CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

Herlige nyheder. Cityfan.dk's "player of the year", 25 år gamle Richard Dunne, som har opholdt sig i City siden 2000, hvor eks manager Joe Royle hentede ham i Everton, har i dag sat sin underskrift på en ny kontrakt med de Lyseblå. Dunne er nu City mand til sommeren 2007. Dunne's karriere (BBC)

Onouha, den kun 18 årige back, som har vist rutinerede Danny Mills bænken på det sidste, har også skrevet under på en forlængelse med klubben. Onouha er nu i City frem til 2008.

The future is bright - the future is Blue!


--------------------------------------------------------------------------------

City møder lørdag Portsmouth på CoMS.

 

Pompey imponerede dybt, da de i søndags hjemme på Fratton Park manede nedrykningsspøgelset i jorden på bedste manèr for deres vedkommende: Nemlig ved at vinde med hele 4-1 over deres evige Sydkyst rivaler fra Southampton.

Dermed er det kun i yderste teori, at lørdagens gæster kan tage billetten tilbage til den næstbedste række, som de sidst spillede i sæsonen 2002/03.

Stuart Pearce, City's kommende manager, har stadig meget at spille for, selv om nedryknings og medalje spørgsmålet for længst er et overstået kapitel for hans Man City.

Dels er der selvfølgelig, at jo flere sejre og points Manchester City får skrabet til sig under hans ledelse - jo bedre chancer er der for, at bestyrelsen vil give ham en "rigtig" manager kontrakt til sommer, når sæsonen er slut, og dels er der jo stadig de her dejlige UEFA cup billetter at spille om.
Tre sejre i de i de sidste tre kampe vil sandsynligvis give de Blå billetter til Europa. 

 

På den personlige front er der også det, at City faktisk blot ved at gå ubesejret ud af opgøret imod Pompey dermed kan fremvise den længste sekvens siden 1993/94 sæsonen uden nederlag. City har pt. ikke tabt de i de sidste 5 PL kampe, og man skal faktisk helt tilbage til Brian Horton tiden for at finde en så fin række PL-resultater for et Manchester City hold!

Og så er der jo lige den her: Pearce's sidste kamp som aktiv var imod netop Pompey på Maine Road i maj 2002. Pearce brænde med sit allersidste spark i den lange karriere straffespark for City i overtiden. Han kunne med en scoring have givet sin flotte karriere den allerbedste afslutning, men han hamrede bolden over mål, og op på North Stand.

Et mål dengang ville også have givet City en ny scoringsrekord for en sæson. City havde scoret 108 kasser i de forgangne 46 kampe, hvilket tangerede rekorden fra 19 "lang tid siden". Pearce kunne have scoret den 109. men det mislykkedes altså. City vandt dog dengang kampen med 4-1 - Så helt galt var det jo heller ikke ;-)

Mere optakt andre steder....

morten72

26.04.05

"I am planning for the future," siger Stuart Pearce, når man spørger ham om hvordan City-truppen skal se ude næste sæson.

Mere får man ikke at vide, og dermed kan gætterierne fra diverse medier gå i gang. Der gættes nu på, at de to efterhånden fodboldmæssigt aldrende herrer, McManaman og Bosvelt, ikke vil få fornyet deres kontrakter, som begge udløber efter sæsonen her.

Dermed kan City slippe af med to forholdsvist løntunge spillere. Man kunne nu godt argumentere for at beholde Polle Bosvelt. Hollænderen har gjort det ganske fornuftigt i denne sæson, medens nok må sige, at Macca efter en ellers flot debut i en 4-1 sejr over Aston Villa i sensommeren 2003, ikke har gjort noget væsen af sig.

 

Danny Mills gættes også væk fra City. Backen er pt. lidt ude af Pearces planer, og man kunne fristes til at tro, at Pearce kunne finde på, at sælge ham til Blackburn, som angiveligt skulle være meget interesseret.
God plan, vi har fine unge spillere, som er bedre end den skaldede back.

Stephen Elliott, som KK fejlagtigt solgte til Sunderland sidste år, casher City trods alt nu mere ind på. Den irske angriber rundede lørdag sin 40. kamp for de nyslåede PL drenge, hvor han har været en gigant succes. City modtager efter sæsonen her yderligere 120.000 pund for Elliott, grundet en pokkers masse klausuler i transferen som fandt sted sidste sommer.

120.000 er ikke en herregård, men det er da ok. Dog vil det bedste være at have beholdt ham -han er da nok bedre end Macken, huh?

 

morten72

 

25.04.05

Det blev ikke en kamp som går over i historien, da City i lørdags spille 0-0 på Ewood Park mod Blackburn

En kamp uden de store målchancer sluttede retfærdigt nok 0-0, uden at nogle af holdene imponerede.

 

Blackburn havde kampens største chance, da Jonathan Stead langt udefra så sit skud snige sig lige forbi mål og David James i buret.

Ellers bød kampen dog ikke på de helt store chancer. City forsøgte sig kreativt op af banen. Men med 10 mand bag bolden hos Blackburn var det ikke nemt for City at dirke Rovers defensiv op.  Ifølge diverse tv billeder blev City dog snydt for ikke mindre end 2 straffespark. Først runder SWP Blackburns Dominik Matteo (billedet) og bliver nedlagt. Men dommer Chris Foy´s fløjte forblev tavs.

Antoine Siberski blev i anden halvleg også nedlagt i feltet, men igen afværgede dommeren forkert og lod spillet fortsætte. Blackburn havde til slut i kampen endnu et forsøg fra Jonathan Stead som hamrede bolden fra kanten af feltet mod David James som lige nåede at reagere og holdt flot bolden ude af netmaskerne.

 

Manager Stuart Pearce udtalte efter kampen af han var meget godt tilfreds med det ene point på Ewood Park. "They are difficult to break down. You only have to look through the programme to see how many clean sheets they have kept since Mark Hughes has come here."

"I said to the players at the end of this game that this point at Ewood Park is probably more pleasing than one or two of the wins we have had at home,"

 

"Once again we had to battle for an away point and if we get a win at home next week it will make this a good point" udtalte Stuart Pearce efter kampen til den officiele

 

City er nu ubesejret igennem de sidste 5 kampe med Pearce som manager og er det forhåbenlig også når Portsmouth på lørdag gæster CoMS.

 

City´s opstilling: James, Onuoha, Dunne, Distin, Jordan, Shaun Wright-Phillips, Reyna, Barton, Musampa (Croft 77), Fowler (Bradley Wright-Phillips 86), Sibierski.
Ej Brugte: Thatcher, Weaver, Mills

 

Superbia In Proelia

Nicolai

 23.04.05

City møder idag Blackburn ude i kampen om måske at kunne nå en Uefa Cup plads!

Der er stadigvæk et lille håb at City i næste sæson skal ud at spille europæisk. Dette kræver med højst sandsynlighed sejre i  de næste og sidste 4 kampe i sæsonen. Med kun 4 point op til europæisk fodbold er chancen i al fald til stede. Dette kræver at City som sagt vinder og Tottenham for alvor snubler!

Til dagens kamp på Ewood Park har Stuart Pearce atter Paul Bosvelt med i truppen. Bosvelt var blevet siet fra til onsdagens sejr mod Birmingham pga. af en mere offensivt spillende midtbane dynamo med Reyna og Barton. Det er dog langt fra sikkert af vores hollandske midtbane general er blandt de startende 11.

 

Også Jon Macken er næsten blevet sin skade kvivt og er indlemmet i truppen. Den forventes dog at City stiller med den samme startopstilling som tidligere på ugen.

Af gode nyheder kan det fortælles at den tidligere/stadig City helt Paul Dickov ikke er med i dagens opgør grundet en knæskade. Dette er gode nyheder for City, da netop han tidligere har banket kasser ind mod City i tidligere opgør både for Blackburn og Leicester. Også waliseren Robbie Savage er ude, mens nordmanden Morten Gamst Pedersen bliver testet før kampstart!

Dette er en kamp som skal give en sejr til MCFC, hvis bestræbelserne på at nå Uefa Cuppen skal nås. Det er ikke råd til pointtab i en sådan kamp hvis City skal ude at rejse europa tyndt næste sæson. Hvem ved måske kunne man komme til at trække selveste Groclin fra Polen eller TMS fra Wales? :-)

Endnu engang henvises til en bedre optakt på BBC

God kamp og lad os så beholde Stuart Pearce!!

Nicolai

 

Grundet tekniske problemer, er nogle af april måneds nyheder forsvundet. Vi beklager meget!

 

Redaktionen har dog så knivskarp en hjerne, at de kan huske at Manchester City onsdag aften vandt med 3-0 over Birmingham.

På pletten var Birminghams keeper med et selvmål, Richard Dunne (!) med sit andet City mål i karrieren, pudsigt nok blev det første også scoret imod Birmingham - helt tilbage i efteråret 2001. Det tredje blev sat ind af Sibierski, som omsatte et straffespark begået af gæsternes Clinton Morrison. 

Sejren holder dog fortsat City på 11. pladsen i rækken, men nu er der kun 4 points op til Tottenham, som pt. besætter den UEFA cup givende 7. plads.

Med 4 spillerunder igen, og et relativt overkommeligt City program, er der lige pludselig liv i chancen for Europæisk bold igen, men det kræver nok -som minimum- 10 points i de sidste kampe:

Blackburn vs City
City vs Pompey
Aston Villa vs City
City vs Middlesbrough

Vores forhåbentlig kommende manager, Stuart Pearce, skyder dog chancen ned for Europæisk fodbold i sæson 2005/06.

"Jeg vil bare vinde fodboldkampe" siger Pearce og han fortsætter : Jeg tvivler på, at vi kan kvalificere os til UEFA cup spil, men fortsætter vi med at vinde, så kan det da godt være" lyder det lidt kryptisk fra manden, som City's bestyrelse får meget svært ved at undgå at komme uden om - uanset hvem de skulle have kørt i stilling til City jobbet.

 

Cityfan vil gerne have lov at anbefale et radioprogram, som kører på BBC tre gange om ugen, onsdage, lørdage ogsøndage kører "606" som er et "phone in show" om fodbold - og kun fodbold.

 

Ugens programmer kan genhøres på deres hjemmeside,  hvilket vi stærkt anbefaler, hvis du er fan af engelsk fodbold, og kan lide dedikerede udsendelser med engagerede værter og lyttere. Her fokuseres nemlig ikke blindt på tophold, der er også masser af plads til at tale om alle de andre klubber - endda også dem udenfor Premier League.
(Og så spiller de ikke lige pludselig en popsang når diskusionen går allerbedst).

 

Så vil jeg slutte med en personlig anbefaling. "The Jet" er det band som Oasis benytter som opvarmning til deres USA tour. Jeg faldt tilfældigt over bandets hjemmeside, hvor man kan lytte til deres album "Get Born", og da jeg hørte den, kunne jeg øjeblikkeligt forstå hvorfor Cityfansene fra Oasis har valgt at toure med det australske band.

Det er ganske enkelt fremragende - lyt her.

 

Vi undskylder endnu en gang for vores tekniske problemer.

morten72

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk