CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

24.05.04

Cityfan holder lidt pause for tiden, men vi vil gerne lige gøre lidt reklame for en artikel, som vi har modtaget fra ISC's - International Supporters Club - medlemsblad "CityNews".

Artiklen omhandler Gerard Wiekens, som efter 7 års op og nedture har forladt Manchester City, og er meget anbefalesesværdig.

 

19.05.04

Daniel Tiatto, har netop forladt City på en fri transfer, som tidligere fortalt her på cityfan.dk.

 

Australieren siger i dag tak til fansene for sine 6 år hos Manchester City, og han fyrer i samme åndedrag en bredside af mod manager Keegan.

"Jeg mener, at jeg burde have spillet flere kampe for City i den netop forgangne sæson. Jeg arbejdede hårdt, men fik ingen belønning - selv om holdet langt fra gjorde sit bedste".

 

Danny, jeg tror, at der er mange, som er enig i dine betragtninger.

 

Tiatto var jo lige nøjagtig en fighter med en god og til tider sund indstilling til tingene, som foregår omkring ham. Hvis man så samtidig ser på, at holdet i store perioder af sæsonen måtte slås og kæmpe for bare at opnå et point i en kamp, er det mig en gåde, at Danny ikke blev brugt. At Tiatto ikke fik mere spilletid end han gjorde i denne sæson, må  komme med i Kevin Keegans store værk: "Mine fejl som Manchester City manager".

 

Heldigvis for Danny Tiatto står flere andre klubber på spring til at skrive kontrakt med ham. Og Danny har lovet, at han ikke kommer tilbage som modstander, og "haunter" hans elskede City.

 

David James skal som forventet med England til EM. Nok sagt om det.

Det skal Shaun Wright-Phillips ikke. SWP var ellers blevet snakket med til EM af en del topfolk indenfor fodboldverden, men Sven har åbenbart ikke været enig med de mange eksperter, og det kan jeg altså godt forstå. Selvfølgelig er det surt for SWP ikke at komme med England til en slutrunde, men det er altså sjældent at landstrænere tager helt grønne og uerfarne unge spillere med til slutrunder. SWP skal nok få chancen, og det er han også selv helt  på det rene med.

 

"En dag vil Englands fans sjunge mit navn, ligesom City's allerede gør" .

 

Selvtillid er der nok af hos den lille mand med str. 38 i sko, men det kan man jo også godt forstå. Netop suverænt kåret som årets Cityspiller, efter en sæson hvor han nød stor personlig succes med 11 kasser. Hans 4-1 mål imod United vil for evigt stå indprentet i min erindring. What a screamer!

Desværre bliver det forestående EM uden Anelka. Den franske landstræner har ikke udtaget City's topscorer til Frankrigs EM trup, og det til trods for, at Anelka har haft en af sine bedste sæsoner i England med 24 mål i alle turneringer - heraf de 16 i Premiership.

 

Den franske landstræner Santini vil åbenbart ikke slutte fred med vores angriber,  også selv om Anelka tidligere på sæsonen har udtalt, at han meget gerne vil tilbage og spille for Les Bleus, og at han håbede at få en snak med Santini, så de kunne få deres uoverensstemmelser manet i jorden, således at det kunne bane vejen for et landsholds comeback. Sådan skulle det åbenbart ikke være. Synd for Anelka - og hvem ved - måske også synd for Frankrig?

Paul Bosvelt skal måske med. Den 34 årige har fået æren af at være reserve til Hollands trup, så skulle der komme skader/afbud, så kan midtbanespilleren med 20 landskampe for oranje altså stadig nå at komme med til Portugal.

Således er City kun repræsenteret ved David James ved sommerens Europamesterskab.

 

Husker du Gary Mason? Nå, ikke? Mason var regnet for et ungt stortalent i City tilbage i de hårde dage i 2. division. Jeg husker blandt andet en STB udgave, hvor Mason prydede forsiden undet teksten "fremtiden er lys".

Selvfølgelig var Mason ikke mere end et almindeligt gennemsnitstalent, men dengang havde vi Cityfans hårdt brug for at tro på fremtiden, og den dengang 18 årige Mason var en af de få unge spillere, som viste lidt vi fans kunne varme os på.

 

Det gik dog desværre, som det går så mange unge spillere. Mason afblomstrede hurtigt igen, og i december 2000 blev han solgt til skotske Dunfermline, hvor han har opholdt sig siden.

 

På lørdag venter der så den i dag 24 år gamle Mason et af sit livs største fodboldoplevelser, når Dunfermline møder mægtige Celtic i den skotske pokalfinale. Mason gik glip af City's legendariske play off finale, da han (desværre) var skadet.

Han så dog kampen dengang fra tribunen, og han håber, at han kan drage nytte af de "big match erfaringer" som han tilegnede sig dengang.
Skal vi ikke håbe, at han kan det. Det kunne edderbrodereme være sjovt, hvis en gammelc ademy spiller kunne spille en hovedrolle i en gigantisk pokaloverraskelse. Jeg siger :

GO DUNFERMELINE!

God Kristi-himmelfartsdag

morten72 

16.05.04

Sæsonen sluttede med en flot og overbevisende 5-1 sejr over Everton på Eastlands. Den store sejr kom dog i hus på en noget billig baggrund, idet Everton stillede op med et noget amputeret hold, da gæsterne var ramt af særdeles mange skader og karantæner.
Ikke desto mindre var det alligevel rart, at slutte denne mareridt-sæson af på flot manèr.

 

Everton var allerede inden pausen bagud med 3-0, på to mål af Wanchope og et enkelt af Anelka, så de 46.000 tilskuere, dagens højeste tilskuertal i England, kunne rigtig hygge sig med denne forholdsvis betydningsløse kamp, som City totalt dominerede fra start til slut.

 

Efter pausen reducerede Everton ved den evigt farlige Kevin Campbell, men City satte tingene på plads i slutminutterne, da Sibierski og SWP kom på tavlen med hver sin pind.
5-1 scoren var ikke et mål for stort.

 

Den store sejr betyder, at City bytter plads med Everton i tabellen, således at de Blå slutter en skuffende sæson på en 16.plads - dog med en positiv målscore - nemlig 55-54.

Dagens store nyhed lørdag kom dog fra KK selv, da han udtalte ved et pressemøde, at han sørme først har tænkt sig at kvitte City, når hans kontrakt udløber om to år.

 

 "I've got two years left. We are trying to finish in the top six, but it doesn't matter if we win the league, I will not stay.

sagde Keegan.

 

Lad os nu se om det kommer til at holde vand.... .

 

Tak for denne sæson. Heldigvis er der 3 måneder til at City skal i gang igen ;-).

morten72

 

14.05.04

Lørdag slutter en miserabel City-sæson endelig, når man hjemme på Eastlands tager imod Everton, som er placeret lige over City i PL tabellen.

City vil med en sejr bytte plads med klubben fra Goodison Park, og det lyder måske nok lige meget i manges ører, om City bliver nummer 17 eller 16, men fakta er, at jo højere placering man får, jo flere præmiepenge er der at hente. Da City jo godt kan bruge penge i deres lidt betændte økonomi, så er der trods alt lidt at spille om.

Personligt har jeg det som de fleste andre City-fans: Vi skal vinde kampen for i det mindste at slutte sæonen af på en positiv måde.

Seje rygter fortæller, at KK allerede i næste uge vil have to nye spillere inde i City folden, og det er ikke Martin Keown og Christian Karembeue, hævder officielle kilder fra Manchester City F.C. Gudskelov og tak siger vi for det! Bare det så heller ikke er Sheringham og Anderton ;-)

 

Keegan aflører ingen navne, men han røber, at der er tale om spillere, der kan hentes meget billigt, eller helt på frie transfers. KK hævder i samme åndedrag, at han mener at der tale om om spillere som kan forstærke holdet. Spændende at se hvem det er. Lad os krydse fingre for, at de er under 35!  

Målmandstræner Peter Bonetti har sagt sit job op hos City. Peter nød sit job i Manchester, hvor han har arbejdet med dygtige keepere såsom 2 x Schmeichel, David Seaman og David James, men han var kørt sur i den 2 ½ time lange køretur fra sit hjem i Midlands. God vind fremover til ham.

God weekend.

 

13.05.04

Jeg kan snart ikke kende vores City mere. De seneste dage har budt på farvel til spillere, som for mig i hvert fald, er indbegrebet af vores klub. Det er spillere, som har givet alt for Manchester City, og de to som jeg især tænker på,  er Danny Tiatto og Gerard Wiekens.

 

Det er begge to spillere, som har prøvet den store ære det er, at blive stemt ind som "årets spiller" af os Manchester City fans. Wiekens i sæson 1998/99 og Tiatto i 2000/01.

En anden fællesnævner for de to er, at de ikke er indkøb, som KK har stået for, og for at nævne en tredje lighed mellem hollænderen og australieren, så har ingen af dem fået en ordentlig chance for at bevise sig selv overfor for vores stadig - af en eller anden grund - nuværende manager.

 

Det står stadig lysende klart for mig, hvordan de to - af lutter nød -  fik chancen i 3-1 sejren over United i forrige sæson, og gjorde det fortrinligt.
Wiekens dækkede hesteansigtet, Ruud, så fantastisk op, at United-angriberen kom til at ligne en lille spejderdreng, som var gået forkert i byen. 
Tiatto blev dengang stemt ind som "man of the match", hvilket var helt fortjent, for han spillede sin allerbedste kamp for City i det sidste Maine Road derby.

 

Alligevel har de to efterfølgende ikke fået chancen, hvilket undrer mig, og det må da også undre andre Cityfans? At spille fantastisk i en derby-sejr over United, er vel et af de bedste skudsmål, som man overhovedet kan få?

Er det fordi KK er så forfængeligt anlagt, at alle spillere, som ikke er hans egne indkøb, skal ud?  Tidligere på året røg Horlock til West Ham, og han havde da om nogle også fortjent at blive i blåt? Der var da ingen fuldgod erstatning for ham? 

 

Jeg mistænker KK for at ville skabe sit helt eget hold, og at det er derfor, at vi ser gode spillere ryge ud på frie transfers.

Og KK er ude i hampen efterhånden.  I dag florerer et sejlivet rygte om, at franskmanden Christian Karembeu skulle være på vej til City! Det håber jeg dælme er løgn. En 34 år gammel forsvarspiller, som er langt "over the hill" og netop er blevet fritstillet af "mægtige" græske Olympiakos.

 

Hvad er det KK har gang i? Hvorfor skal City være stedet, hvor gamle mere eller mindre grådige spillere skal tjene det sidste til deres pension?

Jeg savner de gode gamle spillere, som man både lo og græd sammen med. Spillere som de førnævnte, Horlock, Tiatto og Wiekens var folk, som man identificerede med Manchester City, og som man som supporter var stolt og glad for at have i den blå trøje.

Det kan godt være, at de ikke var (og er) store verdensstjerner, som nogle af dem vi har nu, men de var Cityspillere til tå-spidserne, og det er vel i bund og grund meget mere værd?
Og netop de spillere betalte os fans den anden vej ved altid at give deres bedste på banen, og de var altid være søde, rare og nede på jorden, når man havde den mulighed at møde dem.

Alle de der nye "stjerner", som KK har handlet dyrt ind, er for mig ikke City. De er bare spillere, som er væk igen så snart noget bedre viser sig et andet sted.

Det "nye" hold skal til næste sæson ikke bare vise bedre resultater. De skal edderbrodereme også vise, at de har respekt for den klub og de fans, som de spiller for.

Alle for mange lallede indsatser i denne sæson er skyld i, at jeg kraftigt mistænker mange af KK's indkøb for at være ligeglade, når det ikke går efter planen. Det er ikke vores klub værdigt.

 

morten72

 

12.05.04

Udrensningen af Citys trup er begyndt. Således spillede Danny Tiatto (30) sin sidste kamp for De Blå, da han i aftes spillede for reserverne på Old Trafford i Manchester senior cup finalen i mod ragsene.
Danny spillede en fremragende kamp, men desværre var dette ikke nok, idet hjemmeholdet vandt kampen med 3-1.

 

Tiatto har opholdt sig i Manchester City siden 1998, og var altså en af de spillere, som prøvede kræfter med 2. division. Hans store gennembrud som Citymand kom dog først i Premier League under Joe Royle i sæsonen 2000/01, hvor han suverænt blev stemt ind som årets spiller.

 

Under Keegan fik Tiatto aldrig bidt sig på som fast mand, og i denne sæson har han stort set ikke figureret på Keegans holdkort.
Et ærgerligt exit for den iltre og populære australier, som jeg ikke mener, har fået en fair chance af Keegan og hans trænerteam. Stor tak for indsatsen til Danny - og held og lykke fremover.

 

Tarnat, en anden venstre flanke forlader også City. Tyskerens kontrakt udløber efter sæsonen her, og af en eller anden grund har man valgt ikke at forlænge med den 34 år gamle spiller, som ellers har været en af de mere stabile folk.
Tarnat var selv meget hooked på at blive i City, men har altså fået et nej tak, hvilket han er meget skuffet over. Han siger til MEN:

 

I am very disappointed because, three weeks ago, he suggested to my agent that maybe if we stayed up I could possibly stay at City. I was happy with that because I have settled well here.

"I will miss the City fans especially. They are the best I have played for in my whole career.

"They create an incredible atmosphere and are so loyal. I hope that they feel I have given them something to remember me by this season. I hope they think of me as a true professional who helped bring the club a little bit forward.

"When I scored against Villa they kept shouting `shoot, shoot' every time I got the ball. And because my English was not so good then I thought they were booing me, until my wife told me after the game. From then on I think we have really understood each other, and I thank them."

Tiden er knap lige nu, så det er alt I får for idag

morten72

10.05.04

City fortsatte med det de er bedst til i denne sæson - at skuffe. En gudsjammerlig 1. halvleg af de Lyseblå resulterede i et 2-1 nederlag på det flotte Riverside Stadium i Middlesbrough.

Efter en halv time havde Borough bragt sig på 2-0 via Maccarone og Nemeth, og det kom City sig aldrig rigtig over, også selv om den genfødte måltyv- verdens mest uortodokse angriber - Paolo Wanchope - bragte fornyet spænding til 2. halvleg med sin 1-2 reducering før pausen. 

 

I anden halvdel af kampen var City bedre med, men de blev aldrig rigtigt målfarlige, og dermed kunne denne sæsons ligacupvindere fortjent løbe med alle tre points.
Dermed kan vi sørgerligt konstatere, at City i denne sæson, som ellers skulle have været den store genrejsning for den rigtige Manchester klub, ikke engang har formået at tage to sejre i træk! Unbelievable...

City:James, Distin, Dunne, Tarnat, Sun, Wright-Phillips, Barton, Bosvelt (Sibierski 61), Reyna, Anelka (Macken 74) og Wanchope (Elliott 74).
Ikke brugte: Arason og Jordan

 

Jeg må altså indrømme, at selv om jeg godt kan lide Keegan, så håber jeg, at han går efter sæsonens sidste liga kamp imod Everton på søndag.
Den eneste vare, som han har leveret til City i de sidste 2 sæsoner er dyre løntunge spillere, som engang har kunnet spille fodbold. 

Mange af de velbetalte spillere har ifølge Richard Dunne ikke engang selverkendelse nok til at indse, at de har fejlet.

 

Den sportstrænede irer afslører via en artikel i avisen The Guardian, at på et nyligt spillermøde havde mange spillere travlt med at pege fingre af hinanden, i et forsøg på at skubbe ansvaret væk fra sig selv.
Man har ellers hørt fra en del af de andre City spillere, bl.a. Bosvelt og Sibierski, at truppen stod last og brast i kampen om at undgå nedrykningen.
Af en eller anden grund er det dog Dunne's ord, som jeg tror mest på.  Læs selv hele artiklen her.

 

Så skal vi jo have afgjort Quizzen i kampen om at vinde Citytrøjen. Vi fik en del svar, hvoraf ca. 50 % af de indsendte var helt korrekte. Mange faldt dog på, at de ikke kunne huske, at undertegnede i 1999 ønskede Miklos Molnar til City i en direkte Sportslørdag udsendelse.

 

Her er de 100 % rigtige svar:

01) a - Otto Duborg
02) b - Paul Dichov
03) a - Miklos Molnar
04) b - Bød dem op til dans
05) a - Diego Tur
06) b - Wigan
07) c - George and the Dragon
08) a - I trods
09) b - George Weah
10) a - Fodboldskole

 

Og Vinderen, som vi trak op ad hatten på denne mandag formiddag, blev:

JENS Wibeck-Nilsson - stort tillykke. Vi bestiller trøjen til dig

morten72

07.05.04

Vi minder om, at det i dag er sidste chance for at indlevere dine svar til cityfans jubilæumsquiz, hvor du kan vinde den nye Citytrøje. Find quizzen her. 

 

Vi vil trække en vinder blandt de rigtige kuponer i løbet af næste uge. Held og lykke!

Keegan er lige nu igang med at se på truppen, og han erkender, at der vil være flere spillere, som vil forlade klubben til sommer.

Michael Tarnat og Gerard Wiekens er to spillere, som næsten helt sikkert ikke er lyseblå mere når næste sæson sparkes i gang. Det forventes også, at David Sommeil bliver hos UEFA cup finalisterne fra Marseille.

Antoine Sibierski, Paul Bosvelt, Claudio Reyna og Trevor Sinclair er spillere, som vil få en chance til. Keegan mener nemlig, at disse folk til næste sæson vil være langt skarpere, idet de nu har haft en sæson til at vænne sig til til den engelske liga. Det giver jeg ham ret i.

Jeg synes især, at vi har set eksempler på Sibs kvaliteter.
Men jeg kan stadig ikke lade være med at undre mig over salgene af Kevin Horlock og Eyal Berkovic. Havde KK valgt at beholde de to, som mindst er ligeså gode, havde købene af Reyna og Bosvelt været overflødige.

Der forlyder intet nyt om Anelkas fremtid i City. Mange mener, at manden med de 23 kasser i denne sæson er ham der skal, sælges for at skaffe penge til at forstærke bredden i truppen, men Keegan er ikke meget for at skille sig med Citys topscorer igennem de sdste to sæsoner.  

 

Jeg mener, at det ville være klogt at sælge Anelka. For det første kunne vi sagtens bruge pengene, og for det andet har vores andre angribere vist, at de blomsrter op når franskmanden er ukampdygtig.

Nogle af de penge man får ind for Anelka kunne bruges til at få Van Buytens underskrift. Det er så tydeligt for enhver City-faithfull, at det er forsvaret, som skal forstærkes, og belgieren viste tydeligt i sit korte ophold i City, at han er en rigtig god løsning.

I øvrigt er Van Buyten tilbage i Manchester efter at være kommet sig over hans lyskenskade,  hvor han træner med resten aftruppen.  Det er dog tvivlsomt, om han spiller mere i denne sæson. Lad os håbe, at man i stedet bruger hans ophold til at få en kontrakt på plads...

Der ligger uden tvivl en ny kontrakt og venter på Englands kommende stjerne, SWP.  Den unge mand er City's største spiller aktiv, og et salg af den vævre dribler vil være særdeles upopulært blandt os fans - også selv om køberne skulle være Arsenal, som ifølge de mest sejlivede rygter, skulle være parat til at smide den svimlende sum af 10 millioner pund for Ian Wrights stedsøn. Penge er ikke alt....

 

Barton kan også vente ny aftale med City. den unge spiller var ellers sat i forbindelse med et skifte til Liverpool, efter et skænderi med Keegan.
Det er klogt at forlænge med Barton, også selv om han ikke har haft en særlig god sæson for City. Barton er stadig kun 21 år, og der er derfor masser af plads til videre udvikling endnu.

 

Det er stadig tvivlsomt, om vores Danske keeper i City, Kevin Stuhr-Ellegaard, får en ny aftale med City. Hans aftale udløber til næste sommer, og derfor bliver næste sæson en slags eksamen for Kevin S. 
KK vil til december vurdere, om keeperen er god nok at få en fornyelse af sin kontrakt. Keegan siger blandt andet om danskeren:

 

"We are pleased with what he has done. He has come on and developed for having the games in the senior side.
"His inexperience was why I brought Arni in."

 

så mon ikke at Stuhr-Ellegaard har gode chancer for at få den forlængelse? Han er jo trods alt stadig kun 20 år, hvilket er meget ungt for en målmand.

City møder i morgen Middlesbrough på udebane. Lad os krydse fingre for en sejr, selv om det jo ikke så vigtigt. Det kunne bare være rart at slutte denne mareidtsæson med et par sejre!

Vidste du forøvrigt, at City endnu ikke har vundet to sejre i træk i denne sæson!

Optakt på BBC

God weekend.

morten72

02.05.04 

Et lettelsen suk kunne alle Cityfans drage på denne smukke forårssøndag. Via lidt nabohjælp fra Bolton vil City nemlig med 99,99 % sikkerhed også være at finde i Premier League, når næste sæson sparkes i gang til august.

 

Vores venner ude fra Reebok skålen vandt nemlig over vores eneste konkurrent til den sidste nedrykningsplads, Leeds, med hele 4-1.

Dermed er de "hvide" ude af Premier League efter 15 år i træk med "top flight" fodbold, som blandt andet bød på et mesterskab tilbage sæson 91/92.

 

Synd og skam at en flot traditionsklub som Leeds må forlade det bedste selskab, men når City var det eneste alternativ til en anden nedrykker, så har jeg ingen problemer med at se Leeds spille 1. div. fodbold til næste sæson.

Leeds kom foran 1-0 på straffe, men da målscorer Viduka blev udvist  før pausen gik alt galt for Leeds i 2. halvleg. Bolton nettede der hele 4 gange, og sikrede altså dermed City endnu en sæson i Premier League.

 

Selv fulgte jeg kampen på TTV side 270, og jeg havde egentlig indstillet mig på, at vi Cityfans skulle vente mindst endnu en uge på at få manet nedrykningsspøgelset i jorden, da Leeds bragte sig på 1-0. Boltons udligning gjorde ikke meget ved den holdning, men da Bolton kort efter kom på 2-1, røg jeg op fra sofaen og kurede triumferende med armene knyttet i vejret hen over parket gulvet. Man skulle næsten tro at det var mig, der havde scoret for hjemmeholdet!

 

Ved 3-1 blev jeg nødt til at gå op og tænde for PC'eren for at få bekræftet om dette kunne være rigtigt! Det var det, og mens jeg sad og smilede lallegladt sluttede Bolton med at slå det sidste søm i kisten til Leeds - 4-1!

  • 27 mins: Viduka scores from the spot
  • 33 mins: Viduka is dismissed after two bookings
  • 47 mins: Djorkaeff levels the score
  • 53 mins: Djorkaeff puts Bolton ahead
  • 55 mins: Harte puts through his own net
  • 78 mins: Nolan scores Bolton's fourth
  • Kilde BBC

En mareridt sæson er endt lykkeligt: Nu håber jeg bare på, at Keegan kan guide holdet til sejre i de to sidste kampe imod M'Boro og Everton.

Lad os slutte sæsonen af med manèr, og så håbe, at holdet over sommeren vil bruge tiden på at lære af sine fejl i en sæson, som vi andre hurtigt vil glemme.

morten72

 

02.05.04

You give us hope - Paulo Wanchope

City vandt den sindsyge vigtige hjemmekamp mod Newcastle og tog dermed et vigtigt skridt væk fra bunden af rækken. Paulo Wanchope blev helten med sit første mål på det nye stadion. 1-0 - we are still very much alive. Vi kan redde livet allerede søndag, hvis Bolton hjemme kan ordne Leeds.

Vi er 6 point foran Leeds med en markant bedre målscore. Desuden blev Everton spillet ind i nedrykningsspilet ved at tabe lørdagens kamp til Wolves. Vi møder Everton i sidste kamp, så opnår vi bare samme resultat som Everton i næste runde, kan vi spille Everton ud af lgane, hvis Leeds skulle vinde resten af sine kampe. Se komplet stilling og kampprogram her.

Referater af City - Newcastle hos den officielle og SKY

Peter

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk