|
31.03.05
Sun Jihai, den glemte lynkineser i City, har på trods af sin langvarige knæskade, fået en ny 1-årig kontrakt med Manchester City. Sun, som kom alvorligt til skade i oktobers sensationssejr over Chelsea, arbejder nu igen på træningsbanen, og manager Stuart Pearce er begejstret for at snart have Sun tilbage i folden.
Kontrakten er dog ikke underskrevet endnu, idet Sun først skal have fornyet sin arbejdstilladelse. Dette burde ikke blive noget problem, så City kan meget vel se frem til at have den 27 årige all round spiller i spillerstaben til mindst sommeren 2006.
En anden spiller, som må vente at se, om han kan blive i Manchester C, er den 35 årige hollænder Paul Bosvelt. Bosvelt har selv tidligere givet udtryk for, at han meget gerne ville blive i et år mere, men City har åbenbart fået lidt betænkeligheder ved at beholde den fodboldmæssigt aldrende Hollænder, og har derfor fortalt Bosvelt, at de først vil forhandle en evt. ny kontrakt efter sæsonen, hvor den nuværende løber til. Paul Bosvelt har ellers spillet en god sæson på City's midtbane i denne sæson, hvor det er blevet til 26 Premier league kampe.
BWP - og i særdelsehed Danny Mills - bankede kraftigt på til 1. holdet igen, da de begge spillede en rigtig flot kamp for City reserverne, da disse på udebane bankede Leeds' ditto med 3-0. Målene blev sat ind af Ishmael Miller, Karl Bermingham og Bradley Wright-Phillips.
City: Weaver, Warrender, Collins, Richards, Mills, J D'Laryea, Croft (Laird 82), Ireland, Bermingham, B Wright-Phillips, Miller (Bennett 73). Ikke brugte: Matthewson (g), Williamson, Matthews.
Asa Hartfords tropper rykkede med sejren op på 2. pladsen i rækken - 5 points efter Man U, som City møder i sæsonens sidste kamp. Det kan faktisk gå hen og blive noget af en tilskuermagnet hvis denne kamp, bliver en tiltelkamp!
Vuoso, Keegans største transferflop, måske City all time største flop, har nydt stor succes i Mexicanske Santos Laguna, hvor Argentineren har scoret 10 mål i 10 kampe. Det har vagt interesse fra flere klubber i Spanien, som står parat til at betale store penge for den i dag 23 år gamle angriber.
City købte i sin tid Vuoso for knap 4 millioner pund (!) men måtte efter godt et års samarbejde sande, at argentineren aldrig ville falde til i England. Derfor sendte man ham til Mexico og Santos L for et relativt beskedent beløb - formedelst på en halv til en hel million pund. I dag, efter Vuosos succes i den yderst velrenomerede Mexicanske liga, forlanger Santos 3 millioner pund for Vuoso, og mindst 3 klubber i Spanien er klar til at betale det beløb - blandt andet Villareal, hvor Vuosos gamle angrebsmakker fra Indepiente tiden, Forlan, slår sine folder nu.
Nok for i dag.
Husk: City møder Charlton på The Valley lørdag.
morten72
28.03.05
Som alle nok ved eller har fundet ud af blev der spillet Landskampe her i Weekenden. David James var på bænken under England's hjemmekamp mod Nord Irland. En kamp England iøvrigt vandt med sikre 4-0. Og lige nu er godt på vej til Tyskland næste år. England spiller den næste Kval. kamp på Onsdag mod Azerbaijan.
Richard Dunne var heller ikke i auktion for Irland der var noget uheldig med 'kun' at få et enkelt point med hjem fra Israel. Israel udlignede i overtiden.
Tidl. City spiller Nicklas Jensen og Danmark vandt som alle nok ved med 3-0. Nicklas Jensen som nu spiller i Tyske Dortmund uden den den store succes og kan være på vej væk fra Dortmund til sommer. Han får snart mere spilletid på Landsholdet end på Klub holdet. Nicklas Jensen er nok bitter over at han skiftede fra City til Dortmund, men det er så nemt at være bagklog.
Så til lidt City nyheder, der er ikke mange men lidt er der dog. City vil gøre alt for at beholde Shaun Wright-Phillips, siger formand John Wardle. Men City kan blive nød til at sælge ham pga. af klubbens dårlige Økonomi. Klubber som Arsenal,Chelsea,Liverpool og Barcelona jagter den 23 årige Landsholds spiller. Phillips har stadig 3 år tilbage af sin kontakt med City.
City Manager Stuart Pearce har sagt at han vil forlade City hvis han ikke bliver full time manager til sommer. Pearce siger at med en ny manager kommer hans eget team med træneren. Vi må dog vente med tålmodighed på hvem City udpejer som ny City boss.
Steve McManaman har meddelt at han bliver nød til at stoppe karrieren til sommer hvis han ikke kommer over sit skades problem. Macca har ikke spillet siden den 7 Marts i 0-1 nederlaget mod Bolton.
City spiller Lørdag middag mod Charlton på the Valley i London, en kamp der iøvrigt kan følges på Canal +. Charlton som pt. ligger på en 7 plads og kæmper for en plads i Uefa cuppen. Mere optakt senere på ugen.
Reserverne spiller i Morgen aften ude mod Leeds United's reserver. Reserverne ligget på en fornem 3 plads efter Man. Utd og Aston Villa. Leeds ligger på en 14 plads.
Greatsektionen har holdt flyttedag, og kan nu findes i en ny udgave her. Har du en favorit, som du har lyst til at portrætere, så mail os på formand@cityfan.dk
CTID Lars Edghill
25.03.05
Det var transfer deadline dag Skærtorsdag for divisionsklubberne i England, og som sædvanlig har der været hektisk aktivitet lige til det sidste.
Mest interessant for os Cityfans var det, at danske Mikkel Bischoff er blevet udlejet for resten af denne sæson til Wolves i "Championship".
Den 23 årige danske forsvarsspiller var også udlejet til "Ulvene" tilbage i efteråret, hvor Dave Jones var manager for de orange fra Molineux. Dengang nød Bischoff stor succes med blandt andet en scoring til følge, inden han måtte returnere til Manchester med en skulderskade.
Så selv om Wolverhampton i mellemtiden har skiftet Jones ud med Hoddle, så havde de altså ikke glemt Bischoff, og en talsmand fra Molineux udtaler, at man i klubben er meget interesseret i at købe danskeren, og at der derfor er betalt Manchester City en forholdsvis høj lejesum, som kan trækkes fra ved et evt. køb.
Bischoff havde inden Wolves kom på banen igen, sagt nej til låneaftaler med Nottingham F og West Ham, højest sandsynligt i håb om, at Stuart Pearce ville give ham chancen på 1. holdet, hvilket vores nye manager også indikerede, at han ville så sent om i sidste uge, hvor han roste Mikkel til skyerne efter en 2-0 sejr i en reservekamp imod Aston Villa. Nu ser det ud som om, at endnu en dansker er på vej væk fra Manchester.
Af andre interessante låneaftaler kan det nævnes, at City ikonet Shaun Goater endelig er sluppet ud af sit mareridts-ophold i Reading. I hvert fald for en stund. Coventry City har lejet Goater for resten af sæsonen, i håbet om, at bermudianeren kan få gang i sin velkendte målscoringsform, således at "the Sky blues" kan slippe væk fra en faretruende nedrykning til liga 1.
Hmmm...Får det ikke dig til at tænke på dengang Joe Royle hentede Goater til Manchester på en fuldstændig identisk mission? Lad os ikke tale om hvordan den gik!? Lad os i stedet håbe, at det denne gang lykkedes Goater at redde en stor klub fra et liv i tredje række.
Pudsigt nok kommer Goater op imod en gammel angrebskollega fra Manchester City tiden i bestræbelserne på at undgå degradering. Gareth Taylor, også kaldet en "discount Niall Quinn", scorer på livet løs for sin klub, Nottingham Forest men lige lidt hjælper det. Forest er alligevel næstsidst med 38 points - 3 points efter Coventry og Goater, som pt. besætter den sidste nedrykningsplads.
Carlo Nash var en anden tidligere City spiller, som skiftede klub torsdag. Målmanden har indgået en 3 ½ årig aftale med Preston North End, og skifter dermed fra Middlesbrough. Jeg må sige, at det er et noget overraskende skifte.
Preston har betalt 175.000 pund for Nash, som blot opnåede 6 kampe siden skiftet fra City til Boro for to år siden.
Steve Howey, vores tidligere anfører under Joe Royle, har endelig fundet sig en ny klub. Efter at have forsøgt sig med prøvetræninger i bl.a. Oldham er det nu lykkedes den gamle forsvarsklippe, at få sig en kontrakt med liga 1 outfittet fra Hartlepool. Howey sidder over langfredag, hvor Pool møder Hudderfield. "Han er simpelt i for ringe form", siger Hartelpool manageren, som dog tilføjer, at Howey kan blive et kæmpeaktiv i holdets oprykningsbestræbelser. Bliver han det, kan Howey måske få forlænget sin aftale, som foreløbig kun løber til sommer.
Jeg må undskylde, hvis der sidder nogle derude, som kun vil læse om hvad der foregår i Manchester City F.C lige nu. Jeg kan så fortælle, at det ikke er ret meget, så jeg valgte i dag at skrive om en af mine helt store pasioner, og det er om gamle City folks gøren og laden. Jeg håber, at det er ok?!
morten72
23.03.05
Forsvarklepperten Richard Dunne klar til at forlænge sin kontrakt med Manchester City FC. En af denne sæsons mest stabile og bedste spillere Richard Dunne er meget tæt på at sætte sig ved skrivebordet og forlænge hans ophold i Manchester City. Hans oprindelige kontrakt udløber ved udløbet af næste sæson.
25 årige Irske Dunne som har spillet 30 ud af 32 kampe i denne sæsons Premier League har haft en rigtig god sæson for City. Samarbejdet med Sylvain Distin i midterforsvaret har fungeret rigtig godt og har været medvirkende til at City ikke har "lukket" så mange mål ind.
Han har måske nok spillet sin bedste sæson i City siden skiftet fra Everton i oktober 2000, hvor den tidligere City manager Joe Royle hentede Dunne til klubben. Selvom Dunney har været en smule uheldig i visse situationer i denne sæson, har han spillet meget stabilt og kandidere ifølge mig i al fald til årets spiller. Hvem husker bl.a. ikke hans meget uheldige selvmål mod WBA hjemme på CoMS den sidste kamp før årsskifte. Et udspark fra WBA keeperen rammer hans ben uheldigt og triller ganske roligt forbi en sagesløs David James. Plus hans uheldige selvmål mod ærkerivalerne fra Manchester United i februars lokalderby.
Dette er dog overhovedet ikke gået den store midterforsvarer til hovedet og han har vist glimrende spil gennem hele sæsonen.
Selv siger Dunne omkring den mulige forlængelse " I have no second thoughts about my contract. I wasn't signing the contract with Kevin Keegan. I was signing for Manchester City and I am quite happy here"
"I think there is a lot here for the future. It is a great club to be at. It has possibilities of becoming a big team and qualifying for Europe. I would love to be part of it."
Smukke ord fra Richard Dunne som er den spiller hos City som har været i klubben længst tid, sammen med Nicky Weaver. Vi må bare vente og håbe på at hans ord bliver opfyldt og forlængelsen af kontrakten underskrevet snarest
God Påske
Nicolai
22.03.05
Som alle nok ved er der Landskampe på programmet i weekenden. England tager hjemme i et ægte Ø opgør mod NordIrland på Old Trafford i Manchester. Og Danmark spiller i Parken mod Kasakhstan.
Nu skal det hele heller ikke handle om landsholdene, der er ikke de store nyheder fra Manchester, City spiller først Lørdag den 2 April mod Charlton ude på The Valley.
Men der blev spillet bold i går aftes, Reserverne spillede 1-1 hjemme mod Wolves, det betyder at de nu er uden nederlag i 9 kampe. Reserverne besidder pt. 3 pladsen med Manchester United og Aston Villa over sig.
City kom i front ved Macken efter oplæg fra Lee Croft, City havde derefter flere store chancer og fik også en af fodboldens største chancer straffe. Men Macken brændte på wolves keeper Ikeme. Wolverhampton udlignede i 2 halvleg ved Leon Clarke.
Det skal nævnes at City keeper Geert De Vlieger spillede hans første kamp i 7 Måneder, også Mikkel Bischoff var med.
City holdet: De Vlieger(Weaver), Warrender, Collins, D'Laryea, Sommeil,Bischoff,Croft, Negouai, Macken(Miller), B.Wright Phillips(Bermingham), Ireland.
Iøvrigt stillede Wolves med den tidl. svenske landsholds spiller Joachim Bjorklund.
Af andre nyheder skal det nævnes at City boss Stuart Pearce var ovenud tilfreds med Nedum Onouha´s indsats mod Tottenham i lørdags. 18 årige Onouha var blandt de startende 11 som trådte ind på White Hart Lane, og sendte dermed Danny Mills på bænken for første gang i denne sæson.
Selvom Onouha havde en del af sin skyld i Hotspurs føringsmål, mener Pearce at det med sikkerhed er noget som Nedum vil lærer meget af. "Fansne skriger efter noget ungt blod på holdet. Men man er nød til at forstå og leve med at der vil komme nogle mærkelige fejl, når man sender unge spillere på banen. Så længe fejlene bliver lavet og man tager det på sine kappe er det helt i orden"
"Nedum lavede en stor fejl tidligt i kampen, men holdt hovedet koldt og spillede sig op og spillede efter min mening en rigtig god kamp" udtaler Stuart Pearce til den officiele side.
Det var alt for i dag.
CTID L.Edghill & Nicolai
21.03.05
Stuart Pearce og Manchester City blev snydt for mindst 1 point, da de lørdag tabte med 2-1 til Tottenham på White Hart Lane. City havde kampen igennem godt styr på deres værter, efter Reyna havde udlignet deres tidlige føring.
Men i typisk City stil kunne man ikke udnytte overtaget, og 5 minutter før tid dukkede Keane op og scorede til slutresultatet 2-1.
Scoringen burde aldrig have været anerkendt, idet Tottenhams Atouba i opspillet til målet nedlagde Barton med en albue i ansigtet. Det valgte dommeren at overse, det til trods for at Barton efterfølgende måtte syes med 8 sting omkring sit venstre øje. Atouba står nu trods alt overfor en høring hos F.A, men det får City jo desværre ikke tre points af.
Synd for Pearce, som efter kampen sagde :
"We showed enough aptitude and team spirit and the performance pleased me, though the result didn't"
City: James, Onuoha (Mills 83), Distin, Dunne, Jordan, Reyna, Sibierski (Flood 76), Bosvelt (Macken 89), Barton, Musampa, Fowler. Ikke brugte: Sommeil, Weaver
18.03.05
Lørdag er det "crunch time" for Stuart Pearce. City rejser til London og White Hart Lane, hvor Tottenham venter. Spurs tabte onsdag 2-0 til Charlton, og led dermed et større set back i kampen om UEFA cup pladserne. Derfor må City forvente et tændt London hold, som har brug for 3 vigtige points.
Selv om City med al sandsynlighed ikke har mere at spille for i indeværende sæson, så må det alt andet end lige være en ekstra motivationsfaktor for spillerne, at der står en ny chef på sidelinien, som de skal bevise sig selv overfor. Stuart Pearce har næsten frit valg på alle hylder med hensyn til holdudtagelse, idet alle stort set er fit for fight. Kun McManaman er ude med en rygskade.
Som skrevet er stort set hele holdet fit for fight og det bliver spændene at se hvilken gejst at holdet drager til London med lørdag. Stuart Pearce har varslet at alle vil komme i tanke til en startopstilling og det er indsatsen, energien og gejsten til træning, der vil komme i først række for at komme i nærheden af de startende 11.
Pearce nævner til mcfc.co.uk at han ønsker de City fans som befinder sig på White Hard Lane lørdag om, at yde den bedste og højste volume ned mod banen for at bakke op omkring spillerne. " I need the supporters on my side, make no mistake about that. Some of the feedback I have had filtering back to me is that they are happy I am here and happy that I am in charge". "And I will need their vocal support on match days. Let them get behind the team. That will be the biggest way that they can support me"
Rygterne omkring en ny træner er allerede godt igang. Diverse medier vil mene at for at Stuart Pearce skal forblive City Manager i næste sæson kræver det mindst 5 sejre i de sidste 9 premier league kampe. Endvidere er der kommet endnu en træner på til den efterhånden lange liste af City Manager overtagere. Hollandske Co Adriansse som pt. træner AZ Alkmaar med stor succes i den hollandske æresdivision og med en kvartfinale i uefa cuppen er røget på listen. Som allerede tæller nu er med Ian Dowie, Gordan Strachan, Martin O´Neill, og Boltons Sam Allardyce, Gerard Houlier mm.
Der er ikke meget tid til nyt i dag, men der er meget mere optakt på BBC
God weekend
Come On You BLUES!!
16.03.05
Vores "nye" manager Stuart Pearce afslører, at han er villig til at give de unge spillere chancen i de resterende kampe i denne sæson.
We've got a lot of talented lads, so it's up to them to force their way in" udtaler Pearce efter de unge reserver tirsdag aften vandt med 2-0 over Reserve league North førerhold fra Aston Villa. For City scorede Negouai og Lee Croft.
City reserverne: Weaver, Warrender, Jordan (Collins 64), J D'Laryea, Bischoff, Sommeil (Richards 45), Flood, Ireland, B Wright-Phillips, Negouai (Bermingham 71), Croft. Ikke brugte: Ellegaard (gk), Miller.
Pearce var særligt imponeret over danske Bischoff's indsats. Den danske forsvarsspiller, som så sent som tirsdag sagde nej tak til et låneophold til en af 1. divisions helt store klubber, West Ham, spillede da også en god kamp i City reservernes midterforsvar, og det blev noteret af City manageren, som mener at Bischoff har en rigtig god chance for at spille sig på 1. holdet i denne sæson.
City møder på lørdag Tottenham på udebane. En kamp som bliver Pearce's debut som City manager. Lad os håbe, at spillerne er "up for it" og kan gentage de sidste par års relative succes'er på White Hart Lane.
Alt for nu.
13.03.05
Der har været lidt stille her på cityfan.dk omkring KK's afgang fra Manchester City, og det skal vi beklage. Men jeg må minde om, at os bag Cityfan.dk, er mennesker som arbejder fuldstændigt ulønnet for at give dig sidste nyt fra Manchester City.
Stuart Pearce tager nu over i City, og den 42 årige playing legend har ikke tænkt sig at være blot en care taker.
I'm manager now and that is where I aim to be next season and for a few seasons after that. "The bottom line is I will be judged on results. I am doing the job from day one and have an eye on the long term."
Chairman John Wardle er klar på at give Stuart chancen, og han tilføjede til Pearce's ord:
"We will not be recruiting. We have a manager in Stuart Pearce and we will assess the whole thing at the end of the season."
Bookmakerne har lavet følgende odds på en arvtager:
ODDS PÅ NÆSTE MANCHESTER CITY MANAGER Gordon Strachan 7/4 Stuart Pearce 4/1 Martin O'Neill 8/1 Claudio Ranieri 8/1 Bobby Robson 10/1 Sam Allardyce 12/1 Gerard Houllier 12/1 Kilde: BBC/Paddy Power
I mellemtiden må jeg sige, at det er MEGET vemodigt at sige farvel til Keegan. Han var en kæmpe personlighed, som man simpelt hen ikke kunne undgå at kunne lide. Jeg har mødt ham en 3 gange, så jeg skulle vide, hvad jeg taler om.
Han gav os en masse flotte oplevelser, og indfriede vel delvist vores forventninger.
Jeg vil aldrig glemme den måde som han førte os tilbage til Premier League på. 99 points og 108 mål, med et hold der simpelt hen var blændende spændende.
Og hvem vil glemme de to sejre over United, hvem vil glemme the come back of all times imod Spurs i F.A cuppen 2004? Eller hvad med nogle af de spillere han gav os? Benarbia, Anelka, Schmeichel. For slet ikke at nævne hans arbejde med at udvikle SWP. Keegan er også manden bag Dunne's forvandling fra pub player til en af Englands bedste forsvarsspillere.
Jo, KK gav os rigtig meget, og jeg har vel egentlig glemt det væsentligste: Vi står over for vores 4. sæson i træk i PL. KK har på den måde leveret stabilitet, selv om mange vil påpege at han ikke har - vi kan jo næsten aldrig vinde bare to kampe i træk. Men i det store hele - Jo Keegan leverede varen.
Jeg lover, at vi vil bringe meget mere om KK's afsked med City i den nærmeste fremtid.
morten72
11.03.05
Sent i aftes smed Keegan tøjlerne og afsluttede samarbejdet med Manchester City. Beslutningen om at stoppe samarbejdet skete efter en fælles beslutning, der er truffet i den bedste interesse for klubben. Stueart Pearce tager over resten af sæsonen og vil således stå i spidsen for City når vi møder Tottenham om 10 dage.
Farvellet til Keegan afslutter en typisk City-uge. Først en miserabel indsats mod Bolton i kølvandet på et blændende comeback mod Norwich. Derefter vinder City appelsagen mod Joe Royle inden Keegan altså forlader skuden i utide.
Det bliver alt for nu. Tag del i debatten på forum og læs eventuelt mere på BBC
God weekend
Peter
08.03.04
City mødte i aftes City fan Henrik 'Tømrer' Pedersens Bolton og tabte fortjent med 1-0 på CoMs. For første gang i denne sæson var David Sommeil med i startopstillingen. City fik ellers en meget god start og Bolton havde ikke det helt vilde at byde på, når de endelig havde chancer var det på dumme personlige City fejl. Kampens største chance kom efter 20 minutter da Bolton's franske forsvar Vincent Candela ville sparke bolden væk men istedet blev det en tilbage lægning til Jaaskelainen. Der droppede fælt og Fowler fik en gratis chance men kom for 'dybt' i bolden og røg over mål. Men som City tilskuerne regnede med at City ville score var det istedet Bolton som kom foran i de døende sekunder af halvlegen. Efter lidt Ping pon bold i City's feldt endte bolden hos Grækeren Giannakopoulos der serverede den for fødderne af El hadji Diouf der kunne score hans 5 mål for Bolton i denne sæson.
Det skal dog nævnes at Bolton var kommet bedre med i kampen på dette tidspunkt. Fra 2 halvlegs start kom McManaman på banen i stedet for Flood. 2 Halvleg lignede første, City pressede men Bolton var rigtig farlig på deres kontra'er og City fejl.
Bolton var meget tæt på at komme ydligere i front da et dårligt indkast af Distin blev opsnappet af Diouf der med et par hurtige træk endte med at komme fri til afslutning, men skød forbi James' mål.
Bradley Wright Phillips kom ind i det 67 min i stedet for en anonym Bosvelt. 7 minnutter før tid blev det til debut for unge Lee Croft. City's største chance i 2 halvleg kom i det sidste minut da Kiki Musampa headede over mål. Men fortjent vandt Bolton 1-0 og efter min mening var de også det bedste hold i aftes, det kunne lige så godt have blevet både 2 og 3-0.
City stillede med følgende hold : James,Distin, Dunne, Mills, Sommail, Flood(McManaman) Bosvelt (B.Wright-Phillips) Musampa, Reyna, Fowler, Sibierski (Croft) .
Hele 43.000 havde valgt at tage til CoMs for at følge 'det lille' lokalderby meget pænt. City ligger på en 12 plads og vi må indrømme at vi skal nok være heldige hvis vi ender i Uefa Cuppen.
Medlemmer af fan klubben har (eller også får en af de nærmeste dage det Fremragende STB. Og for dem der ikke kender det er det Fan klubbens medlems blad. Er du ikke medlem kan du blive det ved at kontakte denne email adresse formand@cityfan.dk for ydligere oplysninger om medlemsskab.
Det var alt for nu. CTID
Lars Edghill
07.03.05
Spekulationerne om Keegans fremtid er på kogepunktet i Manchester.
Keegans 5 årige kontrakt med City udløber i sommeren 2006, og den lille mand har sagt, at han vil stoppe når aftalen med City rinder ud. Keegan er faktisk meget bestemt omkring netop dette, og er ved at blive temmeligt irriteret over emnet.
"Jeg stopper når min kontrakt med Manchester City udløber, det er helt sikkert, men skulle jeg få at vide fra bestyrelsen, at de vil have en anden til at tage over inden da, vil det også være fint med mig, og jeg ville forlade City og ønske dem alt det held og lykke i verden som findes".
HMM! Kryptiske udtalelser. Mange mener, at det er dumt, at KK opfylder sin kontrakt med Manchester City. For klubben står overfor at skulle skrive mange nye kontrakter til sommer for at fylde den tynde og smalle trup ud, og det er ikke sikkert, at det bliver let, hvis de pågældende spillere der bliver kontaktet med sikkerhed ved, at den manager som signer dem vil være væk et år efter. Så kommer der en ny manager ind - som igen vil have "egne spillere" på ønskelisten.
Inden mandagens vigtige slag mod Bolton på Coms, er det tid for lidt flere lemfældige og letfordøjelige "nyheder".
Mange ser måske kampen imod naboerne fra Reebok stadium (charmerende stadion navn, NOT) som et ligegyldigt midteropgør, hvor kun naboprestige står på spil, men det er slet slet ikke tilfældet.
For taber Manchester C kampen, må man nok indse, at UEFA cup chancen er forpasset.
På den anden side, vinder City lokalopgøret, så er vores Lyseblå kun sølle tre points fra Middlesbrough, som pt. sidder på den dejlige plads til Europa cup, som kan give adgang til de indledende UEFA cup kampe imod giganter som måske Lokeren, FC Midtjylland eller Lokomotiv Plovdiv ,-)
Selv om City skulle vinde kampen imod Bolton, og dermed kun befinde sig de tre omtalte points fra UEFA cup pladsen, så bliver det mere end svært at få pladsen, for der er så uendeligt mange bejlere til den, som tingene er lige nu. Lige nu står netop Bolton meget stærkt til 6. pladsen, men klubber som for eksempel Charlton, Aston Villa, Tottenham, Newcastle og selvfølgelig M'Boro er også med langt fremme i kampen om at komme med i næste sæsons "Europæiske 2. division".
Disse nævnte hold har den fordel, at de har en bredde, som City pt. ikke besidder, og med de mange skader Manchester C døjer med for tiden, må vi Lyseblå Supportere nok endnu en gang (desværre) kigge langt efter Europæisk deltagelse i næste sæson.
Dog skal det siges til vores fordel, at Manchester City sidste 10 modstandere i denne sæson alle er fra omkring midt table og nedefter, så selv uden SWP, som jo bittert bittert nu er skadet, og nok udenfor i resten af denne sæson, kan det måske alligevel lade sig gøre? Man skal aldrig sige aldrig, når det er Manchester City man taler om!
I fraværet af de mange skadede/karantæneramte spillere, har KK gravet følgende frem til kampen imod "Trotters":
James, Weaver, Mills, Dunne, Distin, Sommeil, Flood, McManaman, Bosvelt, Reyna, Musampa, Sibierski, Macken, Fowler, Bradley Wright-Phillips, Croft, Bischoff
(Skadet: SWP, Nedum Onuoha, Ben Thatcher, Trevor Sinclair og Sun Jihai; karantæne: Joey Barton og Stephen Jordan)
Man må nok sige, at KK har været ude med den store spade, når folk som Lee
Croft, Mikkel Bischoff og David Sommeil er gravet frem.
Der er kæmpe optakt til Manchester City vs Bolton på BBC.
Kampen vises direkte på Skysport/Canal +. Det er nok for meget at håbe på, at kampen bliver 6-2 til City, som det tilsvarende opgør endte i sidste sæson...For øvrigt eneste gang City har scoret seks mål i en PL kamp.
Så har vi glemt at få med, at City i denne uge endnu en gang har skilt sig af med et af sine egne academy produkter. Denne gang gik det udover Patrick McCarthy, som torsdag blev solgt til Leicester (med bl.a. Danny Tiatto i truppen) i Championship. The Foxes betalte 100.000 pund for den 21 årige forsvarer med 4 u-21 landskampe for Irland. McCarthy har ikke figureret for City en eneste gang i PL sammenhæng, og det hænger ifølge Keegan sammen med, at han har haft fremragende centerforsvarer i Dunne, Distin og unge Onouha. KK siger til MEN:
We could have kept him here for another year and a half - it might have been wise to do that bearing in mind the size of the squad. But it was right for Paddy to go to Leicester and play for a manager like Craig Levien. Rightly or wrongly, I look at managing a football club in two ways," said Keegan. "On one I try to manage the club to the best of my ability and bring success, the other is to manage the players and be right by them".
KK tilføjer, at han bestemt mener, at McCarthy på sigt vil komme til at spille Premier League fodbold.
McCarthy sad lørdag på bænken i hele kampen for Leicester, da de hjemme tabte med 0-1 til trængte Nottingham Forest. Det var i øvrigt Eks City angriber, Gareth Taylor, som scorede for Forest.
McCarthy er som sagt endnu en blandt mange Academy produkter som forlader City til fordel for en lavere rangerende klub.
Det har været med meget blandet succes de unge blå har klaret skiftet fra kongeklubben i Manchester.
Bedst er det gået for unge Stephen Elliott, som i sommer skiftede til Sunderland, da han ikke længere ville vente på, at KK ville give ham chancen. Elliott har spillet en vital rolle i "The Black Cats" bestræbelser på komme tilbage til Pl, og han har med 12 scoringer en stor del af æren for Sunderlands øjeblikkelige 2. plads i Championship. Oven i det har angriberen fået debut på det irske A-landshold - i en alder af kun 20 år.
I den anden ende er det gået af h.. til for folk som Terry Dunfield og Tyrone Loran.
Dunfield skiftede til Bury for 2 år siden, og har siden haft svært ved at kæmpe sig på Manchester klubbens hold, som lige nu er at finde i bunden af liga 2. For nyligt nægtede den nu 22 årige midtbane spiller et skifte til Carlisle, hvilket vel heller ikke ligefrem skulle være specielt karriere fremmende.
Loran er nu hjemme i Holland igen. Han slog aldrig til i City, og forsvareren blev derpå solgt til Tranmere i maj 2003, som også fandt ud af, at de ikke kunne bruge ham. Port Vale var interesseret i at overtage og havde ham på lån, inden hollandske Rosendaal hentede den nu 23 årige spiller hjem til fødelandet.
Har du andre historier om eks City youngsters, er du velkommen til at berette om deres gøren og laden på debatforum.
Så skal det med, at unge Carlos Logan er gået på en måneds lån til Chesterfield i liga 1. Venstrefløjen på 19 år, sad på bænken i hele kampen lørdag, da Chesterfield spillede 2-2 med Torquay.
Pudsigt var der også en eks City spiller på scoringslisten i denne kamp. Martin "Buster" Phillips, for 10 år siden vurderet af den daværende City "manager" Alan Ball til at en dag blive hele 10 millioner pund værd, udlignede til 2-2 for Torquay i overtiden. Nok ikke noget som i denne omgang får den nu 29 år gamle spiller til at blive mere værd end de 50.000 pund, som City endte med at få for ham tilbage i 1998 ;-)
God søndag!
05.03.05
Chokbølger igennem Manchester City FC!
Vores lille elegantier Shaun Wright-Phillips er muligvis ude for resten af sæson med den skade i knæet han pådrog sig i kampen mod Norwich tidligere på ugen.
Shaun Wright-Phillips, som i denne sæson har spillet samtlige minutter på banen i alle kampe er med sikkerhed ude i 6-8 uger, og højst sandsynligt nok først klar igen til næste sæson. Hvem ved? Måske har vi set driblekongen for sidste gang i den lyseblå trøje?. Med en aldeles fremragende sæson bag sig med bl.a landsholdsdebut for England er han en ufattelig eftertragtet mand og "storklubberne" har jagtet hans signatur igennem noget tid.
Der kan stilles mange spørgsmålstegn ved Shaun´s skade. Det kan jo være, at netop denne skade, får mange af de søgende klubber til at overveje deres bud en ekstra gang. Personligt håber jeg selvfølgelig at han efter sommerpausen stadig er at finde i klubben over dem alle.
Et alvorligt knæk i den for alvor allerede skadesplaget trup. Den 23 årige engelske landholdsvings skade tilføjer kun City truppen endnu en mand på den efterhånden lange liste. Hvilket endnu engang beviser at vores bredde på holdet ikke er stor nok.
Med Shaun Wright-Phillips ude er det nu op til Keegan at tage en beslutning om hvem der så skal bruges på den højre midtbane. Steve McManaman som tidligere i bl.a. Liverpool spillede denne position med god succes er måske manden som kan grave nytte af Wright-Phillips skade. "Macca" har tidligere givet udtryk for, at hans yndlingsplads er på højrekanten. Men med den fabelagtige sæson "Shaunie" har haft, har det ikke været muligt for "Macca" at lægge det mindste pres på ham omkring pladsen. Måske er det nu Steve McManaman skal slå til og for alvor vise at han ikke er det flop som indtil videre har vist sig.
Af andre emner er også unge Willo Flood som også besidder evnerne til at få pladsen. Flood har tidligere i sæsonen spillet for City med en udemærket succes, kronet med en scoring mod Norwich i efteråret. For efterfølgende at blive udtaget blandt de startede 11 i hans første Manchester Derby. Spændende at se hvem Keegan foretrækker til mandagens TV-Kamp mod Bolton.
Alt for nu
Superbia In Proelia
Nicolai
02.03.05
City´s reserve i uafgjort dyst mod WBA! Det har været nogle mål-rige opgør som City´s 1. team og reservene holdet har spillet de sidste 2 dage. Først vinder Premier League holdet 3-2 ude over Norwich, og dagen efter spiller reserverne 3-3 hjemme mod WBA!
City´s reserve hold: Nicky Weaver, Danny Warrender, Paul Collins, Jonathan D'Laryea, Paddy McCarthy, Mikkel Bischoff, Lee Croft, Claudio Reyna, Ishmael Miller, Stephen Ireland og Carlos Logan
Det er værd at bemærke fra reserve kampen, at Claudio Reyna spillede 75 minutter på banen i gårsdagens kamp, og banker atter på til første holdet. Med Joey Barton ude af tv-kampen mod Bolton på mandag pga karantæne, er det muligvis Reyna som overtager hans plads ved siden af Bosvelt. Det kan selvfølgelig også være Keegan vælger Steve McManaman som løsningen. Men et er næsten sikkert Reyna, han er med i truppen.
Det er et skadeshelvede og karantæne ramt City mandskab som løber ind på ComS mandag aften. Joey Barton, Stephen Jordan er i karantæne, mens Nedum Onouha, Ben Thatcer, og Jonathan Macken også med sikkerhed er ude pga forstrækninger! I tillæg skal nævnes Trevor Sinclair og Jihai Sun er langtidsskadet!
Vi må erkende at vores trup simpelthen ikke er bred nok. Vi har selvfølgelig mange unge spillere som banker på til en plads, men det er ikke helt nok. Selvom vi med sikkerhed har mange dygtige unge potentiele førsteholdet spillere mangler vores trup mere bredde og rutine. Noget som Keegan har ønsket i noget tid, men uden de pengemæssige midler er det svært at tilfører holdet nye og mere rutinerede kræfter.
Et Cadeua til Keegan i denne sæson er, at han ikke har været bange for at bruge nogle af vores unge kræfter, hvor både Willo Flood, Nedum Onouha, Bradley Wright-Phillips, Jonathan D'Laryea, Stephan Jordan og Joey Barton på et eller andet tidspunkt har været omkring førsteholdet. Dog skal da nævnes at flere af disse ofte er inde omkring holdet.
Det har tidligere været nævnt i medierne at City intet som helst har at spille for i denne sæson mere. Det synes jeg personligt at noget værre bavl! Som vores kære formand skriver i en tidligere nyhed er vi pt. "kun" 6 point fra den 6. plads i tabellen som Middlesboroug lige nu. besidder. Vi har indtil videre spillet 28 kampe og mangler derfor 10 stk. endnu. Og med de hold som vi har tilbage i vores kampprogram, tror jeg et eller andet sted på at det ikke er umuligt af nå en uefa cup placering!
Her er vores sidste ti modstanderhold : Bolton (H) - Tottenham (A) - Charlton (A) - Liverpool (H) - Fulham (A) - Birmingham (H) - Blackburn (A) - Portsmouth (H) - Aston Villa (A) - Middlesbrough (H)
Den sidste kamp hjemme mod Middlesbrough, kan måske gå hen og blive en gyser!
Intet er umuligt for dem, som bærer viljen i det blå hjerte :-)
Det vrimler med fødselsdage på holdet for tiden. Trevor Sinclair fylder idag 32 Nicky Weaver 26 og imorgen fylder Mikkel Bischoff fylder 23. Tillykke skal herfra Cityfan.dk selvfølgelig lyde.
Hvis der er nogen som læser her på siden som også interesserer sig for kvinde fodbold, har Manchester City selvfølgelig også et kvindeliga hold. Mange siger at livet er for kort til kvinde bold, men her er linket til deres officiele side nu alligevel: http://www.mancityladies.com/
Det kunne jo være at vores kære danske formand for City fanklubben har lidt interrese i dette, da han jo selv er aktiv i Hjortshøj-Egå, som nok mest er kendt for deres kvinde hold :-)
Alt for nu
Superbia In Proelia
Nicolai
|