|
Januar 2002
31/01/02
Goater er kommet i gang igen. I aftes scorede han to kasser, da City vandt 2-0 hjemme over Millwall.
City spillede med 10 mand i 83 minutter, efter direkte rødt til Benarbia i starten af kampen, men formåede at spille Millwall baglæns ud af banen i størstedelen af kampen.
Are we going up???
Det kniber desværre med tiden i disse dage, så jeg nøjes med dette sparsomme resumé af en fantastisk kamp, og henviser til www.mcfc.co.uk for en fuld up-date på kampen. Du kan også læse referatet på bold.dk, hvis du er bedst til dansk. I artiklen på Ananova, roser Keegan det blå hold til skyerne.
Som det ses af afstemningen på Din Stemme er optimismen rimelig stor blandt City fansene. Status onsdag aften kl. 24.00:
Kan City slå Newcastle ud af FA Cuppen? JA 100% NEJ 0% Antal stemmer : 12
Hvem ved, måske kulminerer det hele med en oprykning, når vi tager på fællestur. Eller er det en kende for optimistisk:-)
Keegan bliver i hvert fald Manager of the month i Januar. No doubt!
Ha det blåt og nyd det hele!
Peter
28/01/02
Vi kan igen se frem til at se City på TV. City's kamp mod Newcastle i 5. runde af FA Cuppen vil blive vist søndag den 17. februar kl. 20.00.
Der er mange interessante aspekter i den kamp. Det var Keegan og Fazackerley der i 90'erne førte Newcastle ud af en kæmpe krise og meget tæt på det engelske mesterskab. Keegan er utrolig elsket på St. James' Park, og Alan Shearer forventer da også, at der venter Keegan en heltemodtagelse den 17. februar.
Keegan selv glæder sig også som et lille barn til at komme tilbage til Newcastle, som han nærer store følelser for.
Howey, Pearce og Huckerby er også gamle Newcastle spillere, så de glæder sig sikkert også ekstra til denne kamp, der iøvrigt skæpper godt på kistebunden i klubkassen. Ca. 9 millioner kroner vil City modtage i TV og entré-indtægter for denne kamp alene. Utrolige tal!
Sidst vi gæstede St. James' Park vandt vi 1-0 på mål af Goater. Det var i sidste sæson, da vi kæmpede mod nedrykning. Kan vi gøre det igen? Vær med på din stemme i menuen til venstre.
Newcastle kvalificerede sig med stort besvær til 5. runde. De vandt heldigt 4-2 ude over Peterborough efter at have sat en 2-0 føring over styr. Peterborough udlignede og brædte efterfølgende en friløber før Newcastle bragte sig på 3-2 på et tvivlsomt straffe, og efterfølgende 4-2 i de døende minutter. Det mest pudsige ved den kamp var at det var Peterboroughs store træner Barry Fry, der blev kåret til Man of the Match!!!!. Men han løb altså også sit livs 60 meter, da hans hold udlignede. Dem der har set det, trækker sikkert på smilebåndet. Legendarisk!
Richard Møller Nielsen, der er landstræner for Israel, var tilstede på Portman Road i aftes. Han skulle se, hvordan Berkovic spiller for tiden, og mon ikke, at Ricardo var tilfreds med det han så. De næste par dage er Ricardo gæst på Carrington inden han onsdag aften tager plads på Maine Road og ser topkampen mod Millwall. Heldige mand!
Laurent Charvet, der så ud til at få sit gennembrud i denne sæson, efter et par flotte kampe i starten af sæsonen, er på vej til Marseille. Der foregår efter sigende forhandlinger mellem de to klubber. Charvet, der også er tidligere Newcastle spiller, har haft det svært i City og især sidste sæson var han den store syndebuk efter nogle elendige indsatser. 3 gode kampe er ikke nok, så held og lykke med Marseille.
Mens Charvet er ved at forlade den velsejlende skude, der har været igennem så meget uvejr de senere år, er Dickov stadigvæk en spiller, vi måske får mere at se til. Han blev godt nok ikke benyttet i søndagens kamp, men Keegan har i dag sagt nej tak til at låne Dickov ud til Sheffield W. Dickovs kontrakt udløber til sommer, så det bliver spændende at se, om han kan spille sig til en kontraktforlængelse i de næste par måneder. Han plejer jo at score City's sidste mål i sæsonen.
Husk at næste City kamp er onsdag aften, hvor det gælder topopgøret mod Millwall. En kamp der kan følges på nettet fra www.mcfc.co.uk og som sikkert vil blive fulgt af mange på chatten her på siden. God fornøjelse.
HDB
Peter
27/01/02
City er videre til 5. runde i FA Cuppen efter en fejende flot 4-1 sejr ude over Ipswich, der havde 3 PL sejre med i bagagen til kampen. Helflugtermål af Berkovic lige før pausen, 2 af Goater og et enkelt af Huckerby i 2. halvleg sikrede City en fuldt fortjent sejr.
Måske er det sejrsrusen, der stadig rumsterer i kroppen, men lige nu sider jeg med en følelse af, at jeg ikke har set City spille en bedre kamp i 3-4 år.
City møder Newcastle ude i 5. runde.
Som skrevet en pragtkamp af City. Niclas Jensen var med i hele kampen og gjorde det yderst fornuftigt og Nicky Weaver (med Schmeichel look) havde overraskende fundet vej ind mellem stængerne, hvor han gjorde ypperligt.
Du kan læse meget mere om sejren hos BBC, MEN og på www.mcfc.co.uk Jeg vil ikke begynde at referere kampen, da det næsten fortjener et Jørgen Leth agtigt skær, som jeg ikke magter. Det lader jeg de rigtige journalister om.
Stemningsbillede fra Bloomsday i København søndag aften. Det ser ud til at der har været stor og levende tilslutning.
Klik på billedet, hvis du vil se det i fuld størrelse.
City har nu vundet 8 af sine seneste 9 kampe og hvis de kan fortsætte med at spille på samme høje niveau i resten af sæsonen er der dømt PL fodbold i næste sæson.
Næste City kamp er onsdag hjemme mod Millwall.
HDB
Peter
26/01/02
Så er City igen på skærmen. Søndag aften vises FA Cup kampen Ipswich - City bl.a på Sherlock Holmes Pub i Århus og Bloomsday Bar i København.
Rigtig god fornøjelse
Du kan finde flere oplysninger om de 2 barer på henholdsvis www.sherlock-holmes.dk og www.bloomsdaybar.com . Kick-off kl. 20.00, og der er gratis shots for hvert City mål på Bloomsday, der bestyres af City Fan Phil Simpson.
Det er os der har revanche til gode mod Ipswich, og nuij hvor vil jeg gerne se en City sejr på skærmen for første gang i år mod netop Ipswich, der i flere henseender har været en irriterende modstander. Sidste år røg vi ned i 1. division efter et dramatisk besøg på Portman Road og vi tabte ligeledes hjemmekampene i turneringen (2-3) og Worthington Cup (1-2 efter forl.) til Ipswich i sidste sæson.
Nu er det vores tur, og hvor er det herligt at læse, at Keegan nu ikke er så sikker på, at City er underdogs. Optimismen og troen er accepteret herfra. Vel har Keegan respekt for Ipswich, der kom i Europa sidste år, og først på det seneste har fundet sidste års form, men Keegan er bevidst om City's kvaliteter og vil ikke undervurdere eller afskrive sit mandskab inden kampen. That's the spirit, og er måske netop den Bjarne Riis'ke attitude vi har manglet i City i mange år. Troen på at vi kan!
Nuvel det er "kun" en Cup kamp, men alligevel en stor chance for at vise omverdenen, at vi lever i bedste velgående.
Wanchope og Tiatto er ikke med, og det ligner en svækkelse, men hvor mange gange har vi ikke set, at vi har værdige reserver, der træder ind på holdet og gør det godt. I morgen er det Huckerby og Niclas Jensen der er udset til at fylde tomrummet og med den nyvundne gejst og optimisme tror jeg på, at de gør det godt sammen sine kollegaer. Også Paul Dickov, Edghill og unge Glenn Whelan er med i truppen.
Jeff Whitley var tilbage hos reserverne i midtugen da holdet tabte 4-3 til et stærkt Leeds hold med blandt andre Robbie Keane og Ian Harte på holdet. Whitley spillede 80 minutter og har nu sat sigte mod 1. holdet, hvor han vil få meget svært ved at tilkæmpe sig en plads på vores stærke midtbane.
City's mål blev scoret af Chris Shuker, Terry Cooke og Paddy McCarthy.
Vi er godt i gang med at tjene en god håndfuld mønter til vores Academy. Bannerne her på sitet har indtjent 35,45 på en uge. Lyder måske ikke af så meget, men kan vi holde snittet i de kommende 51 uger, ja så begynder det at ligne noget. Så husk nu at besøg sponsorerne - de bliver glade og City's ungdom gror!
Jeg vil slutte med at henvise til Mortens side, hvor der lige nu bliver ladt op til vores fællestur om ca. 1 måned. Kig ind og læs stemningsrapporter m.m.
God weekend og god kamp i morgen.
Peter
24/01/02
Dickson Etuhu er solgt, og det ser ud til at City får penge for ham. Det er ikke helt sikkert, hvor meget Preston betaler, men det skulle ligge et sted mellem 300.000 og 1 million pund. Ærgerligt, at så stort et talent smutter, men det er klub før spiller, og hvis han kun vil spille i City for pengenes skyld - så bye bye.
City spillerne har forladt Manchester og er taget på "udflugt" til East Anglia for at være 100% klar til FA Cup kampen mod Ipswich på søndag. En kamp der kan ses på Bloomsday i København og et endnu ikke identificeret værtshus i Århus.
Danny Tiatto føler sig presset efter at Niclas Jensen er kommet til klubben. Tiatto vil have en snak med Keegan omkring fremtiden, og han stiler mod at få tilbudt en mangeårig kontrakt. Den skal han have, for vi får sgu brug for hans temperament, hvis vi skulle rykke op i PL.
City's youngsters skal i 5. runde af FA Youth Cup et smut til Liverpool og møde Everton. Dato endnu ikke fastsat.
Jeg slutter med at fortælle, at det i dag er 1.000 dage siden at okay gik i luften. Det er blevet til en del "stuff", som du kan finde i arkivet. Jeg bringer herunder den første tekst, der blev publiceret på okay den 30. april 1999, da vi netop havde sikret os adgang til Play-off kampene.
Ses
Peter
30/04/99
Mange fans mødte op på Kjær & Calles Sportscafé i Århus!
Opbakningen til sæsonens næstsidste kamp var den største vi har set hele sæsonen. Sådan skal det være!! Må de gode takter fortsætte i Playoff og næste år!
Kampen mod Bristol Rovers endte 2-2 efter at vi havde domineret 1. halvleg totalt. Og gode gamle GOATER scorede selvfølgelig igen. Der er mange, der ikke mener, at Goater er god nok til City, men 20 mål siger vist det hele. Han er god nok til 2. division og kan også gøre sig gældende i 1. division. Nu får vi se!!
Terry Cookes kasse til 2-0 må kandidere til årtiets bedste frisparksmål. Jeg begynder mere og mere at tro, at det var Beckham, der tog læretimer hos Terry Cooke. De 2 mål kan ses hos Ian Simons!
Ulrik havde som sædvanlgt taget turen fra Løgstør. Ulrik's lige så trofaste bror var desværre blevet syg, så Ulrik bragte en kammerat i stedet. Et nyt medlem?!?
Thomas havde taget turen fra København, der var 2 nye ansigter fra Odense og et nyt ansigt fra Fredericia. Derudover havde Tanja og Morten inviteret Jesper fra København med. Jesper er blevet nyt medlem efter at have oplevet stemningen og begejstringen omkring holdet.
Rahbek - The Scouser - var som sædvanligt også med selvom hans hjerte banker for Everton. Mit bud er, at han snart bliver medlem af fanklubben. Rahbek var med på seneste fællestur, og han var - næsten - lige så begejstret som vi andre.
Det sidste nye er, at vi nu endelig er ligeså mange medlemmer i Danmark som i Sverige. Det er eddermaneme godt gået Brian!!!!
KAMPEN
Vores store danske MCFC DENMARK flag var hejst op, øllene var kolde og velskænkede, så stemningen var i top da kampen gik i gang. 1. halvleg var god og selv Edghill fik ros!!!!!! Vi bragte os foran 2-0 på mål af Goater og Cooke. 2. halvleg var jævnt kedelig uden de store chancer og vi havde vel egentlig regnet med, at drengene ville køre sejren hjem.
En af mine store favoritter på holdet - Lee Crooks - så desværre ikke, at forsvaret prøvede at trække off-side på en Rovers angriber, der fik næsten frit løb ned mod mål. 1-2.
Udligningen vil jeg ikke bruge så meget krudt på! Blot konstatere, at det er ærgerligt at dommeren fik lyst til at glæde hjemmepublikummet med en gave i form af et straffespark, der aldrig var der!
PLAY-OFF
Med 1 point sikrede City sig definitivt adgang til Play-Off semifinalerne. Kampen på søndag mod York, der i øvrigt er udsolgt, afgør den endelige placering. Semifinalerne spilles lørdag den 15. maj og onsdag den 19. maj. Vi håber, at disse kampe vises på SKY.
Finalen spilles på Wembley søndag den 30. maj. COME ON CITY, vi vil opleve det!!!!!!
Der går rygter om, at Andy Andy Andy Morrison vil få karantæne i semifinalerne. Royle har lovet at bruge video for at bevise at Rovers manden løb direkte ind i Morrison, og at det er urimeligt at give Morrison en advarsel fordi han ikke nåede at flytte sig. Vi vil have muren med i semifinalerne!
AFRUNDING
Vær klar til en stor afslutning på en spændende sæson. Holdet er godt, og det har måske ligget i baghovedet, at de ikke kunne nå den direkte oprykning. Det var vist kun os fans, der for alvor troede på det. Når det gælder, er jeg sikker på, at Wiekens, Morrison og Weaver vil begynde at holde buret rent igen. Og Goater er jo god for et mål, så mon ikke vi får vores tur til Wembley sammen med 50.000 andre City fans.
Store klapsalver til jer der hver gang tager turen helt til Århus for at følge holdet. Det er en kanon holdning og understreger blot, at vi er nogle fantastiske og trofaste fans - også i klubbens sværeste år!
Må maj blive blå:-)
Peter
P.S Vidste du, at Lyngby's tidligere målmand Bo Andersen, nu nedrykker med Bristol City, har udtalt følgende til Berlingske Tidende om sin fremtid: -Jeg holder alle muligheder åbne, men vi har masser af tilskuere på hjemmebane, og vi skal møde Bristol Rovers og formentlig også Manchester City, så der er masser at se frem til.
Ja, det bliver deres Cup-Final, hvis vi da ikke bytter plads med Bristol City. Det vil Goater nok sætte pris på, eftersom han forlod Bristol City sidste år til fordel for Manchester City, for senere at erfare at Bristol City rykkede op, og Manchester City rykkede ned!
20/01/02
Absolutely dreadful, wasted chances & bad passes...we were just pants. We didn't deserve a point nevermind 3. But the sign of a championship winning team is to win when playing badly! Citat Benny Blue på www.blueview.co.uk
City vandt 2-1 ude over Watford på mål af Wanchope og et selvmål. Niclas Jensen fik sin debut og spillede i cirka 10 minutter. Jeg har netop set målene på SKY, og hvor er det fantastisk at se den glæde Wanchope udstråler. Jo han føler sig vist godt tilpas i den lazerblå trøje igen! Ærgerligt at han nu drager afsted for at spille på landsholdet. Og hvilket selvmål:-) Jo heldet tilsmiler os for tiden.
Senere kan du se målene på www.citygoals.com
City er nu 5 point foran Millwall på 3. pladsen og City har endda en kamp i hånd. Netop Millwall er Citys næste modstander i ligaen om 14 dage.
Mon ikke sædet er ved at være varmt under Vialli? Før sæsonen stod han kækt frem og udråbte Watford til 1. divisions svar på United. Han mente nok fodboldmæssigt, men i dag ligner det mere graden af arrogance. Jeg har set Watford et par gange på de nordiske kanaler og hver gang har det sprunget mig i øjnene, at spillerne slet ikke udstråler vilje og gejst. Hva nu Vialli? Du kan læse alt om aftenens kamp på www.mcfc.co.uk og et referat på bold.dk
Tak for en hyggelig aften til alle der var på forum. Herligt! Og ikke mindst morsomt!
Jeg vil begrænse mig til denne korte melding og henlede opmærksomheden på de andre City sider der findes på nettet. Kig på toppen af denne side.
Til sidst vil jeg gøre opmærksom på mit indlæg fra i lørdags. Det kan læses herunder.
HDB
Peter
19/01/02
Jeg er ved at lave et forsøg med banner reklamer på okay. Hensigten er, at vi alle sammen genererer et overskud, som vil gå til The Academy i City. Jeg vil med jævne mellemrum offentliggøre balancen, så I alle kan se, hvor mange penge vi får skrabet sammen til fremtiden i City.
Jeg har indgået et samarbejde med Danban, der også sikrer, at jeg får vist mit okay-banner rundt om på nettet, så vi får skabt lidt opmærksomhed omkring City. Har du evner indenfor grafik, skal du være hjertens velkommen til at sende mig et smukt City-banner i 468x60.
1 klik om dagen bliver til mange penge. Sponsorerne bliver glade for dit besøg, og ungdommen i City vil blomstre:-). Sammen gør vi City stærkere.
Dette er lavet med de bedste intentioner, men hvis du føler dig stødt, eller synes at bannere ikke hører hjemme på okay, så hører jeg gerne fra dig per mail eller på forummet.
Nok nørde-nyheder for i dag. Læs de øvrige nyheder herunder.
God weekend
Peter
17/01/02
Jeg ved ikke, hvad der er dagens største nyhed. Det lader jeg være op til dig. Jeg har i hvert fald to rigtig gode af slagsen til dig her op til weekenden.
Den første er, at Philip Simpson fra Bloomsday Bar i København har sendt mig en besked om, at Bloomsday viser FA Cup kampen mellem Ipswich og City søndag den 27. januar med kick-off klokken 20.00. Se Philip's nye side http://www.bloomsdaybar.com Mon ikke det betyder, at kampen vises på de normale SKY-pubber? Sikke en hyggelig søndag aften det kunne blive:-)
Philip Simpson er i øvrigt den seneste person, der er føjet til listen af Blå Venner. Har du lyst til at figurere på listen, kan du sende en mail til mig på peter@okay.dk
Den anden gode nyhed er, at vores ungdomshold i går aftes smadrede Gillinghams ditto i 4. runde af FA Youth Cup. At der er bredde i truppen kan vist bedst illustreres ved, at det var syv forskellige spillere, der scorede for City. Du kan læse Jim Cassells vurdering af holdets videre muligheder i en artikel du finder i Manchester Evening News City-sektion. På den officielle side, er der mere om The Academy, men de bedste informationer får man ved løbende at følge de fine artikler i fanklubbens blad STB. Et blad du får som medlem for kun 130 kroner om året. Mere om dette på Formandens side
Der har været gang i kuglepennene på Carrington i dag. Danny Tiatto har efter råd fra Keegan indvilget i at skrive en personlig undskyldning til Norwich lejren efter sin pinlige optræden i forbindelse med sin udvisning i søndags. Episoden kan ses www.citygoals.com
Også vores Chaiman David Bernstein var fremme med den skarpe pen i dag. Han og Keegan og ikke mindst fansene er godt og grundig træt af, at de ikke kan få lov til at spille flere kampe lørdag eftermiddag kl. 16.00.
I følge en artikel på MEN har City allerede været vist 9 gange i denne sæson med flytning af kampstart som følge, og ud af de næste 6 kampe er 5 blevet flyttet for at tilfredsstile sofa-fansene.
I følge artiklen har City ikke haft og vil ikke få en lørdagskamp klokken 16.00 i perioden 24. november til 16. marts, og hvis det er rigtigt, kan jeg sagtens forstå alle parters frustration.
Skal jeg bringe økonomien ind i det, afslører artiklen at, kampen mod Ipswich indbringer 250.000 pund - det er jo en slags penge - men kun 10.000 pund for hver udekamp i 1. division og 60.000 for hver hjemmekamp der bliver vist på TV. Det er beløb, der sikkert vil bringe misundelse op i danske klubber, men når vi taler engelske forhold er det så pengene værd i forhold til at kunne servicere sine fans ordenligt?
Der er gang i sagerne lige under City. Her til aften vandt Wolves 3-2 ude over Portsmouth og kom dermed a point med City. Wolves har spillet en kamp mere, fordi vores kamp mod Crewe blev udsat.
Vi møder Watford på søndag, og en sejr der vil virkelig indikere klasse, og måske indbringe titlen som Manager of the Month, som Keegan blev snydt for i december. Den gik til Barnsley's Stee Parkin.
Det er for tidligt at komme med team news, men jeg henviser til den officielle side for flere oplysninger. Team news foreligger nok lørdag eller søndag. Her har du dog lidt stat.
Husk at kampen kan følges live på den officielle, og at der plejer at være blå folk i chat rummet her på siden under kampen. Kampstart klokken 19.15.
God weekend!
Peter
16/01/02
Det var en meget velfornøjet Keegan der sidst på eftermiddagen afslørede, at kontrakten med Niclas Jensen nu er 100% på plads. Keegan udtaler i et interview til den Officielle side, at han forventer sig meget af frisparks-specialisten Niclas, der måske allerede vil være med mod Watford på søndag.
Hør interviewet, der danner grundlag for ovenstående artikel her. (Kræver RealPlayer)
Niclas 2½ årige kontrakt har i første omgang kostet City ca. 5 millioner, men kan stige til ca. 7½ million afhængig af Niclas' succes i klubben.
En afstemning på www.onside.dk viser, en opløftende tillid til City og 1. divisionsniveauet, der i mine øjne er klasser over den hjemlige Superliga - også toppen af Superligaen. Onside spurgte: Vil den engelske 1. division være det rigtige valg for Niclas Jensen?
Ja: 64,79 procent nej: 30,56 procent ved ikke: 4,65 procent
1548 deltog i afstemningen.
I aften spiller de talentfulde ungdomsspillere 4. runde i FA Youth Cup mod Gillingham. Kampen skulle oprindeligt have været spillet på Maine Road for at give de unge spillere en smag af storhed, men Keegan har valgt at spare banen til vigtigere kampe. Ærgerligt for de unge spillere, der havde set frem til den oplevelse. Kampen spilles nu i stedet på Hyde United's bane. Vinderen af kampen møder i 5. runde vinderen af kampen mellem Everton og West Bromwich.
Det kan godt være, at Keegan lige nu er begejstret over signaturen fra Niclas Jensen, men han behøver blot at tage et kig ind i lazarettet for at få mundvigene vendt 180 grader. Herinde sidder nemlig Haaland og Howey og puster på sine sår. Deres skader, der ser ud til at holde dem ude af truppen resten af sæsonen, og det kan tvinge City til at ændre forsvarformation. Hvem ved, måske har vi ikke set Morrisons sidste kamp i den blå trøje.
Til gengæld er Wiekens tilbage i trænningstruppen, og ser umiddelbart ud til at være spilleklar, ligesom Ritchie også er spilbar.
Jeg har ikke hørt noget om Whitley siden han blev bortvist fra Carrington med spritånde. Jeg formoder, at han deltager i den lette træning.
Da Middlesbrough i går vandt 2-0 over Wimbledon betød det samtidig, at City's kamp mod Ipswich søndag den 27. januar vises på BBC. Jeg har forhørt mig på www.blueview.co.uk og her forlyder det at kampen vises på BBC1.
Stan fra Sverige svarede, at han via sit satelitkort, der giver signal til SKY, kan se denne kanal. Måske er der håb for at en SKY Pub viser kampen. Bemærk også, at Norsk TV2 tidligere har vist fodbold søndag aften, selvom programmet for den 27. lige nu kun afslører at de viser den sene eftermiddagskamp.
Jeg slutter med at gøre opmærksom på det specielle forum vi har oprettet til dig, der har lyst til at byde Niclas Jensen velkommen i klubben. Tryk her eller vælg "Velkommen Niclas" i menuen til venstre.
Ha det blåt
Peter
15/01/02 Opdateret sidst på aftenen
Der er nyt om Niclas Jensens tur til Manchester. I dag har Niclas besøgt gutterne og Keegan på Carrington, og her til aften har rådgiverne, Elkjær, Holmstrøm, Don Ø og selvfølgelig Niclas Jensen selv underskrevet en 2½ årig kontrakt, der træder i kraft, når Niclas består lægetjekket. Pris for City cirka 5 millioner kroner. Ganske godt gået af City, når man tænker på, at Celtic også har været inde i billedet.
Læs mere om Keegans forhåbninger til Niclas' evner og Niclas' egen Man City er en ønskeklub
Nyheden blev tirsdag aften bekræftet af en mængde kilder. Onside var først med denne historie, mens FCK's officielle side www.fck.dk udsendte en meget kortfattet besked. Her til aften er Niclas allerede slettet fra spillertruppen, så der er nok noget om snakken. Endeligt kan jeg fortælle,at Niclas tirsdag aften blev interviewet af TV2 sporten, hvor han udtalte at klubben havde stort potentiale. Dansk for MASSIVE:-)
Jeg vover pelsen og ønsker Niclas velkommen i klubben. Morten og jeg har begået et lille specielt forum, hvor du kan sende din hilsen til Niclas Jensen. Vi skal nok sørge for at Niclas får beskederne, når han vender hjem til sin mailbox. Velkommen Niclas
Keegan har været helt op at ringe efter sejren i søndags. Han udtaler, at han for første gang følte, at City tilskuerne levede op til sit rygte i kampen mod Norwich. Keegan har haft en følelse af, at fansene har været utilfredse med den meget uro der har hersket, efter at han tog over fra Joe i sommeren 2001, men at resultaterne nu viser, at han har handlet rigtigt, og at fansene belønner ham og spillerne med en fantastisk opbakning..
Reserverne tabte i går 2-1 til Bolton. Dickov scorede, hvilket må være det mest positive fra den kamp. Dickov kæmper som en besat for at få en ny kontrakt og for at forlænge sin Love Affair med klubben og de fans, der i de senere år har forgudet den mand, der scorede det vigtige mål på Wembley.
Det vides endnu ikke, hvor slem Howey's skade er. Han humpede ud efter kun 20 minutter i søndags. Mettomo er på landsholdsturné og Wiekens er ude med en skade, så der vil blive eksperimenteret på pladserne i de næste kampe. Meget ærgerligt efter at City endelig har fået styr på det forsvar, der var så vaklende i starten af sæsonen. Niclas Jensen er næppe den hurtige løsning, da hans form ikke kan være særlig god efter vinterpausen, så rygterne vil vide, at Keegan kigger sig om efter forstærkninger.
City's FA Cup kamp mod Ipswich vil blive vist i England. Desværre vandt Middlesbrough 2-0 over Wimbledon, hvilket betyder, at vore kære røde naboers kamp mod Middlesbrough vil blive vist på SKY lørdag den 26. januar, mens City's kamp allerede nu er fastlagt til at blive vist på en BBC kanal den 27. om aftenen. Desværre en BBC kanal, som jeg tvivler på, vi kan se i Skandinavien.
City's næste modstander Watford tabte her til aften 1-0 ude til Millwall, der nægter at give slip i toppen af rækken. Millwall ligger faktisk nummer 2 efter sejren, og lægger dermed yderligere pres på Wolves. Watford fik 2 mand udvist, og må være godt sure i skralden efter den kamp og efter en lidt skuffende sæson.
Det skal blive endnu værre! Berkovic signalerer på bedste vis med højre pegefinger, hvad der står printet i hovedet på os og på spillerne. Opstigning til den bedste række. Vi er klar, og vi er sultne!
Slut for i dag.
Peter
14/01/02
Dagens store nyhed for os danske fans er, at Niclas Jensen fra FCK er på vej til at skrive kontrakt med City. Niclas Jensen er i disse minutter på vej til lufthavnen for at tage en flyver til Manchester for at se på forholdene, og for at handle en eventuel personlig aftale på plads.
Niclas har ikke været til prøvetræning, og i følge Niclas Jensen selv, er han ikke vidende om, at City har haft en mand ude at se på ham.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal mene om de stærke rygter, der er bekræftet af Niels Chr. Holmstrøm, men Niclas er dog med i landsholdstruppen og har i følge mine udsendte rapportere:-) spillet sig en del op i de sidste sæsoner.
Du kan læse nyheden om skiftet hos onside. Følge med i debatten på sidelinien og se et portræt af Niklas her. De engelske medier har nu også fået øjnene op for at Niclas er på vej til City. Læs her
Jeg ser gerne at især FCK fansene, der i dag blev beriget med 1860'eren Mykland, giver sin mening til kende på vores forum. Er han god nok til City, er han ligefrem en gevinst osv....
Det gælder altså om at holde tungen lige i munden for tiden. Den ene spændende historie og begivenhed følger den anden. En flot sejr i går over Norwich blev i dag fulgt op af det seneste nummer af STB.
Personligt er jeg helt vild med forside-billedet på det seneste nummer af vores velskrevne fanzine. Love over Gold - vore norske venner gør det igen. På en eller anden underfundig måde formår redaktionen at bringe den engelske stil og humor ind i bladet, og er på denne måde med til at få vores fanzine til at fremstå som noget helt ekstraordinært.
Jeg har ikke læst bladet endnu, men mon ikke det lever op til tidligere tiders standard, og frembringer både smil på læben og informationer til ærten i hovedet.
Endnu ikke medlem? Så klik her
Dagens store samtale emne har været Tiattos sviner mod Steen Nedergaard.Der er delte meninger om Tiattos opførsel både mht at slå ud efter Nedergaard og hans efterfølgende halvflugter på vandflaskerne. Jeg så billederne på SKY i aftes, men jeg må sige, at jeg ikke kan se, hvad der sker.
Dog er hans opførsel med flaskerne uheldig, selvom jeg godt kan forstå, at han er frustreret over at blive bortdømt, hvis han følte at det var et hændeligt uheld. At snakke om at Tiatto skal forlade klubben pga hændelsen er helt ude af proportioner, og heldigvis har KK da også i dag forsikret alle blå om at Tiatto bliver i klubben. Se mål og udvisning på www.citygoals.com
Howey humpede ud efter 20 minutter i går, og det frygtes at han er færdig for resten af sæsonen. Der ventes en endelig dom senere på ugen.
I aften spiller reserverne mod Bolton. Helt overraskende er Dickson Etuhu med i truppen. Jeg ved sgu helt ærligt ikke, hvad der sker! Kevin Stuhr er også med som cover for Murphy. Gad vide, hvorfor Weaver ikke skal have lidt træning efter flere kampe som bænkevarmer.
Den flotte stime som City er inde i, har betydet at City aktien er steget lidt (3% point) i dag. Kursen kan følges på www.ofex.com. Du skal have dit eget brugernavn og password for at følge med, men det er helt gratis, hvis du har interesse i den mere forretningsmæssige del af City.
Det vælter ind med nye spillere, der skal prøvetræne i City. Det følger jeg op på, hvis det skulle vise sig at føre til noget konkret.
Så er der kun tilbage at sige Ha Det Blåt og god fornøjelse med STB
Peter
14/01/02
3-1, 3 point, Tiatto udvist, 10 mod elleve, Berkovic dobbelt målscorer, David Nielsen, City topper - læs det hele på formandens side.
Peter
11/01/02
Nu er det vist blevet tid til en ordentlig ...fuld nyheder.
Terry Cooke har kun få måneder tilbage af sin kontrakt, og han beder inderligt Keegan om, at få lov til at gå til en anden klub på en fri transfer, så han kan slippe ud af Citytrøjen efter et par meget svage sæsoner. Cooke kan være den næste der smutter, og det bliver med en varm hilsen herfra for den optimisme han bragte klubben i sin allersværeste tid.
For en af mine gamle helte - Ian Bishop - ser det også skidt ud. Hans klub Miami Fusion er blevet suspenderet fra ligaen pga dårlig økonomi, og i stedet for en stille og rolig afslutning på karrieren står Bishop nu overfor valget om han skal stoppe, vælge en anden amerikansk klub, eller vende tilbage til England og en klub i 1. eller 2. division. Personligt ville det glæde mig, hvis han kom "hjem" til England igen. Nu vi er ved fordums stjerner må jeg indrømme, at jeg blev lidt euforisk da jeg så at Kinkladze var sat på transferlisten i Derby. Jeg mener stadigvæk, at den geniale georgier har noget at byde på og for en pris på 1,5 millioner pund er han i mine øjne et fund.
Talent fornægter sig ikke, og med det rigtige hold og den ambitiøse træner ved roret kan Kinkladze blomstre op igen. Lige nu har vi 3 gode teknikere på midtbanen. Benarbia, Berkovic og SWP. Vi kan godt bruge en mere.
Her er Hvad Soccernet skrev inden sidste sæson. Player to watch for Derby County:
Georgiou Kinkladze, already a firm favourtie at Pride Park, burst onto the English scene with Manchester City in 1995 and, after a disastrous spell with Ajax, returned to the country with Derby. Last season seemed to be something of a settling in period for the Gerogian midfielder, but now the stage is set for him to once more set the Premiership alight. His skill on the ball is oustanding. he sees passes early and is at the heart of many fine moves. If he is playing well, Derby will inevitably have a better chance of winning.
Reserverne vandt i går 1-0 over Blackburn på mål af Leon Mike. Netop Leon Mike er en af de unge spillere, der skal have fornyet sin kontrakt. Sammen med Chris Killen vil han nok få tilbudt en kontrakt der løber over flere år. 5 andre unge talenter er netop blevet tilbudt 1-årige forlængelser på kontrakterne. Det er Terry Dunfield, Chris Shuker, Tyrone Mears, Joey Barton og Stephen Jordan. Lad os bygge på ungdommen og undgå alt for mange dyre indkøb. Det er vejen til succes. Reserveholdet så således ud i aftes: Weaver, Charvet, Jordan, Dunfield(C), Mears, Pearce(Whelan 46), Killen, Negouai(Baron 74), Mike(Paisley 85), Dickov, Shuker
Og sælg så lige nogle spillere Keegan. Det minder lidt for meget om noget uholdbart vi har set før i 90'erne. En trup med 50+ spillere er ikke holdbart. Det første skridt på vejen blev dog taget i denne uge, hvor City opsagde kontrakten med Colosimo. Han havde en klausul i sin kontrakt, der tillod City at opsige samarbejdet, hvis han ikke nåede et vis antal kampe inden 8. januar. Held og lykke Colosimo.
På søndag gælder det Norwich hjemme på Maine Road. David Nielsen er med for Norwich ligesom Steen Nedergaard plejer at være fast mand i opstillingen. Norwich skuffede sidst ved kun at spille 1-1 hjemme mod Walsall. Måske er de på vej ned i en krise efter en flot sæson. City vandt seneste 2-0 over Swindon i FA Cuppen. Du kan se målene her. Jeg har i skrivende stund ingen nyheder om City's trup, men de kan sædvanligvis læses på den officielle side - www.mcfc.co.uk Rent statistiks ser det fornuftigt ud for City. Se selv
Så er det blevet tid til at videregive et par gode links til dig ser samler på trøjer m.m. City's hjemmebane trøje fra sidste sæson kan købes for KUN 9,95 pund i den officielle shop. Er du til lidt ældre City trøjer, så prøv at gå ned på midten af denne side. Garanteret spændende for nostalgikere som Jens W og Pinderup:-)
Det er også på denne side, at du køber de specielle City t-shirt, der er kraftigt inspireret af vore kære irske venner. Nu du er på siden - så tjek lige det øvrige udvalg. Der er unikke russiske modeller m.m. Absolut et besøg værd - http://www.sportingkicks.co.uk
Decembers nyheder er røget i arkivet. Nu er der mere end 2½ års samlede værker med beretninger fra en City fans tilværelse på godt og ondt.
Der er oprettet en ny afstemning på Din Stemme. Vær nu med. Antallet af deltagere på Din Stemme er faldet lidt de sidste par gange. Måske er spørgsmålene irrelevante, men så send nogle interessante til mig på peter@okay.dk
I aften spillede Millwall og Birmingham 1-1. Et meget fint resultat for City. Lad os nu følge op med en sejr på søndag! Og hvad skal du så lave lørdag?? Du er garanteret så heldig, at det næste nummer af STB lander i din postkasse!! Og så er dagen jo ligesom reddet for en cityman.
'I am yours for as long as you want me.' - citat Berkovic i MEN. Jo det går godt lige nu!!
HDB og god weekend.
Peter
07/01/02
Traktor drengene fra Ipswich venter City i 4. runde af FA Cuppen. Kampen spilles på Portman Road, og det bliver ikke nogen nem sag. Som Dahl så rigtig skriver på forum, kunne det dog nemt have været endnu værre. Vi tager den i stiv arm, og vinder på en god dag. Vi har et hold, der skal kunne begå sig mod Ipswich.
Se resten af lodtrækningen her
Dickson Etuhu er færdig som City dreng. Den talentfulde midtbanespiller har ikke ønsket at forlænge på de vilkår City havde opstillet, og længere er den ikke - indtil videre. Der mumles nemlig i krogene om, at Keegan ikke bare vil lade Etuhu gå som fri spiller uden at City får en kompensation, da Etuhu er opforstret på City's Academy. Jeg forstår ikke helt pointen, men måske de næste dages skriverier vil afsløre lidt flere detaljer.
City's næste opgave er i turneringen. Endnu en hjemmekamp venter, og denne gang mod Norwich, som vi tabte til i den første kamp. Siden den kamp har Norwich tilføjet David Nielsen til truppen. Han har scoret 5 mål i 5 kampe, men mon ikke den kommer til at hedde 5/6, efter at han på lørdag har stået overfor et City-forsvar, der endelig ser ud til at have fundet formen. Bring him on!
HDB
Peter
05/01/02
Paulo Wanchope bragte City foran 1-0 i FA Cup kampen mod Swindon, der blev slået 2-0 på Maine Road. Wanchope har virkelig fået gang i stængerne efter sin skadespause. Kan han sparke os op i Premier League igen?
City er klar til 4. runde af FA Cuppen efter en for lille, men dog komfortabel sejr over Swindon på 2-0. Horlock slog sejren fast mod sin gamle klub midt i 2. halvleg med et køligt hug.
Goater var for første gang i meget lang tid henvist til bænken. Om det er for at spare på kræfterne til turneringen ved jeg ikke, men det er lidt blæret at man kan have en mand med over 25 mål i benene siddende på bænken. Mettommo er draget til African Nations Cup. I hans sted spillede Ritchie hele kampen i forsvaret.
Læs mere om kampen på www.mcfc.co.uk.
Lodtrækningen til 4. runde foretages søndag eftermiddag. Der var ikke de helt store overrasskelser i 3. runde. En af de største var faktisk at gode gamle Gills slog Wolves 1-0 på udebane.
HDB
Peter
01/01/02
På mål af Goater, Berkovic og SWP skød City sig her til aften på 1. pladsen i 1. division. Nyd det liiiige så længe det varer!
Læs mere på www.mcfc.co.uk
HDB og godt nytår til alle blå
Peter
|