CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

30.07.05

City vandt lørdag eftermiddag træningkampen på udebane imod Stoke City. Kampen endte 2-1 til de Lyseblå fra Manchester.

Efter 0-0 ved pausen brød løjerne løs i 2. omgang. Stoke kom foran med 1-0 tidligt i 2. halvlegen, og da værterne med en lille halv time tilbage får tilkendt et straffespark begået af Jihai Sun - som derpå modtager rødt kort - lignede det en sejr til Championship mandskabet. 

 

James redder heldigvis straffesparket fra Stoke's målscorer Bruce Dyer, og derfra gik det City's vej. Først udlignede Andy Cole, som ser ud til være skarp og sulten efter succes.  To minutter før tid fik Cityfansene endnu en gang lejlighed til at synge navnet "Wright-Phillips, da den for Vassell indskiftede Bradley scorede sejrsmålet bag en sagesløs Ed de Goey i Stoke buret.

Altså en en fin dag på kontoret for City - dog med det malurt i bægeret, at Sun's direkte røde kort betyder, at han med al sandsynlighed får karantæne i de tre første PL kampe. Også selv om udvisningen er modtaget en træningskamp. 

 

City: James, Sun, Thatcher, Richards, N D'Laryea, Reyna, Sinclair, Ireland, Cole, Musampa, Vassell.

City møder allerede i morgen, søndag, Sheffield Wednesday i en ny træningskamp.

 

29.07.05

Tidligere City helt, Shaun Goater (MBE*) er endelig blevet løst fra sin kontrakt i Reading F.C et år før den udløb. (*Member of the British Empire -en royal titel)

"Geden" skiftede i sommeren 2003 fra City til Reading for 500.000 pund, og nød med det samme stor succes i Championship klubben, idet han i sin første sæson for "The Royals" scorede 12 mål.

I sidste sæson 04/05 tog tingene en ubehagelig drejning for Goater. Pardew, manageren som købte Goater, var erstattet af Steve Coppell, som med det samme gjorde klart, at Shaun ikke indgik i hans planer.

Goater fik dog alligevel nogle enkelte optrædener for Reading under Coppell, men da han imod Preston tilbage i december 2004 spillede sin 49. kamp for Reading lå det i kortene, at det var slut, for en optræden nummer 50 for Berkshire klubben ville betyde, at de skulle af med yderligere 50.000 pund til Manchester City.

 

Et udlån til Coventry i foråret resulterede desværre ikke i en permanent kontrakt, det til trods for, at man der var godt tilfredse med den nu 35 årige angribers indsats - også selv om det ikke blev til nogle mål.

Goater bad flere gange i løbet af sommeren Reading om at betale de 50.000 pund til City så han kunne få gang i karrieren igen, men det ville Reading ikke. I stedet valgte man i denne uge at løse ham fra sin kontrakt - hvilket kostede Reading 200.000 pund! Meget mærkeligt firma!  

Goater overvejer lige nu fremtiden. Han gør det klart, at han ikke vil spille under Championship niveau, og netop derfor er et tilbud fra Southend i liga 1 blevet afvist. Rygtesmede har også sendt Geden til Ipswich, hvor hans gamle chef fra City dagene, Joe Royle, huserer men Royle har med det samme afvist en genforening. 

 

Peter var forleden inde på, at vi måske kan opleve vores gamle magiker Georgiou Kinkladze i årets Champions League for hans cypriotiske klub, Famagusta Anorthosis.

Der er meget langt endnu for Famagusta, men jeg synes, at det skulle med her, at de klarede første hurdle ved nærmest sensationelt at besejre tyrkiske Trabzonspor med 3-1 hjemme på Cypern.

Til  trods for at Anorthosis Famagusta tager en 2 måls føring med til ærkerivalerne fra Tyrkiet, må man desværre forvente, at Trabzonspor ordner paragrafferne hjemme, og dermed står klar til at møde Glasgow Rangers i densidste kvalifikations runde.
Men CL håber lever endnu for Anorthosis Famagusta - og for os gamle nostalgiske Kinkladze fans!

 

morten72

 

28.07.05

 Joey Barton blev ikke fyret i Manchester City FC.

 

City´s engelske midtbane térrier Joey Barton har modtaget en kæmpe bøde for hans ballade i hotel baren på Manchester City´s træningstur til Asien.

Bøden lyder på 8 ugers løn, svarende til £120.000. Efter et timelangt møde med Bartons agent, Chairman Wardle og manager Stuart Pearce igår middags, skulle Barton desuden sagt ja til at gennemgå et rehabilations program, for at forekomme at sådanne situationer skulle kunne ske igen. Lad os håbe, at Joey Barton denne gang forstår problematikken for klubbens ry, ved at opføre sig så dumt endnu engang.

 

Selv udtaler Barton:  “I understand the distress I have caused to everybody concerned and want to apologise for my actions.

“I am grateful for the support I have received from the club and my friends and family"

Lad benene tale på banen istedet Barton. Det ved vi jo du kan!

Superbia In Proelia

Nicolai

 

26.07.05

Darius Vassell er kun det obligatorise lægecheck fra, at skifte fra Aston Villa til Manchester City.

Den lynende hurtige engelske landholdsangriber er meget tæt på et skifte fra    The Villans til The Citizens. Senere idag skal han gerne bestå lægechecket og vil dermed være Manchester City´s anden offensive forstærkning inden sæsonstart.

Transfersummen menes at være på ca. £2,5 pund, hvilket ikke er meget for en spiller af hans kaliber. Den 26 årige angriber har spillet i Aston Villa, siden han i 1998 blev proffesionel for Birmingham klubben. I sæsonen 96/97 spillede han en fremragende sæson på Villa´s ungdomshold og slog bl.a scoringsrekorden med hele 39 mål for sæsonen.

 

Vassells helt store gennembrud kom, da han i februar 2002 blev udtaget til det engelske landsholds venskabskamp mod Holland på Amsterdam Arena. En kamp, hvor han brillierede med at udligne hollands føring på saksespark. Siden har han båret den engelske landsholdsdragt ved  VM 2002  Japan/Sydkorea og EM i Portugal i 2004. Ialt er det blevet til 22 optrædener på nationalmandskabet. 6 som starter, 16 som indskifter med 6 mål i alt til følge.

Velkommen til klubben Darius, tør vi godt her på Cityfan.dk konstatere.

Peepo, Dinamo og Brøndby - og lidt Kinkladze

I aften står Dinamo Tbilisi overfor Brøndby i CL-kval kampen i Georgien.

I spidsen for Dinamo står en kær bekendt af City fans nemlig Tskhadadze Kakhaber, kendt som Peepo, der spillede i City i 2 sæsoner.

Desværre blev Peepos tid i City ødelagt af skader og han nåede kun 13 kampe (3 mål) inden han og City aftalte at bryde samarbejdet.

Den lidt tragiske historie om Peepo kan du læse mere om i MCIVTA no. 615 i historien "Tale of two centre halves" halvvejs nede på denne side. I arkivet her på Cityfan finder du selvfølgelig også flere historier om Peepo.

Dinamo Tbilisi har et udemærket engelsk website. Se mere her.

Kampen sendes i aften kl. 18.00 på 3+

 

I samme turnering møder Kinkladze og hans klub Farmagusta Anorthosis fra Cypern Trabzonspor fra Tyrkiet. Kinkladze var med i Anorthosis 1. kval runde kampe mod Dinamo Minsk, der gav en smal samlet sejr på 2-1 efter 1-1 ude og 1-0 hjemme. Al mulig held og lykke til Kinkladze. Det vil være fedt at se ham i CL!

Superbia In Proelia

Nicolai & Peter

 

24.07.05

 City vandt lørdag, "bronzekampen" mod Everton efter straffesparks afgørelse.

Nyankommende Andy Cole viste sin målnæse allerede efter 24 minutter i hans Manchester City debut i kampen om tredjepladsen i FA Premier League Asia Trophy.

 

Den ordinære kamp sluttede 1-1, da Evertons James Beattie kort efter pausen fik udlignet på straffe efter, at Sylvain Distin havde leget "håndbold" i feltet. Everton scorede yderligere 2 gange i den ordinære spilletid, men begge scoringer blev korrekt annulleret. Derfor skulle der en  straffeafgørelse til at finde en vinder. David James reddede spark fra David Weir og Marcus Bent. Hvilket gjorde, at Willo Flood kunne afgøre kampen med kampens sidste spark.  Dermed fik Manchester City en god sidste oplevelse i Asien, inden hjemrejsen til nordengland. Kampene i Thailand er desværre mest blevet overskygget af Joey Bartons latterlige opførsel i hotel baren, natten til fredag.  Der er endnu ikke kommet nogen afklaring omkring Bartons fremtid i klubben. Men vi vender tilbage så snart  brikkerne falder på plads omkring den unge mands videre forløb.

 

Startopstillingen: James, Sun(72), Sommeil(72), Distin, Thatcer, Sinclair(72), Richards, Flood, Musampa(72), Bermingham, Cole(72) (debut) På Bænken: Wright-Phillips(72), Mills(72), Jordan(72), Bischoff(72), Croft(72). Ej Brugte: De Vleger Ireland, J. D´Laryae

 

Næste kamp for Manchester City FC er lørdag d. 30 juli på Britannia Stadium mod Stoke.

Superbia In Proelia

Nicolai

 

22.07.05

City´s unge midtbaneknejt Joey Barton er igen i avisernes søgelys, efter et slagsmål på Manchester City´s hotel i Bangkok.

 

Efter forlydner skulle Joey Barton have været oppe og "tottes" med nogle Everton fans, som også befinder sig på Meridien Hotel i Thailands hovedstad.

Natten til fredag lokal tid, skulle Barton og Dunne have befundet sig i baren på hotellet, hvor nogle unge Everton supportere havde provokeret den fremtidslovende midtbane fighter.

 

Det skulle være noget så langt ud, at Richard Dunne havde prøvet at dæmpe gemytterne og prøve at holde Barton fra at gå helt amok. Imens Dunne holdt Barton, skulle han have bidt ham i fingeren og sparket så hårdt til bardøren, at man skulle tro han havde brækket benet.

Manager Stuart Pearce har allerede udtalt, at en undersøgelse omkring tingene er sat igang øjeblikkeligt.

 

Omkring juletid sidste år, var Joey Barton også indblandet i ballade til en julefest på et lokalt discotek i Manchester centrum. Dengang havde Barton stukket en cigar i øjet på academy spilleren Jamie Tandy. Joey modtog dengang en rekord stor bøde på £60.000 - 6 ugers løn. Plus, at John Wardle havde sagt til ham, at hvis han lavede yderligere ballade ville han blive suspenderet eller i værste fald fyret.

Det er nu op til de højtstående herre i Manchester City FC, at finde ud af hvad der skal ske med Joey Barton. Indtil videre er han suspenderet før tingenes forløb er sat helt på plads.

Måske, er dette det sidste vi har set til Joey Barton i Manchester City trøjen?!

Superbia In Proelia

Nicolai

 

20.07.05

Manchester City tabte idag FA Premier League Asia Trophy "semifinalen 5-4" mod Bolton efter straffesparks konkurrence.

Det blev til et nederlag i den bagende hede på Rajamangala Stadium i Bangkok. Bolton startede klart bedst og havde flere muligheder for føring. Men flot målmandsspil af Gert De Vleger forhindrede, at City kom bagud. Istedet slog Joey Barton til i de døende minutter af 1. halvleg og bragte de blå ufortjent foran.

 

Kort efter pauseteén fik Bolton dog udlignet, da Kevin Davis hamrede bolden højt op i nettaget uden chance for City´s belgiske keeper.

Resten af halvlegen bød på flest chancer til Bolton, dog uden, at de kom til de helt store af slagsen. Istedet for yderligere scoringer til nogen af holdene, fløjtede dommeren af og gjorde klar til straffesparks konkurrence.

Barton, Flood, Sun & Bermingham scorede alle på deres forsøg. Men da Bradley Wright-Phillips skulle sparke knaldede han bolden langt over mål. Hvilket betød, at Wanderes Ivan Campo blot skulle score og ville gå i finalen mod det Thailandske landshold på lørdag. Han scorede sikkert og dermed må Manchester City "nøjes" med kampen om 3.pladsen mod Everton, også på lørdag.

 

Stuart Pearce havde følgende kommentarer efter kampen: "We have probably fielded the least experienced side out of all the Premier League teams here but I wanted to give the youngsters a chance. 

 

"It was a good physical workout, and the main thing is that we're injury free. It was very, very warm out there. To be honest the 60 minutes that some of the lads played, was the equivalent of a full 90-minute match" Lads like Jonathan D'Laryea, Micah Richards and Bradley Wright-Phillips have never played in a stadium this size, and in these conditions before, so it was a big step up"

 

De 11 startende: De Vleger, De Vlieger,Mills, Dunne (Anfører), Bischoff, Jordan, Sinclair, Barton, Reyna, Ireland, Musampa, Wright-Phillips  På Bænken: Bermingham(75), J. D´Laryea(63), Croft(46), Richards(63), Sun(63), Sommeil(63), Flood(46). Ikke Brugte: James, Distin, Thatcer

 

Superbia In Proelia

Nicolai

 

19.07.05

Andy Cole bestod idag det det medicinske lægecheck, og har skrevet under på en 1 årig kontrakt med Manchester City FC.

Andrew Cole er netop nu på vej i flyet mod Thailand for at støde til resten af City truppen og hans nye hold kammerater.

Der er ikke opgivet nogle transfersum på skiftet, men ifølge diverse engelske medier kommer Cole til Manchester City på en fri transfer. Endvidere snakkes der op, at Cole er gået omkring halvdelen ned i løn fra sin Fulham tid, for at flytte tilbage til Manchester området. 

 

Hvis dette er sandt, må jeg erkende at jeg synes det er lidt af et scoop at få den målfarlige herre til klubben. Som statestikkerne viser har han i samtlige klubber han har befundet sig i scoret masser af mål og jeg er ikke det mindste i tvivl om ,at han vil gøre det samme for de blå. Han er endvidere den næstmest scorende i PL´s historie efter Newcastle´s Alan Shearer.

Med denne forholdsvis "billige" angriber, er der råd til flere spillere til klubben. Og jeg betegner det som en rigtig fornuftig handel. Som skrevet før SKAL der hentes flere spillere til holdet, hvis vi vil gøre os tanker om en top10 placering i den kommende sæson

 

Her er lidt mål og kamp statestik for Andy Colés karriere:

 

*Klub                                * Kampe   ialt                         *Mål

Fulham FC   (04-05)               31                                    12

Blackburn   (01-04)                85                                    29

Manchester United (94-01)   244                                 112

Newcastle (92-94)                 60                                    57

Bristol Rovers (91-92)           41                                    20

 

Superbia In Proelia

Nicolai

 

18.07.05
Shaun Wright-Phillips indgik idag en 5 årig kontrakt med Chelsea FC . Det eneste der manglede for at SWP kunne skrive under var det obligatoriske lægecheck.

 

En kontrakt som giver Manchester City FC ikke mindre end 21 mio pund på kontoen. SWP vil i den kommende sæson spille med nr. 24 på ryggen af Chelsea trøjen.

 

Der er blevet skrevet, og sagt så meget i denne sag omkring Shaunie´s skifte til pengeklubben over dem alle. Og, vi vil her på Cityfan.dk ikke længere give vores bud, på diverse "fordele" og "ulemper" ved guldfuglen´s skifte.

Fremtiden er lys og blå for Manchester City FC. Lige gyldigt,  hvordan vi vender og drejer den. Ingen tvivl om det...

Stuart Pearce og resten af Manchester City staben landede imorges i Asien, hvor FA Premier League Asia Trophy turneringen finder sted.  Med i flyet til Asien havde Stuart Pearce fundet plads til Academy spillerne Karl Bermingham, Jonathan D'Laryea, Stephen Ireland  og Micah Ricards som alle deltog i weekendens preseason kampe mod Tranmere og Macclesfield. Kinesiske Jihai Sun lander i aften fra Beijing og støder til truppen.

Første kamp er onsdag aften mod Bolton Wanderes

 

Flyveren mod  Asien var der derimod ikke  plads til Robbie Fowler, Nicky Weaver,  Nedum Onouha & Antoine Sibierski som alle er blevet hjemme, på det istandsatte Carrington til genoptræning.

Unægtelig noget som giver en lidt panderynker. Især at de 2 offensive Fowler og Sibierski ikke får en optimal opstart til sæson begyndelsen i hjemmekampen mod WBA.  Truppen er meget tynd og der SKAL komme forstærkninger. Ingen tvivl om det.  Hvem det bliver er stadigvæk et stort ?

Lidt andre nyheder kan det fortælles at den officielle hjemmeside for Manchester City FC har ændret deres look. Check det selv ud her  http://www.mcfc.co.uk/

Alt for nu

Superbia In Proelia

Nicolai

 

17.07.05

Så skete det som de fleste Manchester City fans havde frygtet: Vores egen guldfugl fra City's youth academy er nu så godt som solgt til Chelsea.

Manchester City afviste ellers fredag aften et bud på 18 millioner pund fra Chelsea, og de advarede i samme åndedræt andre klubber i at byde på den bette højre fløj, idet de hævdede, at både SWP og City fokuserede på  den kommende nye sæson, hvor de så frem til et fortsat godt samarbejde.

Lørdag vendte sagen fuldstændigt rundt, idet SWP meldte afbud til dagens træningskamp i Macclesfield påstående, at han led af et maveonde.

 

I stedet for at spille henvendte SWP sig nu til formand John Wardle, og bad om at alligevel forhandle med London klubben. Dette benægtede Wardle, idet Chelsea og City ikke kunne blive enige om en passende transfersum.  Men SWP's henvendelse afstedkom alligevel, at forhandlingerne blev genoptaget, og søndag var man nået til enighed om en transfersum på 21 millioner pund. Dermed blever SWP den klart dyreste spiller i City's historie.
(Anelka var indehaver af den hidtige rekord med sit 7 millioner punds salg til Fehnerbahce)

 

Alt hvad der mangler nu er, at SWP og Chelsea kan blive enige om de personlige betingelser for en kommende kontrakt. Det er jo nok desværre bare en formsag.

 

Det er trist for enhver Cityfan at se Shaun Wright-Phillips forlade Manchester City, men vi må samtidig også være realistiske og erkende, at et salg af ham efterhånden var uundgåeligt. Pearce kæmper en sej kamp for at fede truppen op med KVALIFICEREDE nye spillere, og det er ikke nemt , når der ingen penge er til rådighed. Nu får Pearce vel lidt penge til nye folk, samtidig med City kan barbere lidt af den store gæld ned. Wright-Phillips får muligheden for at udvikle sig yderligere ved at spille med om pokaler i både PL, CL og hvad turneringer der ellers er at vinde.

 

Uanset hvor blåøjet man er (og det er man jo) så er dette en win-win situation for alle parter. For minderne om troldmandens mange tryllekunstner igennem næsten 7 år i Manchester City er der ingen som kan tage fra os.

Det blev til 181 kampe og 31 mål for den nu knap 24 år gamle Shaun Wrigt-Phillips.

 

Salget af Shaun Wright-Phillips er kun en dårlig nyhed af mange i denne weekend:

 

I morgen drager City til Bangkok for at deltage i en træningsturnering. Turen bliver uden Robbie Fowler som lider af dårlig ryg, og det gør at Pearce nu har mere end almindelig travlt med at finde en angriber, for udover Fowler er der kun Bradley Wright-Phillips til rådighed i City-angrebet.

Valget er faldet på 33 årige Andy Cole, hævder altid troværdige BBC.
Cole optræder pt. for Fulham, hvor han i sidste sæson scorede 13 kasser i 39 kampe.

 

Med al respekt for Pearce og eks. Rag Cole, synes jeg personligt at dette minder om et panik køb.  Cole er langt over the hill, og vil vel heller ikke falde så godt i smag blandt City's fans, grundet hans (glorværdige?) fortid i Manchester United.

 

For at give give og andre Cityfans yderligere panderynker blev det også til to halvssløje træningkampe for City i denne weekend . Fredag tabte City 0-1 på Prenton Park til Tranmere's liga 1 hold, og lørdag blev til 1-1 i mod Macclesfield fra liga 2. For City scorede den 23 år gamle Yasser Hussein, som pt. er på prøvetræning i City på anbefaling fra Ali Benarbia.

Disse resultater skal man dog ikke lægge for meget i. City stillede med mange unge folk, og der blev skiftet ud og ind, som var det håndboldkampe. Se bare her:

 

City v Tranmere:

 

1. halvleg: Geert De Vlieger, Danny Warrender, Ben Thatcher, David Sommeil, Richard Dunne, Claudio Reyna, Trevor Sinclair, Yasser Hussein, Ishmael Miller, Bradley Wright-Phillips og Stephen Ireland.

2. Halvleg: Kasper Schmeichel, Willo Flood, Micah Richards, Karl Bermingham, Danny Mills, Stephen Jordan, Sylvain Distin, Joey Barton, Lee Croft, Shaun Wright-Phillips og Jonathan D'Laryea.

City v Macclesfield:

 

Geert De Vlieger (Kasper Schmeichel), Danny Warrender (Danny Mills),  David Sommeil (Richard Dunne), Sylvain Distin (Micah Richards), Ben Thatcher (Stephen Jordan), Willo Flood (Bradley Wright-Phillips), Stephen Ireland, Claudio Reyna (Jonathan D'Laryea), Yasser Hussain, Bradley Wright-Phillips (Lee Croft) og Karl Bermingham (Ishmael Miller).

morten72

 

 

14.07.05

Den tidligere publikum yndling og Manchester City anfører, Ali Benarbia har anbefalet Qatar landholdsspiller til Stuart Pearce.

Yasser Hussein er navnet på den 23 årige spiller, som idag er ankommet til Manchester for at forsøge at tilspille sig en kontrakt hos Manchester City FC.

Hussein er fri på markedet efter en sæson i den Qatarske liga hos Al Saad. Han er en offensiv midtbanespiller, som City absolut har mangler på netop den plads.

 

Ali Benarbia har som skrevet anbefalet ham til City boss Pearce og "Psycho" udtaler omkring prøvetræningen.

 

"Yasser Hussein is coming in on Thursday on the recommendation of Ali Benarbia" "Ali was a player himself so hopefully, he will know what he is like! " He is a Bosman at present, so he fits the criteria udtaler City manageren.

Hussein har tidligere prøvetrænet hos rivalerne Manchester United i 2001, uden at kunne tilkæmpe sig en kontrakt. Endvidere har han tidligere været en tur i europæisk fodbold hos Belgiske Antwerpen.

Spændende at se om Ali Benarbia´s "Scout" evner, kan give en plads til det Qatarske stjernefrø i truppen.

Superbia In Proelia

Nicolai

 

13.07.05


Det store spørgsmål omkring SWP´s fremtid fortsætter. Nu udtaler manager Stuart Pearce sig om sagen.

Stuart Pearce fortæller, at han synes alle rygterne fra diverse medier er med til at forskrue folks hoveder.

 

"But Shaun's reaction has been fantastic. He is incredible. He is the same player who has come in from the start of pre-season wanting to play for Manchester City"

 

Stuart Pearce udtaler også at han seriøst mener, at Shaun elsker klubben og alt omkring den. Han er yderst professionel og hvis der var flere af hans slags i spillet, ville os managere være ovenud tilfredse.

"He has not come to me to talk over things. On the odd occasion that we have mentioned it to him he has seemed non-plussed about it.

 

"I said to him it can be distracting for him but it has not been a problem. He knows what he has to do, he knows his job and from what I have seen, he has not been distracted by the speculations."

 

Man må sige, at rygterne omkring SWP´s måske kommende skifte ikke går hovedpersonen på. Dette betyder dog langt fra, at Manchester City beholder den tekniske guldfugl i staben. Rygterne florere stadigvæk stort i medierne og det er svært at sige om City´s salgsobjekt nummer 1 bliver i klubben i den kommende sæson. Utrolig spændende tid vi går imøde.

Af andre nyheder kan det fortælles, at franske Antoine Sibierski ikke kommer med til træningstur til Asien. Den lange spinkle spiller har pådraget sig en forstrækningskade. Og er ude i mindste 2 uger. Dermed går han også glip af City´s 2 første preseason kampe på fredag mod Tranmere på Prenton Park og lørdag ude mod Macclesfield.

 

City´s kinesiske islæt Sun Jihai er heller ikke at finde til weekendens 2 preseason kampe. Den 27 årig kineser er stadigvæk at finde i hjemlandet grundet problemer med hans Visum. Problemer der dog snarest skulle gå i orden. Han vil højst sandsynligt nok støde til truppen i Thailand i næste uge.

Sun Jihai der var skadet stort set hele sidste sæson, har benyttet sommeren til at komme i form i Kina. Stuart Pearce så ingen grund til at forsvarsspilleren blev i Manchester og på Carrington til genoptræning. Derfor blev han sendt hjem til sin familie og har brugt mulighed, til at træne med sin gamle klub i hjemlandet.

 

Andre skadet spillere fra sidste sæson Trevor Sinclair og målmand Gert De Vleger har trænet igennem hele sommeren på Carrington. De er begge fit for fight og klar til sæsonstart.

Dermed har Manchester City mandskabet "kun" 2 skadede spillere pt. Nedum Onouha og Nicky Weaver som begge forventes ude i ca. 2 måneder.

Superbia In Proelia

Nicolai

 

11.07.05

City Boss Stuart Pearce,  har idag forlænget kontrakten med endnu en af de lovende Academy spillere. Denne gang er det Danny Warrender som har skrevet under på en 2 årig forlængelse.

 

Han spillede i sidste sæson 12 U-18 kampe og 23 Liga og cup kampe for reserveholdet. I marts måned blev han belønnet for Thomas Cook Player of The Month titlen.

 

Personligt synes jeg det er lækkert at se at vi sørge for at beholde de unge spillere i egen hule. Der er rigtigt mange gode og dygtige spillere på Academiet som vil kunne gå hen og blive nogle fornemme aktiver i fremtiden.

Ellers er der stadigvæk ikke de store nyheder fra den blå del af Manchester for tiden. SWP er stadigvæk en jagtet mand af både Arsenal og Chelsea. Adskellige medier har flere gange skrevet at nu er det meget tæt på en signing hos en af de respektive klubber. Der er dog indtil videre intet som er skrevet under. Hvilket betyder, at SWP stadigvæk er at finde i truppen! Forhåbenligt længe endnu.

 

Her i sommerperioden er flere spillere blevet linket til City. Men der er stadigvæk ikke kommet en eneste ny spiller til mandskabet. The Citizens SKAL have forstærkninger til sæsonstart. Hvis det ikke sker, tør jeg ikke love noget godt for den kommende sæson! Kom nu Psycho giv os Nakamura og Marcus Bent!!!

Superbia In Proelia

Nicolai

 

08.07.05

Cityfan vil i dag sende sin varmeste medfølelse til ofrene for det meningsløse terrorangreb i London. Det er helt ufatteligt, at der findes nogle, som er så skruppelløse, at de kan finde på at slå uskyldige mennesker ihjel. Sådanne tragiske begivenheder får fodbold til at virke så meningsløst og ligegyldigt.


--------------------------------------------------------------------------------

I Manchester er Christian Negouai endelig blevet løst fra sin kontrakt med Manchester City. Den 30 årige midtbanespiller har haft nogle forfærdelige karriereår i Manchester City siden Keegan hentede ham i Charleroi i 2001, under betegnelsen "spændende".

 

På 3 ½ år blev det kun til en håndfuld kampe for City. Alligevel nåede "kæsse", som vi på Cityfan ynder at kalde ham, at gøre sig bemærket. Han har på ti kampe præsteret at få to røde kort, få et mål anerkendt, som han ellers havde scoret med hånden. Han har endda også prøvet at blive skiftet ind for at få tre minutter på banen, inden Keegan valgte at pille ham ud igen.

Al denne spænding betalte City 1.5 millioner pund for.
 En helt igennem miserabel tid i City er nu overstået, og nu vender Negouai tilbage til Belgisk fodbold. Standard Liege har købt ham fri af City for et angiveligt meget symbolsk beløb.

 

En spiller som også ser ud til at forlade City er danske Mikkel Bischoff. Cardiff i "Championship" har efter alt at dømme lagt et lille beløb på bordet for forsvareren, som KK hentede under mistænkelige forhold i AB for godt 3 år siden. Danskeren opnåede stort set ikke spilletid i klubben i sine 3 sæsoner, og det er derfor forståeligt, at han ligesom Kæsse nu får lov til at komme videre.

 

Nu har 6 spillere forladt City siden sæsonafslutningen, uden at nogle er kommet til. Det er lidt bekymrende, for ikke at sige frustrerende.
Pearce erkender også, at han har svært ved at finde spillere af den rigtige kvalitet til truppen. Han sagde torsdag til den officielle side mcfc.co.uk:

"We have been looking all over the place for players. The financial situation at the club demands that and it is more difficult than if I was able to splash the cash. There is of course a concern that we need to get fresh faces in to the club. We have a great nucleus here but we need to add to that and we will keep trying until the last day of the transfer window if necessary."

 

Det ligner en sæson i den nederste halvdel af tabellen, men jeg har før taget fejl . Heldigvis.

morten72

 

06.07.05

Thomas Cook trophee kampen vil i år blive spillet imod de græske mestre fra Olympiakos. Opgøret imod Rivaldo og co. vil blive afviklet søndag den 6. august - altså godt en uge inden inden Premier League starten imod West Bromwich Albion.

 

Manchester City har aldrig tabt Thomas Cook Trophee kampen, som hvert år spilles som en sidste afpudsning inden sæson start. I 2003 vandt City 2-1 over Barcelona, og sidste år blev det til 3-1 over Lazio.

Det er tæt på at være en tradition, at Manchester City vinder "sommerpokaler", og her taler jeg ikke om Brugsens billige bajere, men rigtige sølvvaser med låg. I 2002 - året før Thomas Cook trophee blev indført - vandt Manchester City "Århus Mini Cup" over FC Århus og Silkeborg, så der hviler et stort pres på Pearce denne sommer ;-)

 

Inden den interessante afsluttende træningskamp imod Olympiakos venter der

City 6 andre træningskampe:

 

15.7- ude, Tranmere Rovers
16.7- ude, Macclesfield Town
20.7, Træningskamp i Thailand
23.7, Træningskamp i Thailand
30.7, ude, Stoke City
31.7, ude, Sheffield Wednesday

Truppen mødes i morgen Torsdag for at påbegynde træningen frem imod den kommende sæson, som sparkes igang den 13. august. Som tidligere berettet her på Cityfan.dk, har Stuart Pearce afsløret, at han satser på at bringe et par nye ansigter ind i truppen inden. Mon ikke mange vil besøge mcfc.co.uk i løbet af dagen i dag, spejdende efter nye Lyseblå spillere. Cityfan vover pelsen, og gætter på, at Stuart Pearce i dag afslører Frederic Kanoutè og Marcus Bent som nye spillere i City....,


Medlemmer af den Skandinaviske Manchester City supporterklub kan snart vente et nyt nummer af vores anmelderroste medlemsblad, Scandinavian True Blue (STB).

STB indeholder denne gang hele 88 sider. Så gør det ikke så meget, at den danske sommer lige nu viser sig fra sin mindre pæne side. Bladet indeholder denne gang bl.a.:

Didbury Tor - aka  Formand Tor Sønsteby's faste bidrag
Sveas Blue Line (Vores norske VG journalist)
Worthy's World (Vores lokale Manchester City mand)
Rolfs Album - featuring Paul Walsh
Undertegnedes rejsebeskrivelse fra turen til Manchester i april
+ alle de gode gamle kendte klummer fra Andreas Larson, Tommy Kvarsvik, Stotty, Rustad og Moen.
og meget meget mere.....

Snyd nu ikke dig selv for dette bumper issue af et STB. Meld dig ind i Supporterklubben i dag, og du vil modtage bladet hurtigst muligt. Det koster 150 kroner pr. sæson at være med i Fanklubben, og det er altså billigt.
Læs bare her hvad du får for det der svarer til 12 kroner og 50 øre om måneden.

 

Mens du venter på, at STB dumper ind, vil jeg anbefale dig at lytte til engelske Embrace album "Out of Nothing".
Det er dejlig musik at lytte til på en regnvejrsdag i juli... Du kan lytte til noget af CD'en på Embrace's hjemmeside.

morten72

 

03.07.05

Stuart Pearce har ikke ligesom de fleste andre managere holdt sommerferie. I stedet har City manageren været på udkig efter spillere til den efterhånden noget tynde City trup. Dette projekt har som bekendt stadig ikke båret frugt i form af nye ansigter, men nu skulle der være lys forude, røber den 43 år gamle Citymanager til avisen "the people".

I den kommende uge vil City skrive kontrakt med mindst 2 nye spillere, og ifølge Pearce er der sågar mulighed for en tredje også. Hvis alt går vel, så er der to aftaler på plads inden den 7. juli, hvor resten af Citytruppen kommer tilbage fra en velfortjent ferie.

 

Pearce har spejdet efter spillere i Frankrig, samt i den nyligt overståede Confederations Cup, så chancerne for at det er engelske spillere, som er på vej til Manchester, må betragtes som minimale.  Man kunne så foranlediges til at håbe, at det er en Robinho eller Riquelme, men det er nok ikke så sandsynligt... ;-)

 

Men positivt, at der endelig ser ud til at ske noget. Med den tynde trup City pt. har, kunne man frygte, at Pearce's første hele sæson som manager vil blive en lang hård kamp op ad bakke.

"We've been offered dozens of players but I'm only interested if they'll improve us". Sagde Pearce til People, så nu kan vi kun vente i spænding på hvem de er!

 

Jeg kan ikke sætte navne på, men mit bud går på, at det i hvert fald er to angribere og en midtbanespiller der er tale om. Hvem ved,  måske får Nicolai sin vilje med japanske Nakamura.

 

Lad os håbe, at de kommende indkøb ikke en dag ender i Cityfan.dk's Fuser kartotek

Fan-nyt

 

Nicolai skriger på deltagere til årets Fancup på Fyn. Foreløbigt uden held, og det er sgu synd! Kom nu op af stolen og meld dig til. Du kan læse alt om stævnet og tilmelding lige her.

 

Fanklubben får i disse dage nye medlemmer, og det er rigtig dejligt. Jeg kan kun sige, at vi stadig gerne vil have flere. Kontakt mig på  letholesen@city.dk hvis du vil vide mere om Manchester City's Skandinaviske Fanklub.

Gamle medlemmer skal huske, at det er NU, hvis man vil forlænge kontrakten med Scandinavian Tryue Blue for yderligere en sæson.

morten72

02.07.05

 

Vores nyeste medlem af Fanklubben, Simon fra Espergærde har sendt os hans fanprofil. Læs den herunder.

 

1. Navn (eller alias) og alder?
Simon Sparre - 14 år (hører til blandt den yngre generation af Cityfan)

2. By?
Espergærde, Norsjælland

3. Hvordan blev du City fan (bare kort)?
Er stor FCK fan, så da Nicklas Jensen røg til City, holdte man da lidt øje
med City, da jeg så var på ferie i Ebeltoft, så jeg at City spillede showkamp mod Feyenoord, den kampe skulle bare ses, fra 1. minut var jeg fanget, City spiller i de flotteste trøjer, og kunne godt li´ deres spillestil.

4. Dit største øjeblik som City fan?
4-1!!! kan tydeligt huske kampen, havde ikke Canal+, så jeg så ikke kampen, men sad med min telefon og ventede på hver SMS der kom fra Dong service, det er en anderledes nervepirrende måde at opleve fodbold på...The ultimate comeback mod Tottenham i FA cuppen kunne også nemt været blevet nummer 1, men jeg var så skuffet i pausen, over at den stod 3-0, nu hvor jeg endelig havde chancen for at se City (dengang Zulu sendte FA Cup) så jeg gik i seng i pausen, til stor fortrydelse dagen efter, iøvrigt vil Unisport prøve at skaffe DVDen fra kampen hjem (lige lidt reklame)

5. Ditto værste øjeblik?
Når City på mystisk vis taber til bundholdene...

6. Hvem er din favorit spiller på det nuværende Cityhold?
Shaun Wright-Phillips´

7. Har du en alle tiders favorit spiller, og hvem i så fald?
Shaunie!!!

8.Hvordan tror du, at det går City i denne sæson?
Beholder vi Shaun, så er jeg optimistisk og siger en UEFA cup plads mindst, udover det tror jeg det bliver sæsonen, hvor David James slår igennem som topscorer ;)

9. Sig hvad du vil!
Fantastisk side, i øvrigt fedt at Morten er vokset op i Espergærde!! (Ja, det er normalt ikke nogt jeg praler med, red.)

 

Du kan se flere fanprofiler her. Send mig gerne dine svar på spørgsmålene på letholesen@city.dk

 

01.07.05

Vi er nu gået ind i juli, og der er stadig ikke det store at berette fra Manchester City i disse dage.  Vi kører lige de mest interessante historier igennem.

Den nyoprykkede fodboldklub fra tærtespiser og rugbybyen kaldet Wigan, har øjensynligt kastet deres kærlighed på den så godt som glemte City forsvarsspiller, franske David Sommeil - i øvrigt manden, som scorede det første rigtige liga mål på CoMS. (1-1 imod Portsmouth - dybt inde i overtiden)

Det forventes, at Wigan byder på den 31 årige spiller i de nærmeste dage, og det bliver desværre nok ikke de 3.5 millioner pund, som City betalte Bordeaux for godt 2 ½ år siden....

Sky har udvalgt deres kampe til TV for det kommende efterår, og desværre ser det ud til, at City foreløbigt bliver tabere sammen med netop Wigan, når det kommer til TV-eksponering.
Første gang City kan opleves på skærmen i sæsonen 05/06 (i hvert fald på Sky) bliver af alle dage den 11. september, hvor Glazer's Manchester U(SA) venter på O.T. Dernæst skal vi frem til den 30. oktober, hvor Aston Villa hjemmekampen sendes. Slutteligt er opgøret imod Charlton på the Valley plukket ud - det er den 4. december.

Tre kampe på 5 måneder er ikke meget, men før du går i panik: Fat mod - Canal + har endnu ikke udgivet deres program for efteråret, og de plejer at være flinke til at vise det rigtige Manchester hold.
Sky har også deres pay per view canal, som heller ikke har udvalgt deres kampe endnu. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vi Cityfans nok skal få vores gode del af TV overføringer.

Det er sidste chance for at deltage i Årets "Tour de France" spil, hvor Simon har oprettet en liga, kaldet Manchester City. Meld dig til i dag

morten72

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk