CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

En frustrerende eftermiddag på COMS, var det for City, da de spillede 0-0 imod Tottenham Hotspur i søndagens sene kamp i Premier League.
Det var en af de dage, hvor kuglen bare ikke ville i nettet, og det måtte selv publikum sande, idet de pænt klappede City ud af banen, efter en kamp hvor spurvene fra London stort set forsvarede sig i  samtlige 90 minutter.

Et rekordpublikum overværede ellers kampen på Eastlands (46.842), og de kunne se verdensklassespillere som Anelka og Wanchope misse den ene kæmpechance efter den anden, og det resulterede altså i, at City for første gang i denne sæson måtte gå fra banen uden at have scoret. Ærgerligt og øv!

City fik altså kun et point ud af anstrengelserne, og derfor missede de muligheden for at gå på Premier Leagues 4. plads, som Birmingham nu noget overraskende sidder på.

 

Oven i dette ærgerlige faktum, måtte McManaman udgå med en forstrækning, som formodentlig holder ham ude i kampen på lørdag imod Wolves. Meget ærgerligt, taget i betragtning, at Macca virkelig har spillet stærkt siden skiftet fra Real Madrid, og vel også igen var en af de bedste for de Lyseblå i søndagens kamp.

 

Positivt er det dog, at det kan bane vejen for Berkovic, som endnu íkke har startet en PL kamp for City i denne sæson.
Det er kun blevet til 37 minutters bold i denne sæson (11 minutter imod Arsenal og 26 imod Pompey), og det er jo ikke meget for en spiller af Berkos kaliber, vel?

Spørgsmålet er dog, om israeleren overhovedet er tændt på at tage sin chance, hvis han skulle få den? Eyal er jo lidt af en humørspiller, og jeg har ham mistænkt for, at han ikke kan finde ud af at bruge sit surmuleri konstruktivt. Det jeg mener er, at han er forkælet, og dermed ikke er typen, som går på banen med den tanke, som går noget i retning af: "Jeg skal f..ndme vise dem"!

Men når det er sagt, så er Berko den bedste afløser for Macca. Sibierski har endnu ikke imponeret siden skiftet fra Lyon, og Barton indeholder slet ikke den samme kreativitet som Berkovic, og netop kreativitet overrasker modstanderne - og afgør derfor kampe.

 

City: Seaman, Distin, Sommeil, Sun, Tarnat, Bosvelt, Wright-Phillips, Sinclair (Sibierski 72), McManaman, Anelka og Wanchope (Fowler 76). 
Ikke brugt: Weaver, Bischoff og Reyna

 

Bemærk, at danske Mikkel Bischoff endelig var med igen efter sin brokoperation. Det blev dog ikke til spilletid søndag, men bare det faktum, at KK tager ham med på bænken viser, at Bischoff er en mand, som vi kan regne med at komme til at se spille i denne sæson.

 

Måske kan den unge dansker få chancen, når City i slutningen af oktober spiller liga cup. City har trukket QPR fra 2. division, og må dermed have en fin chance for at komme videre imod finalen på Millenium i Cardiff. Richard Edghill, vores gamle skipper, slår for tide sine folder i QPR, så der bliver et glædeligt gensyn på Loftus Road. Læs her et Edghill portræt 

 

Kampen imod QPR er programsat imellem Premier opgørene imod Chelsea i London den 25/11 og i Southampton den 1/11, så det bliver en lang uge for Manchester drengene i det sydlige England. Det er jeg ike sikker på huer de mange trofaste Blå fra Manchester...!

 

Slutteligt vil jeg minde om at debatforum, gæstebog og afstemning stadig er åben. Deltag venligst, så bliver vi glade her på Cityfan.dk

morten72

      

26.09.03

City spiller søndag klokken 17:05 imod Tottenham på COMS.

Igen må de lyseblå tage på sig, at være favoritter til at vinde, i og med Spurs, modsat City, har fået en katastrofal sæsonstart.

London holdet er pt. placeret lige under nedrykningsstregen, og det fik Tottenhams bestyrelse til at fyre manager Glenn Hoddle først på indeværende uge her. Spurs gik så derpå ud og vandt liga cup opgøret på udebane imod 1. divisionsholdet fra Coventry med hele 3-0. Flot svaret af spillerne på fyringen, må man sige!

Lad os håbe, at Spursholdet ikke tager den gejst med til Manchester på søndag! Der er en grundig optakt på BBC 

 

Husk at kampen er tv-transmitteret, og kan følges på en skybar nær dig!

Tillykke til Tor Sønsteby! Han fylder i dag 42 år. Hurra hurra for vores norske ven!

 

God weekend

morten72

     25.09.03

YES!! Fuck. Nej for s.... da. YES! YES!!!!!!!

Det var en blandet fornøjelse af sidde foran højttalerne onsdag aften, da City i en jævnt spillet, men uhyre spændende, kamp fik vendt 1-2 ved pausen til en 3-2 sejr over Lokeren fra bunden af Belgien.

 

City startede som lyn og torden og kom tidligt foran på et frisparksmål af Sibierski. Men så gik det galt. Lokeren udlignede efter en fæl kommunikationsbrist mellem Seaman og Sun, der tillod en spiller at nuppe bolden, og løfte den hen over hovedet på Seaman. 

 

City var chokket i en stund, men kom igen spillemæssigt ovenpå takket være lovende takter fra McManaman og Reyna. Det blev til løse chancer, men rigtig farligt blev det ikke. Lokeren slog kontra. En aflevering fra fløjen fik forsvarerne til at spørge hinanden om, hvem der skulle tage og losse den ud af kommunen, men inden de blev enige, dukkede der en Lokeren spiller op og gjorde det til 2-1. Koldt kynisk og uretfærdigt.

 

I 2. halvleg fortsatte mønstret. City styrede, mens Lokeren forsøgte sig på nogle få kontraer. Fowler havde en gylden chance lige fra starten, men måtte se sit hovedstød blokeret på stregen. I takt med at chancerne til City tog til satte Lokeren flere og flere folk bag bolden. De kæmpede for sensationen. Det holdt bare ikke. Efter mange forsøg fra City lykkedes det endelig. 13 minutter før tid slog Fowler til. Et grimt, men vigtigt mål. Bolden faldt nærmest ned på hans fod efter lidt ping pong i feltet. 2-2. Godt for Fowler at få scoret et vigtigt mål for City! 

 

Nu var der for alvor tændt op under City. De blå stormede frem mod mål, og blev til sidst belønnet med et straffe begået mod Sun. Anelka omsatte sikkert. I de sidste minutter pressede City fortsat, men skal være glade for, at de undgik en fadæse mod et klogt spillende Lokeren-hold, der ikke kom for at underholde, men for at få et respektabelt resultat med hjem.

 

De medrejsende Lokeren tilskuere havde en herlig aften på Eastlands. Flere gange forsøgte de at starte den mexicanske bølge, men den kom aldrig rigtig i gang uden for deres eget afsnit,-) Der var ca. 850 trofaste belgiere,der havde taget turen til Manchester. Respekt!

 

City startede med følgende hold: Seaman, Distin, Sommeil, Sun, Sibierski, Reyna, McManaman, Bosvelt, Tiatto, Fowler og Anelka. På bænken: Weaver, Dunne, Sinclair, Berkovic, Jordan, Barton og SWP. 29.067 tilskuere.  

 

Der er meget mere om kampen på den officielle og BBC

 

Efter kampen var Keegan ude efter City-fansene i et interview med BBC. Han var meget skuffede over, at spillerne blevet buh'et af banen ved halvleg, og han udtalte, at det var første gang nogensinde, at han havde oplevet det med et af sine hold. Ikke en gang da vi var bagud 4-0 på Maine Road mod Arsenal sidste sæson blev spillerne buh'et ud. 

Jeg synes, at Keegan har en pointe, men jeg tror, at hans skarpe udfald vil skabe en lettere polemik de næste dage.

 

Hvis vi skal kigge lidt kritisk på os selv, er vi så ikke ved at blive bare lidt United-agtige? Vi vidste da bare, at vi ville vinde over Lokeren. Stor sejr. Walk-over. Vi er skide gode, og vi kan slå alle. Vi forventer sejren, og glemmer måske ydmygheden lidt? Gør vi ik'? Jeg spørger bare. Hvad synes du selv? Brug vores debatforum, hvis du har en holdning.  

 

Vi fik altså reddet æren i sidste øjeblik. Vi er nu advaret, og det er godt for os, at Lokeren skal frem og score i returkampen. Det vil give os mere plads, da Lokeren bliver nødt til at have minimum en mand over midten, da jeg godt tør tro på, at Seaman har droppet sit sidste mål på en afslutning fra midten,-) Jeg er fortrøstningsfuld, og tror på den samlede sejr. 

 

Næste City kamp er søndag. Vi møder Spurs hjemme i en TV-transmitteret kamp. Endnu en walk-over,-)

 

HDB

Peter

    23.09.03

Keegan har udtaget truppen til aftenens kamp på Blue Camp. Helten fra weekenden, Wanchope, får et hvil, og dermed må det forventes, at Robbie Fowler vil få endnu en chance for at vise sit værd. Macken døjer nemlig med en mindre fodskade, og har derfor ikke fået noget kampkort af Kevin Keegan.
Den tyske mand med kanonskudet, Michael Tarnat, er desværre heller ikke kampklar til at møde belgierne fra Lokeren, derfor får en af de unge gutter, Stephen Jordan, fra Academy et snus til 1. holdet.

 

Belgierne er pt. sidst i den belgiske 1. division, og har blandt andet for nyligt oplevet at få bøllebank hjemme på stadion "Daknam" af det belgiske fodbold flagskib, Anderlecht, med hele 6-0.   

 

Er der nogle, som ved hvordan Lokeren har kvalificeret sig til UEFA cup? Jeg har ladet mig fortælle, at de er kommet med via intertoto cup, men mangler lige en bekræftigelse af den oplysning.

Endvidere - er der nogle som kender et sted i Århus, som viser kampen mod Lokeren i aften?

 

Liga cup - store overraskelser i aftes - bl.a. Birmingham røg ud til 2. divisions holdet fra Blackpool med 1-0, og Wigan fra 1. division, som for øvrigt dumpede City ud af samme turnering sidste år, slog ligeledes Fulham med 1-0.

Af andet nævneværdigt fra aftenens turnering kan det fortælles, at Sunderland hjemme på Stadium of Light måtte sig slået 4-2 af Huddersfield fra 3. division. Sheffield United måtte også ned med nakken hjemme, da de tabte til QPR med 2-0 på Bramall Lane.

 

Endelig forsætter problemerne for Joe Royle i Ipswich. I aftes tabte "Town" 2-1 til Notts County fra bunden af 2. division.

God kamp i aften, City bør sikre sig den bedst mulige udgangsposition hjemme på Blue Camp, hvor der forventes ca. 35.000 tilskuere. 

morten72

 

22.09.03

Så er det onsdag aften,  at City igen spiller Europa cup fodbold efter 25 års pause, når 1. runde sparkes igang på COMS klokken 21:00.
Kampen vises på BBC 3, som er en åben kanal, det vil sige, at hvis man har det rigtige udstyr, så kan det lade sig gøre, at hente kampen ned fra det store rum.

Jeg har ikke et klap forstand på sådan noget TV-stads, men hvis der er nogle, som tilfældigvis ved, om der er steder, som viser kampe mod Lokeren, så skriv det for guds skyld på vores debatforum, helt seriøst! Klik her for debatforum.

Lokeren - hvad er så det for en sag?? Jeg ved faktisk ikke andet om dem, at de er fra Belgien, og at gode gamle Preben Elkjær spillede der i begyndelsen af 1980'erne, og i øvrigt der fik tilnavnet "den gale mand fra Lokeren". Preben røg efter EM-slutrunden i 84 fra Lokeren til Verona i serie A, hvor han var kraftigt medvirkende til at Verona blev italienske mestre i 1985.

 

Dags dato er Lokeren sidst i den belgiske 1. division efter 6 spillerunder. De har to points og den ringe målscore på 3-12. De har dog formået, at tilspille sig 1. runde af UEFA cuppen efter en samlet 7-1 sejr over Dinamo Tirana, så helt ringe er de vel ikke?
Dog vil jeg være mega skuffet, hvis City ikke er avanceret til 2. runde når returkampen er spillet i Belgien den 15.10.

Du kan læse meget mere om Lokeren på deres officielle site

 

Fanklubben - Det er ved at være på tide, at du indbetaler kontingentet for sæsonen 2003/04.

Henrik, er altid den første som betaler år efter år - kan det være rigtigt?

 

Det koster stadig den rørende billige sum af 150 gode danske kroner pr. sæson, og for for dem får du jo en masse blade og andet tingel - tangel.

Det vigtigste ved at være medlem af Fanklubben er dog, i mine øjne, at det er et sikkert tegn på, at man er 100 % ægte Manchester City fan.

Alle er velkomne i vores lille, men voksende fanskare af det rigtige fodboldhold i Manchester!

Læs mere her om fanklubben

morten72

20.09.03

City er stadig ubesejret i de sidste 5 udekampe,  men pyha det holdt hårdt i dag på Loftus Road imod Fulham.
City udlignede igen i overtiden. Denne gang var det Wanchope, som blev helten, da han sekunder før dommerens sidste fløjt dukkede op, og udlignede til 2-2 for de lyseblå fra Manchester.

City kom ellers foran med 1-0 20 sekunder inde i 2. halvleg, da Anelka lynede med sit 7. sæsonmål. Det skulle dog alligevel blive en frustrerende eftermiddag for lyseblå fans, idet Malbranque udlignede på noget, som lignede et tykt off side mål.

Det blev værre endnu, da Seaman 10 minutter før tid spillede sjov klovn, Sømanden må have haft en 40 års krise, da han glemte at sparke til bolden, der kom hen til ham således, at Saha stod fri med et tomt mål - vupti - 2-1.

Men vi havde Wanchope der blev ved til det sidste. Hurra for at costa ricaneren udlignede med sit første Citymål i næsten to år. City er for resten blevet helt gode til det der med, at score mål til sidst i kampene - vi er snart lige så dygtige som United til det ;-).

 

City:Seaman, Wright-Phillips (Bosvelt 77), Distin, Sommeil, Jihai, McManaman (Fowler 85), Tiatto, Barton, Sinclair, Wanchope, Anelka (Sibierski 70).
Ej brugte: Weaver, Dunne.

 

City har nu heller ikke tabt til Fulham i 5 kampe. Sidst City tabte til Londonholdet var i august 1998, da Fulham sejrede med 3-0 på Craven Cottage. Når jeg nævner den kamp, er det fordi jeg gerne vil slå et slag for featuren "Divison two life".

Det er utroligt så meget der er sket med vores hjerteklub siden dengang, så prøv lige at gå en tur tilbage af memory lane her-  klik her, utroligt at det kun er 5 år siden....

Mere nyt hurtigst muligt.

morten72

 

 19.09.03

Lørdag eftermiddag står Fulham på menuen for højtflyvende City. City har i de senere år haft et godt tag på Fulham, og har således vundet 4 af de seneste 5 kampe mod Fulham. Sidste år vandt vi 1-0 på et sent Anelka-mål i London. City har vundet de seneste 5 udebanekamp, men der er ingen tvivl om, at der venter en svær opgave på Craven Cottage lørdag eftermiddag mod det stærke hjemmehold.

 

Jeg har ikke hørt om nye karantæner eller skader, så jeg formoder, at City stiller med samme hold, der så flot vandt 4-1 over Aston Villa i weekenden. Om Berkovic's tidlige udskiftning i reservernes kamp i midtugen betyder et farvel til klubben, eller blot er et resultat af KK's rotations-princip, ved vi mere om, når de blå løber på banen i morgen. Jeg tror ikke, ligesom Morten, at Berkovic er på vej væk - der er mere i den israelske troldmand, og han skal nok få sin chance i år.

 

Mere statistik og optakt kan findes på BBC og Footymad   

 

Macken har på det seneste vækket interesse for en del 1. divisionsklubber, der ønsker at leje, vores talentfulde angriber. Keegan understregede igår, at Macken ikke bliver udlejet, da han indgår i planerne omkring holdet, og nok skal få sin chance, når han er kommet sig over sin fodskade. Macken har været forfulgt at skader siden sin ankomst til klubben.

 

David Seaman fylder i dag 40 år!! Mange, inklusiv undertegnede, havde nok ikke de store forventninger til Seaman inden sæsonstart. Han er for gammel, han har toppet osv... Jeg synes, at jeg må trække ordene i mig igen, og bøje mig i græsset for det bidrag Seaman har ydet til vores topplacering. Vel har han haft et enkelt indgreb eller to, men det ændrer ikke på, at hans rutine har yderst stor værdi for holdet - og så tager han altså også en bold en gang i mellem.

 

Stort tillykke til Seaman, der passende kan fejre dagen med en pie sammen med Richard Dunne, der fylder 24 i morgen.

 

Og så lovede jeg igår en ny maskot til den voksne del af fanskaren. Jeg holder selvfølgelig mit løfte, og bringer her billedet, der nok kan varme op under selv den mest kræsne kerne af fanskaren. Jeg har hørt rygter om, at Corina holder til i umiddelbar nærhed af fanklubbens afsnit på COMS, så har du lyst til at hilse på, kan du jo passende melde dig ind i fanklubben, og benytte fanklubbens billetter, som bliver stillet til rådighed for alle medlemmer.

Du kan her se se hvem der foreløbig har meldt sig ind i fanklubben for sæson 2003/04
Du kan læse mere om fanklubben her, og se hvilke kampe du kan få billetter til på MCFC4EVER.COM. Jeg takker Ruvald for fremsendte billede.

 

Så er der blot tilbage at ønske god weekend til alle blå. Jeg vil blive glad, hvis der er en person, der ved om vi kan følge City live på tv på torsdag mod Lokeren. Skriv eventuel på vores forum.

HDB

Peter

    18.09.03

Eyal Berkovics dage i City er talte, i hvert ifølge de rygter, som nu verserer rundt i fodboldverden.

0-3 nederlaget til Everton i reservekampen tirsdag aften, spædede ekstra kul på et snarligt Berkovic exit, desværre. Israeleren leverede nemlig sammen med de andre Cityreserver en jammerlig indsats, det var så ringe, at "Berko" måtte se sig skiftet ud med en spiller ved navn Tandy ;-)

Vi må nok konkludere, at Berkovic aldrig vil blive den City spiller han engang var. Jeg tror personligt, at der en meget dårlig luft imellem Keegan og midtbanespilleren, og med de nye klassefolk som Sibierski, McManaman og Bosvelt, er det svært at forestile sig Hr. Berkovic i en Citystartopstilling.

Transfervinduet er lukket nu, så et skifte for Berko er udelukket foreløbig, dog har han samme mulighed som Huckerby - nemlig at gå på lån til en 1. divisionklub (eller endog 2. eller 3. divisions).     

Lad os alle komme videre. Vi kan klare os uden Berkovic, det har gutterne vist.

Her på Cityfan er vi blevet kontaktet af Rejsegalleriet, der gerne vil sælge nogle rejser. Og vi hjælper selvfølgelig gerne med at viderebringe informationer til vores trofaste læsere, der måske kan få glæde af de tilbud som Rejsegalleriet tilbyder.

Har du for eksempel lyst til at komme på Old Trafford og se City give den hele armen i det næste lokalderby, den 13. december, kan det for den hurtige fan lade sig gøre til en speciel pris. Listeprisen hos Rejsegalleriet er kr. 5395, men der tilbydes nu 10 pladser til 4995,-. Har det din interesse, så klik her, og læs betingelserne.  Rejsegalleriet er iøvrigt også behjælpelig med ture til kampe på City of Manchester Stadium.

Nu vi taler ture, så glem ikke, at Fanklubben har nogle årskort til COMS, og iøvrigt også er behjælpelig med billetter. Se selv meget mere på MCFC4EVER.

Resultatsiden er blevet opdateret, så du kan finde ud af, hvornår City igen er live i TV. Måske allerede næste torsdag mod Lokeren? Den vises på BBC3. Er der en, der ved om vi kan fange den kanal her i Skandinavien?

Og så lige til slut de hurtige nyheder. Den nye udebane-trøje er netop blevet frigivet. Den kan ses på den officielle side 

Anelka til Juventus, siger rygterne. Jeg siger: Glem det! Det er rygter, det pure opspind, og ikke noget vi skal tage seriøst lige nu, hvor City faktisk selv ligger til en plads i CL næste år.

City's flotte resultater på det seneste afspejler sig nu også i den finansielle verden. De sidste uger er kursen på City's aktie faktisk steget ikke mindre end 25%. Og kursen kan du jo bl.a. følge hos OFEX

 

Og så har de lidt ældre fans endelig fået et godt alternativ til maskotten Moonchester, der mest henvender sig til børn, og Henrik72:-). Hvordan den nye maskot ser ud, kan du se her på siden i morgen. 

HDB

morten72 og Arndal

 

17.09.03

Nicolas Anelka, topscorer i Premier League. Det er en herlig overskrift for enhver med hang til lyseblå fodboldspillere. Anelka har indtil videre i denne sæson virkelig vist vejen frem til netmaskerne- ja man savner næsten ikke Shaun Goater!

 

Keegan er også yderst tilfreds med vores bedste angriber, og det kan man jo godt forstå- det var jo lidt af et sats, da KK betalte kæmpesummen af 13 millioner pund for franskmanden i sommeren 2002.

Manager Keegan er så tilfreds med Anelka, at han ikke tøver med påstå, at den stadig kun 24 år gamle franskmand vil blive verdens bedste angriber en dag. 

Det er jeg tilbøjelig til at give KK ret i. Anelka virker meget skarp i denne sæson, og oven i købet ser det ud som om, at han også er blevet "voksen". 
Det er kun medierne som stadig ser Anelka som kontroversiel, og bevares det har han da også været i sine tidligere klubber (Real Madrid, PSG og Arsenal), men i det år som Anelka har været City mand, har der ikke lydt et kny fra ham, og han siger da også selv, at Manchester City er den klub, hvor han har trives bedst.

Sådan er det at komme til en rigtig storklub ;-)

 

Der er oprettet ny afstemning - klik her for at se hvad vi stemmer om denne gang!

 

Reserverne tabte i aftes 0-3 ude til Everton. Holdet så sådan ud:

Ellegaard, Bischoff, Jordan, Wiekens (Murphy 83), Dunne, Reyna, J D'Laryea, Whelan (Ireland 81) Fowler, Berkovic (Tandy 46), Elliott
Ej brugt: Schmeichel, Collins

 

Et lidt skuffende tab synes jeg? Holdet ser fornemt ud spiller for spiller - læg blandt andet mærke til Bercovik og Dunne, som yderst kompetente kræfter.

morten72


   16.09.03

Det kom mandag frem, at Paolo Cesar Wanchope (27), angriber i City, i sommer var på vej væk fra Manchester C.

Keegan modtog i juli et tilbud på costa ricaneren fra den spanske klub Malaga, og vores manager gav Wanchope den besked, at det var hans eget valg om han ville rykke pælene op fra Manchester City. Wanchope takkede, som vi nu alle ved, nej tak, og valgte at blive at kæmpe for en plads, og Wanchope giver følgende smukke begrundelse for det valg:

 

"Keegan sagde, at det var mit valg, om jeg ville rejse, men at han gerne ville have, at jeg blev. Jeg ville ikke rejse, idet jeg synes, at jeg skylder noget til denne klub. Jeg har ikke spillet i næsten to år, men alligevel vil folk her stadig gerne have mig. Jeg er glad for at være i City og vil gerne betale deres tålmodighed med mig tilbage"

 

Flotte ord fra angriberen, som søndag endelig - efter næsten to års fravær - var tilbage i City startopstillingen, på bekostning af Flop Fowler, som mere og mere ligner et "Lee Bradbury køb" - lad os ikke håbe, at det går så galt, selv om Bradbury vel næsten havde mere succes end Robbie Fowler.

Wanchope spillede i hvert fald i mine øjne en fin kamp imod Villa inden han kort før tid blev afløst af debutant Claudio Reyna. Keegan er enig i mine betragtninger, og siger om Paolos indsats:

 

"Paolo spillede en fin kamp, han ramte aldrig Anelka's højder , men han var der hele tiden hårdt arbejdende, og han gjorde alt for at skabe problemer i Villas forsvar".   

 

Det er herligt at se Wanchope tilbage. Han er en sjov spillertype at iagtage. Han gør nogle underlige ting med bolden ind i mellem, men når de lykkedes, er det høj klasse, og til stor moro for os Cityfans. Velkommen tilbage Paolo!

Slutteligt er der godt nyt til Paul Dickov fans. Wembley helten fra 1999 scorede mandag aften 2 kasser for Leicester, da de hentede sæsonens første sejr med hele 4-0 over Leeds.

Godt jeg har Dickov på mit drømmehold ;-).

morten72

 

15.09.03

0-1 ved pausen. Det lignede endnu en typisk City-dag. Men så tog fanden ved City og med 3 mål af den mand, som medierne stadigvæk ynder at kalde kontroversiel, tog Anelka og de øvrige City-drenge fat og kørte en 4-1 sejr hjem over Aston Villa.

 

Der var debut til McManaman, der var med i startopstillingen, og netop han fremprovokerede det straffespark, som Anelka udnyttede til 1-1. Et fræk skarpt træk i feltet "tvang" forsvareren til at stoppe bolden med hånden. 2-1 målet var endnu et fod-missil fra Tarnat. Frispark lige udenfor feltet i venstre side. 6 skridts tilløb, og et hestespark op i fjerneste krog. Det så sgu godt ud, og jeg tvivler på, at Sørensen så andet end end røgen. 3-1 målet var endnu et straffespark. Sun blev fældet efter et hurtigt træk i feltet. Anelka omsatte i mål. 4-1 målet scoret af Anelka på et fladt skud lige udenfor feltet.


McManaman bliver skamrost af de engelske medier, der bl.a. skriver, at man sjældent ser så lovede en debut. Han blev Man of the Match. Med McManaman og Anelka i topform bliver vi sgu ustyrlige i år!! Vi ligger lige nu nummer 3, og det er svært at fatte. Anelka har nu spillet 47 kampe for City og scoret 20 mål. Det er Goater-agtigt, og Anelka topper sammen med Owen topscorerlisten i England. Var der mon nogen der nåede at spille på Anelka til odds 30??

 

Du kan læse mere om kampen på SKY og den officielle side, og hvis du er rigtig hurtig, kan du se målene i den seneste udsendelse fra DR Sporten. Du skal ikke tage dig af, at Claus Borre stadigvæk tror, at vi spiller på Maine Road - han skal nok lære det en dag,-) Klik ind til DR Sporten her

Næste kamp er Fulham ude på lørdag.

 

HDB

Peter

12.09.03

City møder på søndag Aston Villa på City of Manchester Stadium.Kampen vises igen på TV, denne gang er det Sky's Premier Ship Plus, som har fornøjelsen. Sidst City mødte Aston Villa på hjemmebane vandt de dengang laserblå med 3-1 - på mål af sørgerligt afdøde Marc Vivien Foe (2) og Ali Benarbia, og man må vel også indrømme, at selv om de to ikke er med, er de Lyseblå alligevel favoritter til at tage sejren på søndag eftermiddag. Kampen sparkes igang klokken 15:00 dansk tid.

 

Så har jeg læst, at Aston Villa er Robbie Fowlers yndlingmodstander! Fowler har nettet 12 af sine 136 Premier ship mål imod Villa, men jeg må så også sørgmodigt sige, at det var dengang han var god, og bar den røde Liverpool trøje ;-) 

Mere optakt på BBC

 

Der også en god dansk Villa Site - se her: http://www.aston-villa.dk/ 

Ikke flere ord fra mig i dag. Jeg lader Christer fra Norge få denne fredags sidste ord med sin Hvorfor Blå. 

morten72

 

Hei.

Mitt navn er Christer Skjellvik.
 
Ja hvorfor blå , vel jeg er blitt 31 år nå og har da vel vert Manchester City fan i over 20år :-) .
 
Tiden da jeg ble City fan var en tid da Liverpool herjet som verst og vant nær sagt det som var å vinne og dertil var mine venner og bekjente stort sett liverpool fan og Manchester United fan , men jeg likte blått den gang som i dag og jeg var vel kanskje litt sånn at jeg ville ha et lag som ikke de andre hadde og slik falt City til min nyskjerrighet , selv fikk jeg 2 City drakter den gang men til min store fortvilelse ble det 2 bortedrakter og ingen hjemmedrakt men jeg ble ettervert stolt da mange ble veldig nyskjerrig på hvilket lag disse draktene tilhørte slik sett ble City nevnt ofte :-) , jeg og min 3 år eldre bror var kanskje litt utenom det vanlige den gang i all liverpool og united herskingen fant vi oss to lag , jeg City og min bror WBA , min bror ble da også stor WBA fan etter å ha sett tippekampen der WBA banker United 5-3 i 79.
 
Jeg har altid vert City fan og for 2 år siden fikk jeg en tato av City emblemmet på skulderen den fikk jeg i Newcastle der de svært gjerne ville høre og forstå hvorfor jeg var Manchester City fan og ikke Newcastle :-) , jeg har vel vert en habil City fan i store deler av denne tiden men fra det året city gikk ned i 2 divisjon så økte tilhørligheten til dem veldig jeg fulgte de tett fra den tid til idag , og den tid Keegan kom inn skjønte jeg at Citys storhetstid var kommet tilbake , mange var skeptiske til Keegan men jeg har aldri vert i tvil "Keegan" var frelseren for oss! han har hevet city fra en middelmådighet til en klubb alle må regne med i alle sammenhenger.
 
Mvh C.S :-)

 


09.09.03

Ingen ringere end Richard Dunne udlignede til 2-2 for Irland  i overtiden imod Tyrkiet i aftenens venskabskamp på Lansdowne Road i Dublin. Dunne fik det sidste kvarter imod tyrkerne - og det var altså rigeligt for manden, der igennem næsten 3 år for City kun har scoret een gang - imod Birmingham i 1. division for små 2 år siden...

 

Joey Barton havde også personlig succes i aften, idet han udlignede til 1-1 for Englands u-21 landshold, der desværre alligevel måtte se sig slået af Portugal i egen hule med 2-1.
I det hele taget en stor dag for Barton, idet han også i dag forlængede sin aftale med City med 2 år -det er altså godt nyt - han er jo en guldfugl for vores klub!

 

Et stærkt City reservehold slog i aften Boltons ditto med 2-0. City havde mange stærke folk med, men mest markant var McManaman i Cityopstillingen. Målene blev scoret af Lee Croft og Paolo Wanchope. City stærke hold var :

Nick Weaver, Willo Flood, Stephen Jordan, Gerrard Wiekens, Glenn Whelan, Claudio Reyna, Lee Croft, Steve McManaman, Paulo Wanchope, Robbie Fowler og Jonathan D’Laryea

 

Altså stadig ingen mål fra Fowler ;-)

morten72

08.09.03

Darren Huckerby, glemt angriber i City, er igen blevet udlånt til en 1. divisionsklub.

 

Norwich har sikret sig en erstatning for Aab Manden David Nielsen - i hvert fald for de næste tre måneder, for der udløber lejeaftalen igen. 
I sidste sæson var "Hucks" på et lignende lejemål i Nottingham F, i øvrigt med stor succes, 9 kampe med 5 mål, men Forest havde desværre ikke råd til at købe angriberen fri af City, da oprykningen til PL som bekendt mislykkedes.

Det er svært at se en fremtid for Huckerby i City. Pt. er den 27 år gamle angriber bagerst i køen efter en plads i Citys giftige angreb, og det er svært at se hvordan han skal kunne tiltvinge sig en plads i startopstillingen med navne som Anelka, Fowler, Macken og Wanchope foran sig.

 

Jeg håber for Huckerby, at han får succes hos kanariefuglene, således at de måske vælger at satse på ham 100 %, og dermed køber ham. Huckerby er ingen PL angriber. Han løber ekstremt hurtigt, men det er vel så også det?  Til tider ligner han en hovedløs kylling der bare løber allerh...lvedes hurtigt rundt men uden mål mened hjælper det jo ikke ;-) 

 

Retfærdigvis vil jeg så sige, at Darren H er en giftig herre i 1. division. Forrige sæson scorede han hele 27 kasser for City, og var dermed en væsentlig faktor til, at City rykkede op i det forjættede land, PL.

morten72 

07.09.03

Andy Morrison har stoppet sin karriere. Andy har i de sidste par år slåsset gevaldigt med en knæskade i håb om at kunne returnere til det spil, som han elsker så højt, desværre uden held. Nu giver den gamle kæmpe desværre op i en alder af 33 år.
Morrison har indset, at han aldrig kommer til at spille fodbold igen. Det er synd og skam.

 

Trods det faktum, at Andy "The Man" kun nåede at spille 36 kampe for City i årene fra 1998 til 2001, vil han for de mest trofaste Blå blive husket for evigt som en legende, og en meget vigtig brik i Citys succesfulde bestræbelser på at komme ud af den forbistrede 2. division, som vores kære klub befandt sig i for bare 4 ½ år siden.  

 

Jeg vil personligt og til en hver tid placere Andy Morrison på mit alle tiders Cityhold. Samtidig vil jeg gerne ønske Andy Morrison alt held og lykke med den trænergerning, som han lige nu er ved at uddanne sig til.

 

Husk Cityfan.dk's portræt af Andy Morrison Stuart Pearce, som pt. er træner i City, har fået lov til at gå af Keegan, skulle han blive tilbudt det ledige managerjob i West Ham.
West Ham er Pearce's hjerteklub, og der er ingen tvivl om, at det vil klø i fingrene på "Psycho" hvis "Hammers" skulle tilbyde en managerkontrakt. Ifølge mange medier er Pearce spidskandidat til at overtage det ledige sæde i London klubben.

 

Cityfan.dk har tidligere fortalt, at City's fittness guru, Osario, er blevet fyret. Det passer ikke. Det var åbenbart blot avisrygter. Osario er nemlig tilbage i Manchester efter at have været hjemme i Colombia hele sommeren, grundet familiære anliggender. Så der er bestemt chancer for, at Dunne kan holde den slanke linie.

morten72

 05.09.03

City har modtaget 4.300 billetter til deres første Europa cup kamp på kontinentet i 24 år. Belgiske Lokeren er modstanderen den 15. oktober, i øvrigt legenden Preben Elkjærs gamle klub. 

 

Lokeren er en lille by, og ligeså er deres gamle stadion. De 4.300 billetter, som

City får, kommer til at udgøre over halvdelen af kapaciteten, og det endda kun fordi Lokeren sætter midlertidige tribuner op!

Den belgiske klub er ellers blevet spurgt, om de ville flytte kampe til et større stadion, men de stolte belgiere sætter en stor ære i at selv arrangere kampen, hvilket jeg personligt synes, er en flot attitude af en lille klub, som sikkert godt kunne tjene mange penge på sådan en kamp.

City kan garanteret godt sælge de 4.300 billetter. Alene til den mere eller mindre ubetydelige returkamp imod TNS i kvalifikationsrunden, tog De Lyseblå hele 9.000 fans med!

City møder Lokeren på COMS den 24. september, og altså 3 uger senere i Belgien. Jeg tror på gode muligheder for et avancement til 2. runde hatten!

Kinkladze sagaen fortsætter. Den engang så talentfulde Georgianer er stadig tillidsfuld i i forhold til at få kontrakt med en engelsk Premier League klub, så tillidsfuld, at han har sagt nej til et konkret tilbud fra skotske Dundee i den bedste skotske division.  Jeg ved ikke hvad "Kinky" har gang i, men overvurderer han ikke lidt sine egne evner nu?

God weekend

morten72 (som lige havde et øjeblik)

 

 

03.09.03

På trods af det lidt skuffende nederlag til Arsenal i søndags, er der stadig masser af positivt nyt at berette om fra Manchester.
 
City besætter en fin 4. plads i den fremmeste engelske fodboldrække, og landsholdsudtagelserne vælter ind over de Blå.
Paul Bosvelt er, som ventet, udtaget til Hollands trup imod Østrig og Tjekkiet, og Berkovic er med for Israel imod Malta og Slovenien.

Trevor Sinclair var også udtaget til det Engelske A-landshold, men har desværre måtte melde fra med et hævet knæ. Således må England højst sandsynligt undvære den stærke nyslåede Cityspiller imod Makedonien på lørdag. Der er dog gode muligheder for, at Sinclair er med mod Liehtenstein næste onsdag. 
 
Mest positivt er det dog, at Joey Barton endelig er kommet med på Englands U-21 hold.
20 årige Barton har imponeret alt og alle, siden han debuterede i april for City, og det er i mine øjne meget overraskende, at u-21 manager David Platt først har fået øjnene op for kometen nu.
 
Måske var det lige netop Bartons flotte energimål imod Blackburn sidste mandag som gjorde udslaget? 
Shaun Wright-Phillips er også med blandt de udvalgte på Englands talentfulde u-21 mandskab.
 
Steve McManaman har første arbejdsdag i Manchester i dag. "Macca" er meget spændt på at komme igang med sin Citykarriere, og han fortæller, at der var mange grunde til, at han netop valgte City som sin nye klub.
 
"City are in a transitional stage but listening to Kevin talk about the club's goals I got the strong feeling of momentum building towards success over the next few years. It is such an exciting time for City fans and I felt I could really offer something to the quest. I have worked with Kevin, Arthur Cox and Derek Fazackerley with England so it was like walking into a familiar situation"

 

fortæller den forhåbentligt kommende Citystjerne, som yderligere beretter, at det heller ikke er så dårligt, at blive genforenet med hans gode ven Robbie Fowler.
Hvem ved, måske kan det være, at det har en positiv indflydelse på Robbie's manglende evne til at score mål? 

morten72

01.09.03

 
Det er blevet efterår på kalenderen, og City har tabt for første gang i denne sæson - og for første gang på det nye imponerende City of Manchester Stadium.
 
Arsenal vandt desværre søndagens kamp over Manchester City med 2-1, og "gunners" blev dermed de første til at vinde på det stadion, som ellers ifølge Keegan, skulle være vores "Blå fort".  
 
Det begyndte ellers flot for City, og de Blå kom fortjent til pauseteen med en 1-0 føring, efter et bizart selvmål af Lauren. Forsvareren var så presset af Sinclair, at han udplacerede Lehmann i kassen med noget, der mest af alt lignede en perfekt afslutning fra en angriber.
 
I 2. halvleg spillede Arsenal væsentligt bedre, men alligevel var det City, som forærede dem deres to mål, og dermed sejren.
1-1 målet kom 3 minutter inde i 2. halvleg, og var en halv foræring. Distin tøver, og det skal man ikke gøre over for giftige Arsenal. Cole opsnapper bolden og spiller den til Wiltord, som ikke svigter - 1-1. 
 
City var dog langt fra udspillet og færdige nu, som de brillerede med at påstå i det jammerlige fodboldmagasin på DR1. Godt nok sad Arsenal på meget af spillet, men City, og i særdeleshed Anelka og Sibierski viste sig meget farlige på City's mange contra angreb.   
 
Desværre var City ikke færdige med at klovne i de bagerste rækker. I det 72. minut kunne Sun og Seaman ikke blive enige om hvem der skulle tage sig af en bold i City's felt, og Arsenals svensker, Ljungberg, smuttede derfor imellem dem, og scorede til 2-1 for Arsenal. 
 
Synd for især den kinesiske sol, som indtil da havde spillet en fremragende kamp for De Blå. Hvem sagde mr. t-shirt?!
 
City spillede i mine øjne som et klassehold, de mødte bare et Arsenalhold, som lige kendte deres besøgelsestid lidt bedre. Havde City scoret på deres chancer, så havde kampen minimum givet et point til de Blå fra Manchester.
 
Keegan har helt sikkert skabt et hold som kan begå sig imod de allerbedste, og når vi får spillere som McManaman og Reyna med, så er vi der, hvor vi skal være, det er jeg sikker på.
Bare vent jeg tror på, at vi går en stor sæson i møde.  
 
City:  Seaman, Jihai, Sommeil, Distin, Tarnat, Wright-Phillips, Bosvelt, Barton, Sinclair, Sibierski, Anelka.
Bænk: Weaver, Berkovic, Fowler, Dunne, Tiatto
 
Jeg synes, at City spillede en god kamp mod Arsenal. Jeg kan ikke sætte en finger på en eneste City spiller og sige, "at han spillede dårligt".
Måske var vi presset i 2. halvleg, men alligevel kom Arsenal ikke til de store chancer. Begge Arsenal scoringer skyldtes forsvarskiks hos City. Og hvor var Thierry Henry? Så I noget til ham?
 
Jeg er dybt imponeret af Bosvelt. Hold op hvor han arbejder på midtbanen, og hold op hvor får han fat i mange bolde! 
SWP er også en spiller som bare bliver bedre og bedre. Hvis ikke han snart får chancen på A-landsholdet, er der noget galt.
Anelka, hvad skal jeg sige? Han er og bliver en af de bedste spillere City nogensinde har haft i staben. Alle pengene værd.
 
City spiller først igen den 14/9, hvor Aston Villa er modstanderen på COMS. Bring 'em on!     
 
 

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk