CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

Så skete det længe ventede, City vandt 2 kampe i træk da de besejrede Aston Villa med 2-0 i et rigtigt Manchester vejr i silende regn. 
Sejren var aldrig i fare, og de gange Villa kom til fadet tog den gamle Villa keeper James sig af dem. Danny Mills var tilbage i forsvaret efter hans Suspension.

 

City kom foran efter 29 minutter ved Jonathan Macken, der med en 'fiks' fodfinte og fornemt forarbejde af Mills og Fowler snød Delaney og scorede sikkert bag Sørensen. Efter målet havde Sibierski en chance som Sørensen fik bokset til hjørne. Efter 38 minutter var den gal igen Jordan forsøgte med et flat indlæg, der dog via et par Villa fødder røg ud lige uden for feltet hvor Phillips tog chancen og med et flot mål scorede til 2-0.

Kort efter målet var Lee Hendrie meget tæt på en reducering, men en flot redning af James der nåede helt ned til roden af stolpen og fik reddet til hjørne.

City kunne gå til pausen med en 2-0 føring.

 

Villa startede stærkt i 2 halvleg, men igen var James sikker. City kom dog over Villa gode start på Halvlegen og overtog matchen.  3 Minutter før tid lavede Dunne et tyndt  straffe som Angel skulle tage sig af, James reddede og riposten gik ud til Angel igen, der vel nok havde den største chance i mands minde i Manchester. Men han formåde at heade returen over mål.

Der var dog tid nok til endnu lidt drama, da Villa's Hendrie fældede Mills og derefter nikkede ham en skalle selvom der ikke rigtig var noget kontakt hev dommer Riley det røde kort op til Hendrie.

 

Godt og vel 45.000 var mødt op på CoMs for at se faktisk alle mænd yde en god indsats, dog må man fremhæve Phillips for en stor kamp. Men også dejligt at se Fowler er ved at komme i omdregninger igen.

 

City stillede med følgende hold: James, Mills,Distin(Onuoha)Dunne,Jordan,Phillips,Barton,Bosvelt,Sibierski,Fowler,Macken.

 

Måske skulle City få lagt alle deres kampe til 'aften' kampe, så skal vi nok få skrabet nogen point sammen. Vi har fået point mod Chelsea,Portsmouth og Villa i aftens kampe.

 

Iøvrigt var der også en del 'gamle' City spillere der kom på scoringslisten for deres klubber, der var mål i støvlerne for Huckerby,G.Taylor og Dickov.

Var I for øvrigt klar over, at den gamle City helt, Nicky Summerbee i dag slår sine folder for de økonomisk kriseramte Bradford? Det har han faktisk gjort i et års tid, og sønnen af City legenden Mike Summerbee, fik i lørdagens 1-3 nederlag til Oldham (med Lee Croft og Chris Killen i startopstillingen)  et rødt kort. 

Siden skiftet fra Manchester City i 1997 har Nicky spillet for Sunderland, Bolton, tilbage i City, Nottingham Forest,  Leicester, og nu dukker han altså pludselig op i Bradford.

Utroligt har de mange klubskifter ikke gjort den nu 33 årige midtbanemand til en rig mand. City er ironisk den eneste klub, som har formået at få penge for Nicky Summerbee, da Sunderland tilbage i 1997 betalte os Lyseblå 1 million pund. Det er da lidt sjovt?

 

Med Sejrs hilsen

Lars Edghill 

26.11.04

Endnu en lørdag aften kamp venter vores kære Manchester City, når de herlige Lyseblå tager imod Aston Villa på CoMS klokken 18:15 i den Premier Ship Plus transmitterede kamp.

 

Vi har gode erfaringer med disse "late kick off's" idet City jo tidligere på sæsonen har basket "Europas bedste hold", Chelsea med hele 1-0.
Sidste lørdag gik det jo som bekendt udover Portsmouth og deres Supportere, som måtte lide den tort at få ødelagt deres lørdag aften med et nederlag til et solidt udseende Manchester City, som jo vandt 3-1 - det endda selv om de kære Blå på denne lørdag aften havde skruet sig ned i de der rædselsfulde hvid/lilla udedragter. Det er da ikke noget at komme ud i byen med ,-)

 

Lørdag aften kan vi være forholdsvist sikre på, at City igen vil være i lyseblåt, når de skal forsøge at stoppe Villa. Birmingham klubben nyder for tiden stor succes illustreret af at Aston Villa besætter 5.pladsen i PL, og det gør de i kraft af en imponerende formkurve.
Cityfans vil være grønne af misundelse, når de hører, at Villa har vundet deres sidste 3 kampe i PL!   Fy for pyffer- kan det lade sig gøre?

Ja, kan det lade sig gøre? Her har vi som Cityfans ikke oplevet at vinde to liga kampe i træk siden påsken 2003, så er da klart, at man lige spærrer øjnene op når man hører dette...

 

Når det så er sagt, så har jeg en god fornemmelse af at Aston Villa's formkurve ryger, og at City så samtidig bryder forbandelsen med ikke at kunne vinde to kampe i træk. City har nemlig et godt tag på Villa- især på hjemmebane, hvor de har vundet begge PL opgør under KK. Tilbage i december 2002 vandt City 3-1 på Maine Road. Målscorere var dengang den desværre alt for tidligt afdøde Foe med 2, samt elegantieren Benarbia.

I sidste sæson bankede City Villa med hele 4-1 - via 3 af Anelka, og så den kasse, som de fleste husker : Tarnarts kanonkugle, som strøg lige over Thomas S' store hoved og op i krogen.

 

Jeg tror på det. Vi vinder lørdag aften, også selv om Anelka måske ikke er med...

 

For mere optakt - tjek BBC's site

God weekend

m72

 

24.11.04

Her en måned før juleaften, har Jesper Egebæk (medlem af Supporterklubben) sørget for at DU kan få et super tilbud på Tipsbladet.
Der er mange penge at spare, så hvis du står og mangler en julegaveidè til fodboldidioten, eller du måske selv kunne tænke dig at læse den fremragende fodboldavis, så kunne dette tilbud komme ind handy. Læs mere om tilbudet her-. En appetitvækker kunne være denne netartikel om vores naboer - og banemænd  fra sidste sæsons Liga cup, Wigan - læs artikel her.

 

I Manchester City kæmper manager Kevin Keegan en hård kamp for at holde på sine unge stjerner in spe. Vores manager vil simpelt hen ikke risikere at miste sine stortalenter, som tilfældet var bl.a. var med Stephen Elliott i sommer. 

 

Angriber Elliott mistede dengang tålmodigheden med City, idet han simpelt hen ikke troede på, at han nogensinde ville få chancen på 1. holdet, og den unge mand - på kun 20 somre- valgte derfor at rejse til Sunderland, hvor han har fået stor succes med 9 scoringer i 12 kampe, hvilket har givet den tidligere City academy spiller debut på det irske landshold.

 

Keegan har derfor tilbudt nye kontrakter til 22 årige Stephen Jordan (billede), som har imponeret stort i City's forsvar. Fremhæves skal Jordans indsats i 0-0 lokalopgøret for et par uger siden. Her spillede Jordan som om, at han aldrig havde lavet andet end at stoppe rags i at score.

En anden som får tilbudt en ny kontrakt er Bradley Wright-Phillips, 19 år. Bradley har endnu ikke spillet meget for 1. holdet, men har igennem flere gode præstationer for reserverne vist, at han er en coming mand i angrebet. Det vidner 11 mål i 10 kampe for reserverne om.
I Bradley's tilfælde skal City handle hurtigt, for lillebroderen til SWP har kun kontrakt med City til sommer, og derfor varer det ikke længe før at Bradley W-P helt legalt kan forhandle med andre klubber.

 

Paddy McCarthy og Lee Croft er to unge spillere, som endnu ikke får forlænget deres kontrakt. I McCarthy's tilfælde mener KK dog, at det blot er et spørgsmål om tid og tålmodighed, før den 21 årige forsvarer, som også spiller for Irlands U-21 landshold, slår igennem og dermed får sin fortjente kontraktforlængelse.

Med Lee Croft på 18, er det nok mere tvivlsomt hvad der skal ske med. Croft, som tidligere var regnet for City's største academy talent, er desværre stagneret i sin udvikling, og er derfor blevet sendt på udlån til Manchester klubben i liga 1, Oldham.

Lad os håbe, at det kan give Croft et skub i den rigtige retning. Croft debuterede i øvrigt for Oldham med brask og bram, da man mødte Thurrock i F.A cuppens 1. runde.
Lee Croft fik et gult kort, men fremtvang også det straffespark som gav Oldham en 1-0 sejr. Det blev sjovt nok sat ind af en anden tidligere City academy spiller, Chris Killen.

 

Der er d.d opdateret medlemskartotek for vores Supporterklub. Står du ikke opført der, så har du ikke betalt medlemskontingent for denne sæson. Se kartoteket her

 m72

 

22.11.04

Reserverne spillede 2-2 ude imod Bolton. Igen viste "Kæsse" Negouai, at formen er ved at være der, og at Arsene, Alex og alle de andre PL managere derfor allerede nu må begynde at planlægge taktiken, når menuen står på MCFC  med en Kæsse i startopstillingen.
Kæsse udlignede Bolton's 1-0 føring, medens Bradley Wright-Phillips sørgede for 2-1 målet, hvilket desværre ikke var nok til en sejr over naboerne fra Bolton, da disse udlignede i overtiden af opgøret.

 

City's hold:

Kevin Stuhr-Ellegaard, David Sommeil, Sam Williamson, Jonathan D'Laryea, Paul Collins, Danny Warrender, Ian Bennett, Stephen Ireland, Christian Negouai, Bradley Wright-Phillips og Marc Laird. Bænk: Kasper Schmeichel, James-Lee Matthews, Michael Johnson, Karl Bermingham og Ashley Grimes.

 

21.11.04

Godt 20.000 sjæle så Manchester City tage alle tre points med hjem fra Fratton Park i Portsmouth. De lyseblå fik en fortjent 3-1 sejr efter at have kørt Pompey ud af deres egen bane via en super 2. halvleg.

1. halvleg var en halvsløj affære, hvor begge hold kom på scoringstavlen allerede i begyndelsen af kampen. SWP, som var manden bag City's sejr, bragte Manchester City i føringen efter kun 4 minutter, men som set så ofte før, kunne City ikke holde på en føring, da Pompey udlignede blot 5 minutter senere.

 

Herefter gik gassen lidt af ballonen for begge holds vedkommende. City var dog toneangivende halvlegen ud, og Robbie Fowler, som kom ind for en småskadet Anelka efter den halve time, burde have givet City en pauseføring, men desværre som set så ofte før, fejlede Fowler i at levere varen. Det skal dog siges, at Fowler faktisk spillede en fornuftig kamp med flere gode afleveringer og detaljer.

 

2. halvleg blev en lang udspilning af værterne, som for øvrigt havde den tidligere af Cityfans engang så forgudede Berkovic på banen fra det 26. minut og kampen ud. De på aftenen Hvid/lilla (!) City spillere kom tordnende ud til 2. omgang, og især SWP var særdeles veloplagt.

 

Manchester City fansene måtte dog holdes på pinebænken helt indtil det 79. minut, da Sibierski kunne heade City til en fortjent føring.
Det var Fowler's flotte aflevering, som fandt Sibierskis skaldede isse. Forinden dette herlige øjeblik, havde City brændt chancer på samlebånd, og man sad derfor så småt og forberedte sig på endnu en uafgjort kamp. Foran 2-1 11 minutter før tid gør ikke en Cityfan rolig, men der var noget over denne her aften i Portsmouth... City havde altså bare styr på de der Pompey, så da Bosvelt gjorde det til 3-1 lige før slutfløjt, var det for en gang skyld bare ren kosmetik ;-)  

 

City stillede til kampen i Portsmouth med et ungt hold, som må få mange Cityfans til at se lyst på fremtiden. SWP var den absolute starman i går, og han blev efter kampen hyldet af Keegan, der kaldte den lille troldmand for "den suverænt bedste unge spiller i England lige nu", og KK fortsatte : "SWP er spilleren, som alle vil tale om en dag". Meget flotte ord, men SWP var altså også virkelig fantastisk i Portsmouth.

 

Men City stillede med andre unge spillere, som bestemt også har en lysende fremtid foran sig: Onouha, som for første gang var i startopstillingen gjorde det fint, Stephen Jordan viste endnu en gang hvorfor han er værd at satse på, og Joye Barton, som var tilbage efter en længere skadespause, spillede en flot kamp. 

Macken var også tilbage i startopstillingen, hvilket han formøblede fint. Måske er der stadig en chance for, at han kan bevise, hvorfor Keegan engang betalte Preston 5 millioner pund for ham?

 

På bænken kunne man finde Willo Flood, som vi alle har set er en dygtig spiller med fremtiden for sig, og ligeledes kunne man også se lillebroder Bradley Wright-Phillips, som for øvrigt scorede hattrick for reserverne i midtugen, da disse slog Leeds med 4-1.

 

Med unge spillere som disse, anført af SWP, kan det ikke gå helt galt for vores City, kan det? Fremtiden ser lys ud

 

City: James, Onuoha, Dunne, Distin, Jordan, Shaun Wright-Phillips, Bosvelt, Barton, Sibierski, Macken, Anelka (Fowler 27).
Ikke brugte: Waterreus, Sommeil, Bradley Wright-Phillips, Flood
.

 

Sejren rykkede City op på 11.pladsen i tabellen, 16 points fra mesterskabet, og 6 points fra nedrykningen.

Næste gang venter Aston Villa hjemme på CoMS, så mon ikke, at der er chancer for, at vi endelig kan få to PL sejre i træk? Jeg tror det sgu, men på den anden side, så har jeg det også med at blive ret kæk, når City endelig vinder en fodboldkamp ;-)

 

Til sidst lidt sladder: Steve Howey (33 år), tidligere forsvarsklippe i City, har fået 2 års karantæne. Howey, som optrådte i blåt mere end 100 gange fra 2000 til 2003 blev tidligere på ugen knaldet for spirituskørsel. Howey, som i dag er klubløs, idet Bolton lod ham gå i sommer, blev taget med mere end 3 gange det tilladte alkohol i blodet, kun en lille kilometer fra sit hjem. 

 

Derby-målscoreren fra sæson 2000/2001 er selvfølgelig ulykkelig over sagen, og bedyrer, at det var uforudsete omstændigheder, som fik ham til at køre fuld hjem! Mmmm, klart nok...

Det var nok enden på den karriere, Howey's alder taget i betragtning. Synd og skam, men under sådanne omstændigheder er det vel ok...?

morten72

 

19.11.04

City rejser lørdag til Sydkysten, hvor Portsmouth venter på Fratton Park. Der er ingen tvivl om, at der venter City en svær kamp.

Portsmouth er godt nok kun placeret lige over de Lyseblå i tabellen, men de har (i modstætning til City?) en god hjemmebanestatistik. Blandt andet er det på Fratton Park blevet til en stensikker 2-0 sejr over Man U.

 

Pompey har også vundet de to sidste opgør mod City På Fratton. Det endda uden at have Lee Bradbury på holdkortet ;-)
I sidste sæson gik City ned med 4-2 mod Portsmouth, efter de ellers havde været foran med 2-1.

 

Pompey råder jo over den højest savnede Eyal Berkovic, som i øvrigt debuterede for Pompey i den ovennævnte 4-2 sejr (uden at score!). Israeleren har dog kun figureret i 7 af sydkystholdets PL kampe i denne sæson, så formen er nok ikke den bedste lige for tiden, så vi skal forhåbentlig ikke frygte det vilde raid fra midtbanespilleren...eller?

Kampen spilles 18:15 og vises på Sky Sports.

 

Jeg ved, at dette var en kort optakt - For en mere detaljeret bør du klikke her.

God kamp og weekend.

 

18.11.04

Dagens hotte historie er helt klart The Sun's eksklusive, om at SWP skulle være på vej til spansk fodbold.

Ifølge boulevard avisen over dem alle, så har den lille troldmand fanget både Real Madrids og Atletico Madrids intersesse.  

 

Hvor tabloiden har rygtet fra vides ikke, men historien er efter min mening lidt tynd, især når man tager i betragtning, at SWP i onsdag aftens landskamp mod Spanien, blev udsat for groteske racistiske tilråb fra hjemmepublikummet hver gang han var i boldbesiddelse. SWP fik den sidste halve time på banen.

Da kampen blev spillet i netop Madrid, er det højest tvivlsomt at Wrighty har lyst til at slå sine folder foran sådan et fodbold publikum. Hvis fodbold og racisme er et emne,der har din interesse, så har BBC denne artikel

 

Mikkel Bischoff er nu ude i tre måneder, det bekræftede en scanning onsdag. Knægten skal opereres, da hans skulder er gået så alvorligt af led, at de må sprætte forsvareren op. Sur r..v. Får vi ham overhovedet nogensinde at se i en lyseblå trøje?

 

City møder lørdag aften Portsmouth. MEN har denne spændende artikel som du ikke må snyde dig selv for.

morten72

 

16.11.04

Mikkel Bischoff, 22 årig dansk spiller i City, hvis nogle skulle have glemt det, er vendt tilbage til Manchester City efter et succesrigt låneophold hos Wolves.

 

Desværre er det igen en skade, som sætter en kæp i hjulet på den unge forsvarsspiller udvikling. Bischoff skulle som minimum have opholdt sig hos ulvene november måned ud, men da han i lørdagens 2-1 sejr over Rotherham rev sin ene skulder af led, måtte den tidligere AB'er tage tage turen hjem til

Manchester for behandling, og dermed sande, at det er slut med 1. holds fodbold i denne omgang. Der venter nu en pause på en måneds tid, hvilket især ærger Wolves' care taker manager, Stuart Gray, som udtaler:

 

"Det er en skam med Mikkel, han gjorde det virkelig godt for os".

 

Bischoff nåede 7 kampe for ulvene, og har været en vigtig spiller i Wolves succesfulde bestræbelser på at komme væk fra bunden af 1. div. Danskeren nåede endda, at score et enkelt mål undervejs.

 

Mere nyt senere på ugen

morten72

 

14.11.04

Endnu en uafgjort kamp mod endnu et bundhold. 1-1 blev det til i lørdagens hjemmebane opgør mod premier leagues bundskraber Blackburn Rovers.

3 uafgjorte kampe i træk er det blevet til for Manchester City, hvoraf de 2 hjemmebane kampe mod henholdsvis Norwich og Blackburn burde have ført til 3 point. Det gjorde de ikke og man sidder her med en lidt ringe fornemmelse. Hvis City ikke kan vinde over lavere rangerede hold som disse to. Så ser det ud som om at City skal kæmpe for at undgå nedrykning i denne sæson.

 

I en kedelig og svagt spillende kamp mod Blackburn kom City foran i første halvleg sidste minut, da Antoine Sibierski scorede efter et indlæg fra Shaun Wright-Phillips. City fansne jublede og det samme gjorde Sibierski efter midtbane spillerens første sæson scoring. City kom ud til anden halvleg i uændret opstilling og var også tæt på en 2-0 føring da Danny Mills med venstre skøjten fyrede løs mod Blackburn keeperen Brad Friedel. Keeperen reddede men var tæt på at parerer bolden ind i eget net. Det skulle blive noget af det sidste man så til Danny Mills i den kamp.

 

For i det 78 minut vælter Mills den tidligere City angriber Paul Dickov omkuld i feltet. Han modtager direkte rødt og efterlader Dickov med bolden fra 11 meter pletten. Dickov scorer sikkert og hans tredje mål mod City siden skiftet fra klubben er en kendsgerning. Dickov var også tæt på i de dødende minutter, at hente alle 3 point hjem til Blackburn, men måtte se sit lob udenom David James gå lige forbi den ene opstander.

 

Danny Mills er herefter ude i 3 kampe. Hvilket nok ikke vil betyde så meget for os City fans, da Mills har været den ringeste spillende City forsvarer i de seneste par kampe for MCFC. Keegan havde valgt at give Claudio Reyna chancen i midten af anden halvleg og blev indskiftet istedet for den ivrige Willo Flood. Reyna som har døjet med en skade i det ene lår, måtte endnu engang se sin skade sprænge op efter kun 5 minutter på banen. Det efterlader Reyna ude i ubestemt tid.

 

City´s opstilling: James, Mills, Distin, Jordan, Flood(65), Sibierski, Bosvelt, McManaman, Wright-Phillips, Anelka. På bænken Reyna(65), Fowler, Onuoha, B. Wright-Phillps, Wattereus.

 

45,504 tilskuere på City of Manchester Stadium.

 

Af gode nyheder fra Manchester, kan det nævnes at city har forlænget kontrakter med de to unge Willo Flood og Paddy McCarthy som betyder, at City har dem i folden til 2007. I´M Going NOWHERE udtaler City´s største salgsvare Shaun Wright-Phillips til flere aviser. Han er ellers rygtet til Arsenal flere gange i den forgange uge. I'm not going anywhere because I'm happy where I am. I just want to carry on playing for City and let everybody else talk about everything else. THAT´S THE CITY SPIRIT!! Herligt, siger jeg bare...

Næste kamp for City er på lørdag i det sydengelske mod Portsmouth. Kampen kan iøvrigt ses direkte kl. 18.15 fra sofaen eller pubben.

Superbia  in Proelia

Nicolai

12.11.04

Selvom formanden for den danske City fanklub har en syg datter på hjemmefronten skal i selvfølgelig ikke snydes for en lille optakt på Cityfan.dk

 

Imorgen går det atter løs hjemme på CoMs. Det er holdet fra Blackburn der gæster det rigtige Manchester hold. Blackburn har i denne sæson haft mange problemmer og ligger pt. på en sidste plads i premier League.

 

Selvom Blackburn ligger sidst vil den tidligere M. United spiller kræve en sejr over vores lyseblå helte. Der er derfor lagt op til extrem spændende kamp som City SKAL vinde. City skal simpelthen vinde sådan nogle kampe mod lavere rangerede hold såsom Blackburn. Det er et "must" hvis vi ikke atter skal ned og blande os i bundstriden igen.

 

Blackburn råder over 2 tidligere City spillere. Nemlig den folkekære Paul Dickov og midtbaneslideren Gary Flitcroft. Imorgen håber vi ikke at det er dem viser sig frem, men istedet de lyseblå spillere.

 

City må igen imorgen undvære Ben Thatcher som er ude med en skade i op til 3 måneder. Men det giver ikke de store kvaler hos City manager Kevin Keegan som har Stephan Jordan klar på backpladsen. At Jordan kan klare mosten med de store kunne man se sidste søndag, da han ufortrødent gik til kamp mod United og gjorde det fremragende. Dejligt at se Jordan (som selv er Cityfan) give sig 100% og ofre alt for vores kære blå.

 

Keegan er dog fortrøstningsfuld og giver næsten sikkert alle spillere fra sidste weekend genvalg. Nøgleordet til denne kamp må være stabilitet. City har det med at miste point til lavere rangerede modstandere. Men, det må ikke ske imorgen. Imorgen gælder det alle 3 point og en fighterindsats som set i sidste weekend.

 

Personligt tipper jeg en 2-0 sejr. Må mit ønske gå i opfyldelse!!

Hvis du har brug for mere optakt, check BBC´s fremragende site

 

http://news.bbc.co.uk/sport1/hi/football/eng_prem/3988123.stm

Superbia e´Proelia

Nicolai (God bedring til datteren, Morten72)

 

 

09.11.04

Efter det lidt overraskende point mod bysbørnene fra Man.Utd er Keegan fuld af lovpris ord over for hans drenge. Paul Bosvelt bliver specielt udpeget for hans kamp.  Hans enorme erfaring fra hans tid i Feyenoord og på det Hollandske landshold kommer meget de unge City drenge til gavn.

Men det er lækkert at se spillere som Jordan og Flood gå sådan til opgaven, man skulle tro de havde spillet på City's bedste hold i årevis.

 

Ifølge medier skulle City være på jagt efter den unge Finske angriber Njazi Kuqi. (Lillebror til Ipswich angriberen Shefki Kuqi.) Men det bliver i hård kamp med Birmingham der efter sigende skulle være klar med et bud på 550.000 £ når transfer vinduet åbner igen i Januar. Njazi Kuqi spiller forøvrigt i Lahti FC. Og skulle City få fingre i ham, og han opnår samme succes som broderen, så er det vel et udemærket køb. S.Kuqi scorede iøvrigt for Sheffield Wednesday mod City på den gamle hjemmebane Maine Road for nogen år siden. Kan nedenstående huske, en kamp City vandt 6-1.

 

Så er der godt nyt til alle Oasis fans, hvis der er nogen der vil til Manchester, så giver Oasis koncert på CoMs den 2 Juli 2005. Mere City bliver det næsten ikke.´

Husk at reserverne spiller i aften udekamp mod Aston Villa.

,

Det var alt for i dag.

CTID Lars Edghill

 

08.11.04

0-0 på Old Trafford var edder brodereme et heldigt resultat for vores Lyseblå helte. United pressede fra aller første fløjt, og de brændte adskillige målchancer, som under normale omstændigheder ville have givet de røde en sikker sejr.
Men heldigvis var hestefjæset, Van Nistelgøj, ikke med og derfor blev der heldigvis ikke scoret.

 

Ferguson har ikke været sen til at finde undskyldningen for den manglende sejr, som efterlader vores lillebror hele 11 points fra Chelsea på 1. pladsen, men hold nu fast når I læser dette:

 

"Græsset er meget glat på Old Trafford i år, så mine spillere er som bambier på glatis" er "Mr. Taggarts" undskyldning.

 

Jeg var færdig af grin. United manageren er altså en sjov mand, når det ikke går hans vej.

Hvem ved; måske var det slet ikke med vilje, at idioten Alan Smith fik sine to gule kort. Det kunne være, at han bare gled? Nå ikke.

City spillede ikke ret godt i søndagens lokalopgør, dertil mødte de et hold som, indrømmet, var noget bedre end Manchester City's.

 

Til gengæld er jeg fuld af respekt for den fighter indsats, som drengene lagde for dagen. Især er jeg imponeret over unge Jordan, som i det første kvarter heroisk redede en bold på målstregen, for kort efter at knalde sit hoved sammen med Saha, så den unge City mand måtte ud og lappes lidt på, inden han i vanvittig kamikaze stil fuldførte resten af opgøret.
What a guy!

 

City: James, Mills, Dunne, Distin, Jordan, Flood, Bosvelt, McManaman, Sibierski, Shaun Wright-Phillips, Anelka.
Ikke brugte: Fowler, Onuoha, Waterreus, McCarthy, Bradley Wright-Phillips
.

 

Robbie Fowler, som ikke måtte komme på banen for KK i går, og derfor måtte nøjes med at varme op på sidelinien, skal nu til en høring ved F.A.

Fowler skulle øjensynligt (se ovenstående billede) have givet "fingeren" til Scum fansene under sin løben frem og tilbage på sidelinien, idet han blev træt af at høre på de hjernedøde selvfede aber, som udgør hjemmepublikummet på O.T.
De røde "fans" hader Fowler ekstra meget, idet han har spillet for de klubber, som de afskyer allermest: Liverpool, Leeds og nu den fedeste af dem alle: Manchester City.

Keegan forsvarer retteligt sin spiller med, at det er menneskeligt ,at reagere på den slags ekstreme grovheder, som Fowler blev udsat for.

Cityfan.dk giver KK ret: Hvad pokker sker der ved at give en diskret "fokfinger"- det ser man jo hver dag i trafiken ,-) Så vidt jeg erindrer, så var der også en vis Eric "au revoir" Cantona som ikke kunne nøjes med at gestikulere af en provokerende tilskuer, nej han demonstrede skam evner som kung fu mester!

 

Flere City strøtanker når tiden er til det.

morten72

 

04.11.04

ER der nogle, som har opdaget, at City rent faktisk lige nu oplever et skadesh..lvede som ikke er set længe?

Trevor Sinclair er den seneste til at blive skrevet på skadeslisten, og det er desværre ikke usandsynligt, at den tidligere landsholdsspiller skal opereres for det knæproblem, som han har døjet med i store dele af denne sæson.
Det samme går Ben Thatcher og roder med, og da Joey Barton og Claudio Reyna í hvert fald stadig er et par uger fra fuld fittness, efterlader det KK med problemer op til søndagens derby kamp på O.T.

 

Keegan er alligevel rimelig fortrøstningsfuld, idet han påpeger, at flere af de unge spillere er ved at at få deres gennembrud på 1. holdet, og selvfølgelig har KK da også ret i, at det er glædeligt at se spillere som Flood, Onouha, Jordan og lille Wright-Phillips gøre det godt imod Arsenals 3. hold i ligacuppen, samt imod

et af PL's vel nok dårligste hold fra Norwich.

Jeg er bare ikke sikker på, at det er nok til at hjemføre City's første sejr på Old Trafford i 30 år, når det går løs på søndag klokken 17.05 - selv om det kunne gøre en lyseblå sejr endnu sødere:

 

Jeg kunne lige forestille mig det: 0-0 i overtiden - City får hjørnespark - som Anelka ikke sparker - bolden sejler ind over til en fremstormende 19 årig Onouha, som pander den ind bag Utd keeperen efterladende den lille blå lejr på Askebægret i ekstase, mens alle de rejespisende røde bliver endnu mere stille end de plejer at være....

Peter; tag du også en tur i drømmeland, tak -det plejer at virke!

 morten72

02.11.04

Vi var mange lyseblå fans, som i aftes sad frustreret og så Manchester City kun opnå 1-1 imod oprykkerne fra Norwich.

Uden at spille særligt godt dominerede City 1. halvleg, så det var helt ok, da Willo "flot" Flood i 12. minut elegant helflugtede SWP's indlæg ned i målhjørnet fra kanten af feltet. Norwich keeperen burde nok have klaret skudet, som var velplaceret - men ikke særligt hårdt.

 

Resten af halvlegen udviklede sig fint,  set med med Blå briller. City holdt gæsterne fra målchancer, og faktisk havde de selv et par meget store afbrændere.
Især Anelka burde have gjort det til 2-0 på en friløber.

Norwich var dog farlige i de sidste sekunder, da Dunne, som langt fra havde sin bedste City aften, forærede dem en chance, som James frygløst måtte dobbeltrede.

 

2. halvleg var ikke mere end en lille bitte mundfuld frisk fadøl gammel, da gæsterne fra Carrow Road udlignede.
Norwich gav bolden op, smed en lang bold op til Dunne og Mills, som i et komisk samspil satte de grønblusedes Damien Francis op til udligning - 12 sekunder inde i 2. halvleg!

Det var pinligt ringe forsvar. Dunne blev også taget ud kort efter, og erstattet med Nedum Onouha, som dermed fik PL debut, hvilket han slap rimeligt fra.

Resten af kampen formede sig med Norwich som spilstyrende, men City som de målfarlige.

Willo Flood havde et skud på indersiden af stolpen, da han smukt blev spillet fri af SWP, og i et gigantisk skydetelt øjeblikke efter, måtte indskiftede Fowler se sit forsøg klaret på stregen ,da en Norwich spiller tog armen til hjælp i sin redningsaktion. Klart straffe, men dommerens fløjte forblev tavs - øv.

Det blev 1-1, og ærligt talt var det meget retfærdigt efter spil og chancer. Positive ting fra i aftes:

  1. Willo Flood - en ny ung lyseblå stjerne har set dagens lys - kåret til Sky sports Man of the Match.
  2. Vi blev ikke det første hold som tabte til Norwich- det havde ellers lignet os :-)
  3. Når vi nu ikke kan vinde to i træk, så er det måske meget godt, at IKKE vinde når næste modstander hedder Manchester United ;-)

morten72

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk