CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

Juli 2001

 

29/07/01

City tabte lørdag eftermiddag 1-0 til Tranmere i holdets 3. preseason kamp. Det var et helt igennem uinspireret City mandskab, der forsvarede de blå farver. Det kan godt give lidt panderynker, at indstillingen ikke er i orden, og selvom der igen blev skiftet et helt hold ved halvleg, skal gutterne altså til at komme op i omdrejninger, hvis vi skal have point i den første turneringskamp om 2 uger.

 

Rygtesmedene har sustravlt i England. Nu bliver Wanchope også sat i forbindelse med Olympiakos, der i år har den store tegnedreng fremme. Endvidere bliver Alaves og Valencia også nævnt som mulige arbejdsgivere for den ranglede angriber. Og believe it or not, men der går stadigvæk rygter om, at Goater bliver solgt til Wolves for 2 mill. pund. Det er jo en latterlig tanke, når man tænker på, hvilken scoringsrekord den sympatiske mand har i 1. division.

 

Det var såmænd det hele. Husk nu at forny dit medlemsskab af fanklubben. Du vil vel ikke gå glip af de kommende STB-blade vel? Ind på Formandens side med dig!!!

 

Næste Citykamp er tirsdag aften ude mod Huddersfield.

 

Ses

 

Peter

 

25/07/01

På grund af forestående serverflytning kan okay.dk være nede i nogle dage. Jeg ved endnu ikke helt, hvornår det sker - men det vil ske.

 

City spillede tirsdag aften 2-2 ude mod Scunthorpe. City var bagud 2-0, men på mål af 19-årige Dickson Etuhu og Goater, blev der skabt balance i regnskabet igen. Læs mere om kampen på den officielle side.

 

Det er stadigvæk tid for masser af rygter. Senest er Goater nu sat i forbindelse med Preston. Jeg nægter at tro på, at Keegan vil sælge vores guldged. Lad bare de andre drømme. Det bliver spændende at se, hvad der sker med Wanchope. Costa Rica er slået ud af Copa America, så i løbet af de næste uger får vi besked. Hvis gutten flirter med andre klubber, ja så kan Keegan sælge ham for min skyld. Vi har Goater, Dickov, Huckerby, SWP og Leon Mike.

 

Peter

 

22/07/01

På mål af Huckerby og Horlock vandt City lørdag med 2-1 over Halifax i Keegans første kamp for City. 

 

Der var i alle henseender tale om en træningskamp. Således benyttede Keegan 2 forskellige hold, der fik en halvleg hver. Hvem der starter inde, når sæsonen begynder i august, er svært at gætte, men tag lige et godt kig på de 2 hold. Det er sgu en kanontrup vi har. Sikke en masse talent:-) Det giver virkelig optimismen tilbage bare at se listen over spillere.

 

1. halvleg: Weaver, Pearce, Dunne, Wiekens, Jeff Whitley, Howey, Charvet, Tiatto, Mike, Dickov, Granville.
2. halvleg: Nash, Edghill, Colosimo, Horlock, Dunfield, Ritchie, Grant, Wright-Phillips, Cooke, Huckerby, Goater.

 

Hva siger du så? Det er der vist ikke mange, der gør meget bedre i 1. division. Desuden har vi Wanchope, Etuhu, Chris Killen, Haaland, Morrison og Berkovich i truppen + en hel flok talentfulde ungdomsspillere.

 

Du kan læse mere om kampen på www.mcfc.co.uk

 

 Eyal Berkovic er meget tæt på City. Kun lægetjek og arbejdstilladdelse mangler før Berkovic underskriver en 4-årig kontrakt med City, der vil gøre ham til den mest løntunge spiller på Maine Road nogensinde med sit påståede krav om 100.000 pund om måneden.
Berkovic kommer fra Celtic og kan måske være den kreative midtbanemand vi så længe har råbt på! Han koster City cirka 1,5 millioner pund.

 

Berkovic er 29 år - og altså en mand i sin bedste alder:-)


Velkommen! 
 

 

Søndagsrygterne fortæller, at Keegan har afgivet et bud på 3 millioner pund til Tranmere for den talentfulde Jason Koumas. Hvorvidt det er rigtigt, og om Tranmere, der netop er rykket ned i 2. division, har råd til at sige nej til så mange penge vil kun tiden vise.

 

Formanden har fået ny emailadresse. Den hedder nu letholesen@city.dk Sørg for at få opdateret din adressebog, så du altid kan få fat i Formanden. Også hvis du vil forny dit medlemsskab af Fanklubben,-)

 

Næste City kamp er tirsdag ude mod Scunthorpe.


Peter

 

19/07/01

Nu da der ikke sker så meget i Manchester kan jeg viderebringe lidt underholdning. 

Den nye film, Tomb Raider, der er baseret på Eidos' populære (og smukke) Lara Croft figur har i disse dage premiere i USA, og indspiller usandsynligt mange millioner.

 

Eidos er som bekendt City's hovedsponsor, og selvfølgelig er Lara Croft City fan. Vore kære irske venner har ikke været sene til at lade kreativiteten blomstre, og har derfor produceret et wallpaper, som du kan imponere dine kollegaer med.

 

Klik på billedet til venstre for yderligere info.
 

Det har været nævnt før, men nu er det en realitet. Der er fællestur til Manchester til hjemmekampene mod Walsall og Wimbledon sidst i september. Du kan læse alt om turen herunder i et norsk dokument, som Tor har sendt mig. For danske deltagere, er det nemmest, hvis man selv arrangerer flyrejse, men bestiller hotel og de øvrige arrangementer gennem Tor eller Ole Morten. Du kan læse meget mere om det spændende program herunder. Til ære for de norske besøgende på siden, har jeg inkluderet hele teksten. Husk sidste frist for tilmelding er 15. august.

 

Vores flittige formand er tilbage på sin side med nyheder og andre informationer til os City fans. Lige nu minder Morten om, at der skal betales kontigent for næste års medlemsskab af fanklubben. Du ved allerede, at det er alle pengene værd, så tøv ikke med at forlænge. Se meget mere på Formandens side.

 

Hvor er det herligt at se som de unge City spillere boltrer sig ude i Europa. Flere af de unge spillere har deltaget i store ungdomsturneringer for City i sommeren, men også på ungdomslandshold. Seneste nyt er, at City har fået udtaget 4 U-16 spillere til det irske U-16 Landshold. The way to go lads!!!

 

Jeg har oprettet en ny afstemning på "DIN STEMME" Vær med! Den sidste afstemning viste, at vi er rimelig tilfredse med købet af Stuart Pearce. Se mere på "DIN STEMME" i menuen til venstre.

 

Jeg vil slutte for i dag

 

P.S. Synes du ikke bare det er fedt, at Peter Schmeichel er kommet til Aston Villa. Gaaaaaabb!


Supporterklubben og vår nye samarbeidspartner Event Travel inviterer deg til

FELLESTUR TIL MANCHESTER I SLUTTEN AV SEPTEMBER

 

26 september hjemme mot Wallsall

29 september hjemme mot Wimbledon

 

PÅMELDING MÅ FORETAS SENEST 15 AUGUST!

 

Påmelding skjer til Tor (Tlf 22251829) eller Ole Morten (Tlf 35024929) soensteb@online.no eller olem@systec.no Dersom du ønsker tilslutning fra andre byer i Norge tar du kontakt med Event Travel og Anne Marie/ Maruis på Tlf 23008700 for pris:

 

Flyavgang er fra Oslo:

26/9 onsdag Avg. Gardermoen kl. 07.05 ank. København kl. 08.20 SK 453

 

Avg. København kl. 09.00 ank. Manchester kl. 09.55 SK 539

30/9 søndag Avg. Manchester kl. 18.55 ank. København kl. 21.40 SK 542

 

Avg. København kl. 22.20 ank. Gardermoen kl. 23.30 SK 1464

Innkvartering på Lansdowne Hotel 26 – 30/9, 4 netter.

 

Pris pr. person i dobbeltrom Kr. 4.220,- tillegg for enkeltrom kr. 335,-

 

Prisen inkluderer:

Flyreisen t/r

Flyplassavgifter

4 overnattinger med frokost

I tillegg kommer fotballbilletter ca 20 GBP per kamp.

Foreløpig deltakerliste er denne:

Tor Sønsteby, Ole Morten Egedal, Steinar Gravdal, Espen Fodstad, Jarl Midtun, Svea, Christian de Lange, Ørjan Kvalnes, Espen Bråten, Svein A Rud, Ketil Aune, Ove Tømte, Harald Larsen.

I tillegg vil både Egil Svarstad og Knut Aasland være over på dette tidspunktet og det blir sikkert flere også!!


PROGRAM FOR TUREN:

ONSDAG 26 september

Vi møtes i hotellbaren på Lansdowne etter ankomst/innsjekking fra ca 11.00 til 13.00. Her blir det utdeling av fotballbilletter, info om Manchester osv.

Kampstart mot Wallsall er sannsynligvis klokken 19.45 lokal tid. Fotballbillettene koster ca GBP20 og betales cash i pund!

 

TORSDAG 27 september:

Fridag på dagtid til shopping/utflukter på egen hånd.

Om kvelden ca 19.00 avreise via Didsbury til Cheadle og Tommy Muir`s pub Geroge & Dragon. Høy sosial profil, men høyst frivillig å stille opp på !

 

FREDAG 28 september:

Buss til Citys nye treningsfelt i CARRINGTON hvor vi forhåpentligvis kan overveie treningen til A-laget. Etter trening tar vi sikte på en prat med Alfie Haaland igjen på puben Mersey Inn like ved treningsfeltet, hvor det også kan kjøpes lunsj.

 

Deretter kjører bussen oss til Eastlands, hvor vi kan se hvor langt City er kommet med byggingen av den nye banen. Til slutt omvisning på Maine Road med Ken Barnes. Total kostnad m/buss kommer an på antall deltakere, men bussleie er ca 2000 -2500 kroner for en dag. Vanligvis blir det ca 100 kr pr pers i kostnad.

 

Fredag kveld er vi i i Manchester sentrum med "Våre venner fra fanzinet Bert Trautmans Helmet" på den vanlige pubrunden……..

 

LØRDAG 29 september

Vi møtes på Bee Hive før kampstart dersom du vil.., Andre puber verdt et besøk er Parkside, The Garderners, Sherwood som alle ligger tett ved Maine Road.

 

Etter kampen satser vi på en felles middag for den som har lyst til dette.

 

Avgang fra hotellet ca 19.00 –19.30.

 

SØNDAG 30 september

Vi stiller hodene våre inn på hjemreise, kanskje med litt TV fotball eller lignende?

 

 

18/07/01

Så er jeg tilbage efter en lille sommerferie. Der er heldigvis sket lidt i de seneste dage i Manchester.

 

City har nu fået papir på Colosimo. Der er skrevet en 2-årig kontrakt med den australske landsholdsspiller, som allerede var i søgelyset, da Joe Royle huserede i kulisserne på Maine Road. Velkommmen til Colosimo, der efter sigende er et stort talent.

 

Wanchope huserer for tiden i international fodbold. Han scorer flere flotte mål i Copa America og har nu sikret Costa Rica adgang til mellemrunden. Der er stadigvæk rygter om at Wanchope forlader City, men det er rygter, der afvises af City.

 

På lørdag spiller City sin første Pre-season kamp mod Halifax. Det forventes, at ikke mindre end 5.000 City fans vil tage til kampen, og dermed være medvirkende til at sætte ny stadionrekord i Halifax.

 

Som Ruvaldo så rigtigt skriver på forummet, kan det kun gå for langsomt med at turneringen kommer igang igen. Desværre er der endnu 4 uger til. Disse uger kan du benytte til at deltage i Fanklubbens tipskonkurrence, der nu findes her på siden.


Jeg vil smutte igen. God sommer.

 

Peter

 

07/07/01

Træningen er begyndt på Carrington. Fredag var første dag med Keegan som taktstok svinger på træningsbanerne. Som tidligere nævnt besluttede Keegan at træningen skulle fortsætte på Carrington og ikke flyttes tilbage til det mere centrale Platt Lane, hvor The Academy holder til.

 

Keegan har fremskyndet en modernisering af omgivelserne og banerne på Carrington, så forholdene for vore spillere er optimale og endda lidt luksuriøse. Der er også taget initiativ til, at bygningerne males lyseblå.

 

De eneste der ikke mødte frem til træning var Wanchope, Tiatto og Dunfield, der alle er på opgaver for nationalmandskaberne. Goater er tilbage, og han vil snarest tage en snak med Keegan omkring sin fremtid efter at han er blevet sat i forbindelse med Wolves, og efter at klubben ikke blankt afviste rygterne. Det eneste nye ansigt i truppen er Stuart Pearce, der højst sandsynligt vil tage anførerbindet fra Haaland.

 

Australske Colosimo er rejst tilbage til Australien efter 3 dages forhandlinger i Manchester. Det forventes, at Colosimo underskriver en kontrakt indenfor de næste 10 dage. Der er efter sigende ingen problemer, og rejsen til Down Under foretages udelukkende af praktisk årsager. Vidste du iøvrigt, at Colosimo scorede 2 gange i det berømte slag mellem Australien og Amerikansk Samoa. Colosimo scorede til 18-0 og 27-0. Australien vandt 31-0 i denne VM-kval kamp!!!!.

 

Nå jeg vil nu daffe på en uges ferie. I må have det så blåt. Vi høres ved.

 

God sommer

 

Peter

 

03/07/01

Jeg er tilbage for en kort bemærkning med en opremsning af den seneste uges vigtigste begivenheder.

 

I morgen onsdag har Wolves indkaldt til pressemøde, hvor de vil præsentere Mark Kennedy. Wolves betaler 2 millioner pund for Kennedy, som City selv købte i Wimbledon for det halve. Her er et eksempel på, at City har lært at tjene penge. Hvorvidt det er klogt at sælge Kennedy er en anden sag, men jeg vælger at give Keegan fuld opbakning, indtil han har bevist, at han ikke gør det rigtigt.

 

Også Spencer Prior, Richard McKinney og Gareth Taylor har forladt City. Prior fortsætter i Cardiff, der efter sigende er ved at udvikle sig til et nyt Crazy Gang, efter at Wimbledon er faldet lidt ud af mediernes søgelys. At Prior skal spise fårenosser med bossen, beviser vel kun at udsagnet er rigtigt. McKinney fortsætter i Swindon, mens Taylor som ventet skal heade bolde i kassen i Burnley.

 

City har allerede skrevet kontrakt med Stuart Pearce. Onsdag vil vi sikkert se Tiatto få en landsmand tilknyttet truppen. Det forlyder, at vi skriver kontrakt med Simon Colisimo, der er tidligere anfører for det australske ungdomslandshold. Efter en grim skade forvoldt af en Scum spiller, er Colisimo ved at etablere sig på det rigtige landshold. Han er 22 år, højre back, og der skrives i første omgang en 2-årig kontrakt. Nu mangler vi bare en styrmand til midtbanen.

 

Alt tyder på, at Keegan vil lade Goater og Wanchope styre Citys angreb i næste sæson. Det lyder giftigt, og kan Wanchope hæve sit spil en smule og Goater finde formen fra forrige sæson i 1. division, ja så skal du ikke blive forbavset, hvis de 2 spillere deler 40 mål i mellem sig. I mine ører lyder det godt, og jeg er meget glad, hvis det bliver løsningen. På bænken vil Huckerby, Leon Mike, Dickov og Shaun Wright Phillips næppe være tilfredse med at sidde, så der skal nok blive en sund kamp om pladserne.

 

At City stadigvæk er et hit har vores kære blå venner i Manchester endnu en gang bevist. Der er solgt næsten 25.000 sæsonkort, og det gør City til et af de absolut mest støttede hold i England. Det er sgu flot!!

 

Der er kommet nye datoer for nogle af Citys kampe. Jeg har opdateret kampprogrammet her på siden. Hvorvidt vi får lejlighed til at se kampene i tv er tvivlsomt, men jeg sætter min lid til TV4 og DK4.

 

Jeg vil slutte med at meddele, at vore unge gutter fra The Academy er ude at forsvare de lyseblå farver i Europa. De forskellige hold deltager i diverse turneringer og møder hold som Juventus, Stuttgart Borusia Dortmund, Feyenoord og Schalke 04. Det skal nok give dem smag for sagen, og hvis vi er rigtig heldige, vil disse unge mennesker igen mødes i en Europæisk finale i løbet af nogle år. Det minder jo en om gamle dage, hvor Dana Cup i Hjørring var fast inventar i sommerferien.


Ha det blåt og nyd sommeren!


Peter

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk