. Meningerne om hvad den kommende sæsons mål må være, er som altid delte. Cityfan's afstemning omkring forventningerne til City, som du finder oppe øverst her på siden, afslører heller ikke ligefrem stor enighed blandt os fans. I skrivende stund er der mest tro på en middelsæson, idet 63 % af vores læsere har stemt på denne mulighed. 23 % har høje forventninger og 13 % har ingen. 

For de negative er der håb at hente i BBC's Mark Lawrensons sæson 2005/06 prediction. Den tidligere Liverpool stopper er begejstret for hvad Stuart Pearce har gjort ved den før så slumrende trup, og han forudsiger, at City vil slutte på den 7. plads, som de akkurat glippede med et hestehår i sidste spilletermin. Læs hele "Lawros" spådom her

 

Jeg vil nu nok mene, at vi skal være heldige, hvis den forudsigelse skal blive til virkelighed. Nuvel er der mange gode spillere i truppen, men bredden er altså ikke noget at prale med. Jeg finder det især påfaldende at vi stadig mangler en kreatør, og derfor ærger det mig virkelig,, at det ikke lykkedes at bringe Malbranque ind. Værst er det dog, at vi hænger noget med enden i vandskorpen, hvis Dunne og/eller Distin er skadet, som jo lige pt. faktisk er et aktuelt problem.

 

Godt nok har City en Nedum Onouha, som er utrolig talentfuld, og gjorde det rigtig flot i slutningen af sidste sæson, hvor han holdt en gammel rotte som Danny Mills ude på bænken. Den 18 årige mangler dog meget rutine endnu, og spørgsmålet er, om han risikere at få en sæson i stagnation, når der nu lige pludselig stilles forventninger til så ung en spiller?

 

BBC har bl.a. allerede udpeget den nigeriansk fødte englænder som en "one to watch" for den kommede sæson. Læs deres lille beskrivelse af ham her.

Onouha spillede i aftes sammen med reserveholdet, da disse mødte WBA på udebane. Kampen sluttede 1-1, hvilket City kunne være mest utilfredse med. Bennett udlignede Albions føring, da han udnyttede Lee Crofts flotte forarbejde.

Kinkladzes Anorthosis Famagusta's Champions League eventyr lakker med al sandsynlighed imod enden.

 

I aftes tabte den cypernske overraskelse til mægtige Glasgow Rangers med 1-2 hjemme på øen. Cyprioterne havde dog fortjent en bedre skæbne, idet de i store dele af kampen havde Skotterne på hælene, det blandt andet takket være en meget veloplagt Kinkladze.

 

Nu venter der en svær opgave på Ibrox i næste uge, men Anorthosis Famagusta's træner, Ketsbaia, har ikke givet op, han udtalte til TV stationen med det sjove navn PIK: "Jeg synes, at vi mere end matchede Rangers, og jeg mener bestemt, at uafgjort havde været et bedre udtryk for kampen, derfor tror jeg stadig på, at vi kan tage til Skotland og give dem kamp til stregen".

Herligt med den optimisme fra den tidligere Newcastle, Dundee og Wolves spiller. Lad os danske Cityfans krydse fingre for Anorthosis Famagusta videre færd i CL. Det kunne da være sjovt at se Kinky køre rundt med Per Nielsen!

Til sidst skal det med at Cityfan.dk har oprettet en Fantasy League på Premier Leagues officielle Site. Opret dit eget PL hold og slås imod os andre om hæder og ære. Meld dig til her - Ligaen hedder Light Blue League og kodeordet er 309265-45966

 

Der testes pt. et nyt debatforum. Vi håber, at du vil tilmelde dig som bruger af det. Du finder nye forum ved at klikke her. Du skal tilmelde dig som bruger af vores nye legeplads. Det gør du under "Tilmeld", som du finder oppe i toppen ude til højre. God fornøjelse

morten72

09.08.05


Richard Dunne har gennemgået en eller anden form for mirakelkur. Han var allerede idag tilbage på træningsbanen med de andre City drenge og forventes i truppen til kampen mod WBA på lørdag.


 Selvom "Dunneymonster" tidligere er blevet meldt ude i hele 3 måneder pga. et brud på anklen trænede han med resten af truppen idag. Utrolig gode nyheder for manager Stuart Pearce. Hvordan det kan lade sig gøre at Dunne med stor sandsynlighed er med på lørdag anes ikke.

 

Da Dunne blev skadet under turen til Asien, havde City haft følere ude efter tyske Robert Huth som er "andenrangsspiller" i Chelsea omkring en lejeaftale. Dette blev dog afvist! Richard Dunne´s makker i forsvaret Sylvain Distin´s skade er heller ikke så slem som først antaget og muligheden for at Distin også deltager i PremierLeague åbningskamp på lørdag er også tilstede.

Utrolig gode nyheder, at to af City´s allerbedste spillere i sidste sæson allerede er ved at være klar igen. Det var ellers tiltænkt at Onouha og Sommeil skulle have udgjort midterforsvaret i kampen mod West Bromwich. Dette bliver dog nok ikke aktuelt.

 

Stuart Pearce leder stadigvæk efter forstærkninger til den lidt tynde trup. Efter at Steed Malbranque er blevet droppet pga. han ikke selv vil til Manchester, har "Psycho" atter søgt mod Aston Villa og den peruvianske midtbanespiller Nolberto Solano.

 

Samtidig med at Solano linkes til Manchester City er Ben Thatcher blevet linket til både Charlton og Portsmouth. Thatcher var i sidste sæson tæt på et skifte til Fulham, men de personlige betingelser satte en stopper for skiftet.  Mere omkring de måske kommende klubskifter imorgen.

Spændende at se om Pearce får hentet en eller 2 spillere mere inden transfervinduet lukker d. 31.08.05

Superbia In Proelia

Nicolai

08.08.05


Til trods for City's forholdvist gode resultatmæssige pre season - senest med 3-1 sejren over Græske Olympiakos - er der grund til panderynker for os Cityfans inden Premier League sæsonen bliver sparket igang på lørdag med hjemmekampen imod West Bromwich Albion.

 

Det er især forsvaret, som kan give årsag til bekymring. I sidste uge fik vi, som bekendt af de fleste, den melding, at sidste sæsons "årets spiller" Dunne - (nu og også kåret til "Greater Manchester Player of the Year") havde pådraget sig et brud i anklen, fordi han havde sparket ind i en væg i Thailand. Man troede jo, at det var løgn, og jeg tænkte da også, at nu kunne det da ikke blive værre? Men ak jo, dette er jo City - det kan altid blive værre ;-)

 

I weekenden kom der nemlig endnu en dårlig nyhed: Vores kaptajn Sylvain Distin, er nu med al sandsynlighed ude til september med en forstrækning, og dermed er vores succesfulde midterforsvarsduo fra sidste sæson ikke med i de første runder af den nye spilletermin.

 

Med al respekt for Distin og Dunne back up's, Sommeil, Onouha, Bischoff mv. så holder disse ikke helt samme kvalitet  som "de to D'er".

For at føje yderligere rynker til os, så  er Robbie Fowler, der har misset det meste af pre season, heller ikke med på lørdag.

 

Angriberen, som i de sidste par sæsoner, mere og mere har nærmet sig fordums styrke, døjer med en dårlig ryg, og det er nok nærmere et spørgsmål om uger end dage før Fowler er klar.

Heldigvis så virker de to ny Vassel og Cole skarpe og fitte, og med en selvtillidsfuld BWP i kulissen, så er mulighederne for at lave mål imod "Baggies" på lørdag ikke helt dårlige - trods alt.

 

I weekenden begyndte den engelske League sæson. Mest interessant var det, synes jeg i hvert fald, at skulle følge Southend i liga 1. "The Shrimpers" har nemlig, som mange nok ved, lige skrevet kontrakt med ingen ringere end Shaun Goater.

 

Geden, der nu er blevet 35 år, var netop blevet løsladt fra et mareridts ophold i Reading, og var egentlig indstillet på at indstille sin karriere, da Southend manager Tilson henvendte sig.

Først sagde Goater nej tak til et tilbud om at spille for Southends liga 1 oprykkere, men da Tilson blev ved med at plage, bøjede den tidligere City målsluger sig og skrev en et årig kontrakt med klubben. Dog var Goater ikke med i weekenden premiere, da han simpelt hen ikke er matchfit endnu. Måske var det derfor, at holdet tabte med 1-2 hjemme til Port Vale?

 

Det er ikke lutter fremmede ansigter som manden fra Bermuda møder i Southend. Han bliver nemlig holdkammerat med Spencer Prior, som han spillede sammen med i City under Joe Royle's regime.
--------------------------------------------------------------------------------
 Manchester City vandt sæsonens første pokal, da de hentede en 3-1 sejr hjem over Olympiakos ,-)

 

En meget jævn spillet første halvleg mellem de græske pokal og ligamestre Olympiakos og Manchester City endte 0-1, da Yaya Toure scorede med hovedet tæt under mål ved bageste stolpe efter hjørne. Halvlegen bød på en del gode chancer til begge mandskaber og David Sommeils hovedstød forsøg var City´s største tilbud, men forsøget gik desværre for franskmanden lige over mål.

Et forvandlet og angrebsivrigt Manchester mandskab kom ud til 2. halvleg og spillet flød i stimer mod det græske bur. I det 65 minut gav det pote, da nyindkøbte Darius Vassell modtog bolden fra angrebsmakker Cole og flot studsede bolden over den fremstormende keeper. 1-1 og presset på grækerne fortsatte.

 

Blot 10 minutter senere var nyindskiftede Bradley Wright-Phillips på pletten til 2-1. Musampa sender bolden til Stephen Ireland, som med et godt indlæg finder BWP som med pandebrasken sender City i front. B.Wrigh-Phillips navn runger ud over CoMS for blot at tiltage i volume,  da han med sit andet mål cementere sejren. 25 meter fra mål dribler knægten rundt om et par græske forsvarer og sparker imponerende bolden i rosen fladt forbi målmand Nikopolidis. Eneste negative ting ved kampen igår må være, at Stephen Ireland måtte udgå i slutningen af kampen med en skade.

 

Dermed har Manchester City, fået den bedste optakt til West Bromwich Albions på lørdag gæster CoMS. Der skal holdet fra Birmingham have ørerne i maskinen!

Holdopstilling: James, Mills, Jordan, Onuoha, Sommeil, Sinclair, Barton, Reyna, Musampa, Cole, Vassell På Bænken: De Vlieger, Sun, Richards, J. D'Laryea, Croft, Flood, Ireland, B. Wright-Phillips 

 

Superbia In Proelia

Nicolai

06.08.05

Græske Olympiakos gæster i aften City Of Manchester Stadium i kampen om Thomas Cook Trophy pokalen

 

Aftenens kamp bliver med et spritnyt makkerpar i front med Darius Vassell og Andy Cole. Begge får chancen fra start, da Robbie Fowler stadigvæk døjer med en skade, som muligvis også holder ham ude af åbningskampen i Premier League mod WBA. Også Antoine Sibierski, Nicky Weaver og Richard Dunne er ikke med i aftenens trup grundet skader.

Hvilket, med stor sandsynlighed giver plads til unge kræfter på bænken, i fraværet af de "faste" spillere.

 

Manchester City FC skulle have budt omkring £5,5 mio  for Fulham FC´s  franske midtbanestrateg Steed Malbranque og skulle være have været nær en aftale. Men det hele er nu manét til jorden, da Malbranque ikke selv ønsker at skifte til det nordlige England. Ærgeligt for City, at franskmand ønsker at blive Craven Cottage, da det nøjagtigt er en spiller af hans caliber som holdet mangler på midtbanen. Det bliver nu spændende at se, hvem Stuart Pearce så har i kiggerten.

 

Alt for nu

Superbia In Proelia

Nicolai

 04.08.05

City har fået et bud på Fulhams 25 årige Midtbanespiller Steed Malbranque afvist. Det er ikke oplyst hvor meget City har budt for den Franske spiller, men der regnes med, at det er i omegnen af 4 millioner pund. City talsmand Paul Tyrrell siger, at City stadig håber at få en handel igennem.

Malbranque, der kom til Fulham fra Lyon for 4 år siden, har været en habil målscorer for "cottagers" gennem årene. Faktisk er det blevet til 38 scoringer fra manden, som normalt slår sig løs som oplægger fra en kreativ midtbanerolle. Trods de imponerende tal er det endnu ikke lykkedes Malbranque at komme på det franske landshold. Han står stadig noteret for en U-21 landskamp.

Se Malbranque's stats her. Læg i øvrigt mærke til, at Malbranque, er lige så lav som SWP med sine kun 168 cm.

 

Richard Dunne er ude de næste 3 Måneder pga. det brud i foden, som han pådrog sig under nærmest komiske omstændigheder på Thailand turen. Ireren sparkede til en væg i frustration over holdkammerats Barton latterlige opførsel overfor en 15 årig Everton fan på en hotelbar, og pådrog sig herved et mindre brud. Det lyder næsten som en aprilsnar, som Carsten skriver på debatforum, men ikke desto mindre er det desværre sandt. Det bliver et hårdt savn, at skulle undvære Dunne, der i sidste sæson blev Player of the Year hos de Blå.

City reserverne med Joey Barton på bane tabte med 3-2 til Nigel Clough's Burton Albion. Udover Barton var Jihai Sun fra 1. holdet også med.

City's mål blev sat ind af Ishmal Miller og Karl Bermingham.

Georgiou Kinkladze, vores tidligere helt, og nuværende City legende står nu for foden af Champions League med hans, med al respekt, upåagtede Cypriotiske klub, Anorthosis Famagusta.

 

Det er sensationelt, og det bedste af det hele for cyprioterne var, at den samlede sejr kom i hus over Trabzonspor fra Tyrkiet. Som den lidt belæste Cityfan nok ved, så er der ikke den bedste kemi imellem Cyprioter og Tyrkere.

Den dårlige kemi kunne blandt andet ses ved, at Anorthosis's spillere og ca. 100 medrejsende fans ikke måtte flyve direkte til Trabzon, hvor kampen skulle spilles på et fuldstændigt udsolgt stadion - 25.000. (Tyrkerne havde været snu og markedsført kampen som en "national sag" at vinde). I stedet skulle Cyprioterne først flyve til Damaskus i Syrien, før de måtte fortsætte til Trabzon.
Årsag: Tyrkiet tillader ikke fly direkte fra Cypern til Tyrkiet.

 

Anorthosis Famagusta havde vundet den første kamp hjemme imed 3-1, men var alligevel ikke levnet mange chancer ude imod Trabzonspor og deres fanatiske hjemmepublikum. Men Anorthosis Famagusta klarede det lige akkurat med et 0-1 nederlag. Det sidste kvarter af kampen blev et langt stormløb imod Anorthosis Famagusta's mål, idet cyprioterne måtte lide den tort at få Nicolaos Katsavakis vist ud. Men imod alle odds holdt cyprioterne ud, og er nu klar til Glasgow Rangers i næste runde!

 

Selv om Kinkladze og Co. landede på Cypern klokken 04:30 i morges, stod der alligevel mange tusinde mennesker for at tage imod holdet, som skrev fodbold historie denne sensommer aften. En meget smuk historie i en tid, hvor der desværre bliver længere og længere imellem miraklerne i international fodbold.

Flere georgiere med Cityfortid var i den Europæiske ild i aftes. Dinamo Tbilisi med Kakha Tskhadadze, bedre kendt som bare "Peepo", i spidsen som manager, røg som ventet ud til Brøndby. Dinamo Tbilisi var for øvrigt den klub som City i sin tid hentede Kinkladze i.

 

Husk City spiller Lørdag Thomas Crook Trophy final mod græske Olympiakos.

Hav en god dag.

CTID Lars Edghill

 

01.08.05

Et meget ungt City hold spillede søndag eftermiddag 1-1 med det nyslåede Championship hold fra Sheffield Wednesday, som allerede starter deres sæson på lørdag.

Netop derfor stillede hjemmeholdet i deres stærkeste opstilling imod Manchester City's unge hold, der som det ses af nedenstående, kun havde rutinen med i forsvaret.

 

City: De Vlieger; Mills, Jordan, Sommeil, Distin; J. D'Laryea, Croft, Flood, Miller; Bermingham, B. Wright-Phillips.
Ikke brugte: Schmeichel, Warrender, Bennett, Laird, Collins.

 

Værterne sad i begyndelsen af opgøret godt på City's unge hold, og bragte sig fortjent foran med 1-0 efter 37. minutter på et flot langskudsmål af den tidligere City academy spiller, Glenn Whelan (billedet).

City fik dog arbejdet sig godt ind i kampen igen, og den unge City angriber, Karl Bermingham (19) udlignede Uglernes føring en halv time før tid, da han tæt inde under mål, sendte bolden i mål. Herefter sad de unge City drenge godt på Championshipholdet, dog uden at de ligefrem kom til at vade i chancer. Derfor kan man roligt sige, at 1-1 var et retfærdigt resultat.

Træningskampen blev for øvrigt overværet af imponerende 13.000 tilskuere. For at sætte det tal i relief, kan det nævnes, at ingen af søndagens superliga kampe bare kom i nærheden af dette tilskuertal.

På lørdag spiller City årets sidste træningkamp, når græske Olympiakos - med Ruvaldo i spillerstaben - besøger Manchester i årets Thomas Cook Trophy kamp.

Vi må desværre opgive at stille et hold til årets FA'n cup i Skamby på Fyn. Nicolai har ellers arbejdet stenhårdt på at skrabe et hold sammen, men den sædvanlige totale mangel på engagement fra de danske City supportere slog igen til, og vi må derfor desværre melde afbud til den ellers hyggelige turnering. Øv.

morten72

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk