CityFan.dk

Ken Barnes er død
Vi har modtaget den triste beked at vores Branch president Ken Barnes døde tirsdag eftermiddag.


Mød os på Facebook

 

Join Debatten

Debat med andre blå

 

City fanklub
Et must for ægte fans

 

mancity.dk

Dansk kvalitet 

 

manchestercity.no

Vores norske venner

 

MEN
Manchester Evening News

 

mcfc.co.uk 

Den officielle (sej)

30.05.03

Der kommer desværre mere og mere næring til rygtet om et Eyal Berkovic skifte til Premier League oprykkerne fra Portsmouth. Midtbanespilleren på 31 somre, er dybt skuffet over, at City ikke har villet forlænge hans kontrakt med yderligere to år, således at den ville rulle frem til 2007.

Derfor føler Berkovic sig fristet af et tilbud fra sin tidligere manager i West Ham, Harry Redknapp. Dog er det tvivlsomt at "Pompey" har råd til at både købe Eyal Berkovic - og så  samtidig betale hans skyhøje løn, som er vurderet til £20.000 om ugen. 

 

Keegan har argumenteret sit nej til forlængelsen med, at han ikke vil lave langtidskontrakter med de mest løntunge spillere, og slet ikke dem som har passeret de 30.  

 

30. maj i dag. Det betyder, at det er præcis 4 år siden, at City spillede sin vigtigste og mest mindeværdige kamp i dens lange historie. Husker du Wembley 1999? Det gør jeg tydeligt. Nede med 0-2 i oprykningsfinalen til 1. division et minut før den ordinære spilletid udløber, og så alligevel få 2-2, og senere vinde kampen i straffesparkskonkurrence, er totalt "uCitysk", men det var netop det, som var det særlige ved 30. maj 1999.

 Det var den dag lykken vendte og kom til os, og trods de få hick ups siden den mindeværdige dag, hvor Gillingham blev sendt retur til Kent med uforrettet sag, har lykken, glæden og heldet tilsmilet os i og omkring Manchester City. Jeg glemmer aldrig den dag. Det var fantastisk at være vidne til på selveste Wembley, og det fik mig til at indse, at fodbold er meget andet end store mesterskabskampe og Champions League trofæer.

 

Læs mere om Wembley 1999 her.

morten72

 

 28.05.03

Årets spiller 02/03 i City er:

 

DISTIN!!!!


Schmeichel 6 stemmer   8.45%
 
Distin 19 stemmer   26.76%
 
Foe 5 stemmer   7.04%
 
SWP 1 stemmer   1.41%
 
Anelka 15 stemmer   21.13%
 
Goater 10 stemmer   14.08%
 
Berkovic 15 stemmer   21.13% 

 

71 stemmer i alt.

 

Stort tillykke til Distin.

 

Peter

 

27.05.03

Kom gutter - vi skal have afgjort afstemningen om Årets Spiller. Ved fristens udløb i går, var der ingen afgørelse. Vi giver et døgn mere, og opfordrer dig til at stemme her

 

Tillad mig, at sige min mening omkring afstemningen: Jeg fatter ikke hvorfor så mange har stemt på Anelka. Godt nok er han City's topscorer for sæsonen, men helt ærligt har Anelka ikke, i mine øjne, spillet så stabilt i den forgangne sæson, at det gør ham fortjent til titlen "årets spiller".

Det hele minder mig om dengang Brian Laudrup kom hjem og spillede for FCK, og blev kåret til "man of the match", uden overhovedet at imponere, hver gang TV3+ viste FCK's kampe.
Men vær nu bare en guttermand eller kvinde og stem - uddyb gerne din stemme her       

 

Et stort tillykke til Wolverhampton, som endelig mandag, sikrede sig en tilbagevenden til den bedste engelske fodboldrække - efter 19 års fravær.
Wolves vandt sikkert med 3-0 i play off finalen over Sheffield United på Millenium Stadium i Cardiff, blandt andet takket være et pragtmål efter kun 6 minutters spil af eks City wingen Mark Kennedy.

For Sheffield United spillede Michael Brown, og han kunne have bragt Sheffield U ind i kampen straks inde i 2. halvleg, ved stillingen 0-3, men for en gang skyld missede den tidligere City midtbaneslider fra 11 meter pletten.

Ses

 

Peter & morten72

 

26.05.03

Husk hvor du læser dette først - på Cityfan.dk! Thomas Sørensen, dansk landsholdskeeper, skriver under på en kontrakt med Manchester City til sommer. Ifølge meget pålidelige kilder, er alt på plads omkring Thomas' skifte fra Sunderland til "The Mighty Blues".
OB, Lars Høgh, samt danske agent Jesper Olsen spiller meget store roller i skiftet, som 99% sikkert bliver en realitet inden udgangen af Juni.

Cityfan.dk har ikke fået oplyst overgangssum eller længden på den kommende kontrakt, men det er sikkert og vist at Thomas Sørensen efterfølger Peter Schmeichel i Cityburet.

 

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Det er vel egentlig kun danskere, som betragter Sørensen som en verdensstjerne. Reelt er målmanden kun af almindelig standard, og personligt kan jeg ikke se, at danskeren er meget bedre, end det vi i forvejen har.

Nå, om ikke andet, så giver det vel en god portion opmærksomhed på City fra de danske medier, så helt skidt er det vel ikke?

 

Et meget stort tillykke til den Norske afdeling af vores Supporterklub. Lørdag vandt de norske City gutter den meget prestigefyldte Supportercup, en fodboldturnering for alle Supporterklubber af britiske klubber. City vandt finalen med hele 4-1 over Celtic og kunne dermed modtage pokal fra selveste Dixie Dean, gammel Celtic legende! Meget stort tillykke -læs mere her om årets Supportercup på Volsløkka . 

 

Et sejlivet rygte er, at Real Madrids midtbanespiller, Steve McManaman, 31 år, er på vej til City. En avis, dog af lidt ussel standard, påstår at Real Madrid er parat til at slippe "Macca" gratis, idet han hæver så fed en hyre, at det tærer godt på klubkassen i kongeklubben, som alligevel ikke bruger englænderen ret meget på deres stjernespækkede hold. Macca har et år tilbage af sin kontrakt med Real Madrid.

 

Keith Gillespie, 28 år gammel Blackburn Wing er på vej til City på en fri transfer. Vi ved ikke så meget om nordireren, andet end Keegan er en stor fan af Gillespie, og tidligere har købt ham. Keegan betegnede wingen som den mest spændende unge spiller i Premier League, da han i 1995 hentede ham til Newcastle fra Manchester U.
Gillespie blev dog aldrig en succes i Newcastle, og i i 1998 røg han videre til Blackburn, hvor han har opholdt sig siden - også her uden at gøre det store væsen af sig.

Det forventes, at Gillespie skriver under med City, når hans kontrakt med Blackburn udløber til Juni. Kontrakten lyder foreløbigt på et år. Lad os håbe, at Gillespie så endelig får rigtig gang i karrieren.

 

Af andre rygter kan det berettes, at Goater nu også er jagtet af 1. divisions klubben Reading. Dermed går de i skarp konkurrrence med Sunderland, som også er meget interesseret i målmaskinen fra Bermuda. Goater tager det roligt og udtaler selvsikkert: "I know there will be a lot of interest because all first division clubs are striving to get into the Premiership and I can fire that ambition."

 

Darren Huckerby vender tilbage til City fra sit lån i Nottingham Forest. Forest kiksede oprykningen, da de tabte samlet til Sheffield United i play-off semifinalen, og dermed får Forest ikke de økonomiske midler, som der skulle til for at financiere købet af Huckerby, som ellers var en stor succes under sit lejeophold.


1. divisions play off finalen afgøres i øvrigt mandag eftermiddag, når Sheffield United (med en vis Michael Brown) møder Wolverhampton (med festaben Mark Kennedy). Vil du se kampen, begynder den klokken 16:00. Jeg krydser personligt fingre for Michael B og Sheffield U.

 

Tillykke til Bournemouth og Cardiff, som i weekenden vandt play off finale sejre, således at de sikrede sig oprykning til henholdsvis 2. og 1. division. Cardiff har jo Spencer Prior i spillerstaben. De fleste husker nok Prior som en nøglespiller, ja nærmest som en talisman i Citys forsvar, da De Blå rykkede op i Premier League i sæson 1999/2000. 

Husk, at det er ved at være sidste chance for at deltage i cityfan.dk's afstemning om årets spiller - stem her.

 

Afstemningen pilles af i løbet af mandag (26/5). Berkovic fører lige nu snævert foran Distin og Anelka.

Vi tales ved.

 

morten72

 

23.05.03

Weekenden er sidste chance for at give sit besyv med i vores interne Cityfan.dk afstemning om årets City-spiller. Lige nu er det meget spændende, idet Anelka og Distin er helt lige. Lige i hælene på de to franskmænd er Berkovic og Goater. Giv din stemme nu - den kan være afgørende! Stem her.

 

Så har vi modtaget en fanprofil fra vores allesammens leder af den Skandinaviske Supporterklub, Tor Sønsteby. Jeg kan kun opfordre dig til at læse den, og måske selv opgive din profil til os? Læs "Didsbury Tors" profil her

Jeg minder om, at afsnittet "City i Danmark" er opdateret med flere oplysninger om sommerens fine besøg fra England. Læs det her.

God weekend.

 

22.05.03

Jeg gør opmærksom på, at afsnittet "City i Danmark" er opdateret. Peter og jeg har fået en del oplysninger af FC Aarhus, som vi nu kan dele med jer, hvis du klikker over på afsnittet her .

Er du ikke så stærk i det Danske, er der også et engelsk afsnit som du finder her.

 

Det sidste nye omkring City's besøg er, som mange nok allerede ved, at det er OB, som City møder tirsdag aften. Men klik nu bare over på afsnittet og få mere info.

 

Manchester City's UEFA cup plads er langt fra så sikker, som mange tror.
Fairplay ligaen toppes godt nok lige nu af England, og med City som aftager af den UEFA plads, som det afkaster til Premier League, ser det ud til at ånde fred og idyl - men nej. Sverige presser England hårdt i Fairplay ligaen, og er pt. mindre end et point bagefter. Meget kan derfor afhænge af, hvordan de engelske fans vil opføre sig i de kommende landskampe imod Sydafrika og Serbien/Montenegro. Opfører de sig lige så skandaløst som i februar imod Tyrkiet, kan UEFA cup pladsen meget vel gå til svenskerne - dermed ender City i en lodtrækning med 7 andre hold om een plads....        

 

A pro pos Europa cup: Stuart Pearce, eks City anfører, nu træner, mener, at det til næste sæson er realistisk at kvalificere sig til Europa cup spil.
Pearce påpeger, at alt hvad City behøver er lidt mere stabilitet:
"Når vi ser tilbage på den forgangne sæson, er mange nok tilfredse med vores 9. plads, men fra en managers synspunkt, er vi skuffet over at have tabt hele 8 hjemmekampe, havde vi bare vundet 4 af dem, var vi kommet i Europa - helt automatisk" udtaler Pearce, som i øvrigt har nydt sin første sæson, som træner under Keegans stab.

 

Der er uro om vores midtbane dynamo, Eyal Berkovic. Keegan har ikke villet forlænge den 31 årige israelers kontrakt med yderligere 2 år, således at den ville strække sig til 2007 istedet for, som nu, til 2005. Det har ifølge diverse rygtebureauer gjort Eyal lidt muggen, og nu sættes han i forbindelse med oprykkerne fra Portsmouth, hvor hans gamle manager fra West Ham tiden, Harry Redknapp, reagerer. Personligt tror jeg at dette er sludder og vrøvl for at skabe lidt røre i en for tiden lidt kedelig fodbold "andedam". 

 

Til gengæld har Chris Shuker forlænget sin kontrakt med City, således at angriberen bliver til minimum næste sommer. Det kommer som lidt af en bombe, at Shuker forlænger med City. Spilleren har tidligere på sæsonen udtalt, at han ikke på nogen måde var interesseret i at blive i  Manchester City, idet han så mulighederne for at komme på hold som noget begrænsede. Nu har Shuker så foretaget en kovending, og alligevel skrevet under med de Blå - måske fordi chancerne for at komme på holdet er steget betydeligt, da Goater jo rejser fra klubben her til sommer ;-)

morten72

 

20.05.03

John Wardle, er blevet ny formand for Manchester City F.C.
Wardle, som egentlig blot var en midlertidig løsning, da vores tidligere så dygtige formand, David Bernstein, aftådte i marts, har lavet en kovending, og besluttet sig at blive permanent på posten.

Jeg er ikke så meget inde i den problemstilling omkring administration af fodboldklubber, men ser dog stadig sådan på sagen, at vi burde have beholdt Bernstein, som har drevet klubben fra en obskur tilværelse i 2. division, til en midterplads i Premier League.

Wardle lover dog, selvfølgelig, at drive klubben videre frem, ved at skaffe Keegan yderligere midler til opbygning af et endnu stærkere Cityhold, end vi har set i den forgangne sæson.

Christian Negouai, er der nogle som husker ham? Jeg frisker lige jeres hukommelse op:

Negouai er franskmanden, som Keegan hentede tilbage i efteråret 2001 i Belgiske Charleroi, under skudsmålet "Han er min mest spændende signing til dato". Ja, det skulle vi da lige love for!
I debuten mod Rotherham på Maine Road, fik han lov at score med hånden, og tre dage efter fik han et ligeså spændende rødt kort, da City mødte Blackburn i Liga Cuppen.

Siden har der været meget stille om midtbanespilleren på 25 somre, for han blev selvfølgelig skadet, og opereret i benet. Genoptræningen forløb meget kaotisk for Negouai. I stedet for at følge klublægens program, valgte Negouai at opsøge en eller anden alternativ behandler, og det var med så stor succes, at han efterfølgende måtte opereres i begge ben. Jeg ser hvad du mener med spændende, Keegan ;-)

 

Nu er Negouai endelig klar igen, og Keegan har valgt at give spilleren en chance til. "Han er en god spiller, som blot har foretaget nogle forkerte valg" er Keegans udlægning af sagen, og vores manager kan sagtens se Negouai som enerstatning for Foe på midtbanen - Foe rejser jo nu tilbage til Lyon efter endt låneperiode.

 

Negouai spillede sin første og eneste kamp i den forgangne sæson, da reserverne i sidste uge spillede Manchester Senior Cup finale imod Oldham (0-2).

 morten72

 

19.05.03

Ingen ringere end den nyslåede F.A Cup mester fra Arsenal, David Seaman, kunne være på vej til Manchester City. Sømandens kontrakt udløber nu til sommer, og Arsenal manager Wenger har antydet, at han ikke vil forlænge yderligere med "Englands nummer 1 keeper".


Wenger håber derimod, at kunne gøre manden med ponyhalen til "The Gunners" målmandstræner. Hvis Seaman, som forventet, ønsker at fortsætte den spillende karriere, er det meget muligt, at det bliver i en anden Premier League klub, og Manchester City kunne meget vel være en mulighed, fortæller den engelske avis, Independent.

 

Så meget som jeg beundrer David Sømand, så synes alligevel jeg ikke, at vi igen skal have en ny gammel målmand. Nu må Keegan ud at finde en permanent keeperløsning. Jeg har hørt, at de har en fransk klovn til salg ovre på Askebægret? 

 

City's- 17 hold tabte også deres sidste kamp på Maine Road. De unge gutter var kommet i Youth Academy finalen, vor Leeds ventede. City var ubesejret i hele 27 kampe, og dominerede også samtlige 90 minutter imod Leeds. De kunne blot ikke score på deres chancer, og derfor blev det, typisk fodbold, Leeds som løb med sejren i ekstra tiden, da lille Schmeichel ikke kunne holde et langskud, som dermed blev fulgt op - og scoret på. Bittert og synd for de unge Blå, som ellers har haft en super flot sæson.

Som mange City fans nok har erfaret, ser det ud til, at City igen kommer ud i en Europæisk turnering efter 25 års fravær. Det er fairplay reglen som gør, at City nu kan kvalificere sig til UEFA cuppen.

City sluttede som nummer 5 på den engelske fairplayliste, lige bag hold, som allerede er kvalificeret til Europæisk fodbold  (via deres slutplacering i PL).
Nu må vi bare vente at se, om England bliver ved med at være nummer 1 på den Europæiske Fairplayliste.
Sverige er pt. nummer 2.

Bliver England overhalet, ender City i en lodtrækningshat om to pladser til UEFA Cuppen. Vi får svar på Citys muligheder for UEFA cup den 4. juni

Kommer City med i UEFA cup, kan det influere på indvielsen af vores nye flotte stadion. Selveste Barcelona har takket ja til Citys invitation om, at spille en træningskamp på Eastlands søndag den 10. august.
Man forventer et stort rykind til sådan en kamp, og derfor kan kampen være en god "tester" af det nye stadion inden selve turneringen går igang ugen efter.
Dog kan denne kamp komme i fare, hvis City kvalificerer sig til UEFA cup, idet første runde spilles i samme uge. Den tid den sorg... Vidste du for resten, at Barcelonas manager, Raddi Antic, var ham som scorede for Luton på Maine Road, og dermed sendte City ned i 2. division tilbage i 1983? It's pay back time, Raddi... ;-)

 

Richard Jobson har endelig, i en alder af 40 år, besluttet sig at lægge støvlerne på hylden. Jobson spillede en stor rolle i Citys revival under Joe Royle, men blev kort inde i sæson 2000/01 solgt til 3. divisionsklubben, Rochdale, hvor han var spillende træner.

Af andre Ex blå nyheder kan det fortælles, at den tidligere City angriber, discount Niall Quinn" Gareth Taylor, er blevet kåret til årets spiller i Burnley - utroligt som det kan gå...

Vi ses.

morten72

15.05.03

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at City i Danmark afsnittet er opdateret.

 

Du kan bl.a. finde oplysninger om overnatningsmuligheder, og hvordan du booker disse. Siderne bliver løbende orienteret, så kig forbi med jævne mellemrum. Husk at det er tilladt, at tage venner, familie og andre personer med til kampen mod Feyenoord. Lad os skabe nogle gode rammer om kampen og byde vores blå venner velkommen i Århus!

 

Peter 

 

11.05.03 -Farvel Maine Road dag

Typisk City, det anede mig, at det skulle ende på den måde. Den sidste kamp nogensinde på Maine Road endte i et 0-1 nederlag til Southampton. Jeg sidder med en lidt flad fornemmelse, øv.

Den sidste målscorer på vores dejlige - nu tidligere - hjemmebane, blev en svensker ved navn Svennson.

 

Trods nederlaget ender City på en 9. plads i Premier League, og det må siges at være tilfredsstillende.

 

Mere om alle farvellerne i løbet af den kommende uge.

 

I mellemtiden har BBC masser af dækning på Maine Roads farvel.

 

Tak for denne sæson.

morten72 

 

09.05.03

Søndag bliver en følelsesladet dag for alle Manchester City fans verden over.

Maine Road, vor klubs hjem i 80 år, skal for sidste gang være vært ved en kamp med de brave blå, når Southampton fra den engelske sydkyst kommer på besøg i et næsten direkte slag om 8. pladsen i Premier League.

Maine Road har måske nok set mere spændende kampe end denne i dets lange historie, men ikke desto mindre er dette den sidste, og det bliver meget sørgerligt, at forlade den bane som, hvis den kunne tale, kunne fortælle så mange spændende historier.

 

Maine Road er måske ikke det flotteste stadion i verden, men det er vores klubs hjemmebane, og de gange hvor jeg har besøgt selve "Mekka" har jeg altid nydt det, og følt mig hjemme og velkommen.
På vores nyligt overståede "Farewell Maine Road Tour, slog det mig, at vi

 

ALDRIG kommer til at opleve den helt særlige Maine Road stemning igen, og det er ikke en rar tanke.

Ikke desto mindre ser jeg frem til at besøge det nye stadion, men lad os nu lige Få sagt et ordentlig farvel til Maine Road- det fortjener det.

 

Årets spiller - Distin min helt klare personlige favorit vinder ind på Anelka - husk at du kan også stemme

morten72

 

07.05.03

Jeg har i dag tilladt mig at bryde copyright loven for at bringe Goaters ugentlige klumme fra The Royal Gazette til danske City-fans. Herunder kan du læse, hvad vores brave bermudianer føler forud for sin sidste kamp nogensinde i den blå trøje. Nu jeg er ved Goater, kan jeg fortælle, at på et andet City-site er der en afstemning, der viser, at 75% af de adspurgte mener, at det er mere sørgeligt, at Goater forlader City, end at City forlader Maine Road. Det siger vist alt om, hvad Goater betyder for klubben og fansene. Nyd læsningen:

 

Leaving City - the hardest thing I've ever had to do

 

When Sunday is all over and done with, the match is finished and I've returned my captain's armband, I think I am just going to walk out the door at Maine Road, get in my car and head home, all the while trying not to look back.
If I don't, I fear the emotion of the occasion might get the better of me.

 

I never thought I would get attached to a club in this way. At the end of the day it's just a job, you make the move because it's good for your career. You never think you're going to get so close. But that's what's happened in the five years I have been at City, and leaving will be the hardest thing I have had to do.

 

Since I made the decision I have had fans come up to me and ask me to change my mind. If you're not careful your heart can rule your head and there were plenty of times during the conversations I have had when I wanted to say 'Yes, I'll stay'. But when I get home and sit alone and think about it, I know I would not be happy being fit and not playing regularly. I would be staying for all the wrong reasons.

 

What makes me happy is running out, trying to fulfil my expectations, meeting my targets and hopefully satisfying the fans as well. To do that I have to move on.

Being the captain on Sunday in the last-ever game at Maine Road will be a great way to say goodbye. I cannot put into words how I will feel. It is going to be an emotional rollercoaster. All I know is I will be drained, both physically and mentally.

 

In one way it will be good to have that adrenaline rush again because it's something I haven't felt for a long time. When I am on the bench I don't get that feeling and that's how I know it's time to move on - I miss that.

The game against Southampton is important for many reasons, not just for me or the fact that City are leaving Maine Road but also in terms of the money the club will get from whichever position they finish in the Premiership. As players though we don't think about the financial side, all we think about is winning and one thing is for certain - I want to be remembered as the last City captain to get a result at our spiritual home.

 

As for what happens after that? I don't know. There are bound to be a few clubs interested but it will depend on what City are looking for in terms of a fee and because I am under contract they will have to go through them first.
It would be nice to get something sorted out before the summer, but I think that is unlikely as I don't think any approaches can be made until after the FA Cup final. All I can say is watch this space.

 

Danny Allsopp som jeg altid har fulgt nøje, da jeg mener, at han er et af de største talenter, der har været tilknyttet City, blev i dag solgt fra Notts County til Hull City. Jeg må nok se i øjnene, at jeg er den eneste, der ser det store hit i Allsopp, når jeg nu kan konstatere, at karrieren tager endnu et dyk. Først City, så Notts County og nu Hull i midten af 3. division. Skidt karriere for en mand, der blev topscorer ved Ungdoms VM for mindre end 10 år siden.

 

Husk afstemningen om Årets Spiller i City. Giv din stemme på vores afstemningsside

 

City til Danmark. Du kan læse mere her.

Ses

Peter

 

06.05.03

Hvem er Årets Spiller i sæsonen 2002/2003 i Manchester City? Giv din stemme på vores afstemningsside. Her kan du også se resultatet af den sidste afstemning omkring Bernstein's afgang.

 

Thomas Sørensen står i følge engelske medier øverst på City's "wanted-liste" nu, hvor Schmeichel smider sine handsker efter en imponerende karriere. Sørensen er også ønsket af Mister Moan ude i tøjbutikken, så det bliver spændende at se, hvor Sørensen sætter sin underskrift til sommer. Min personlige vurdering er, at Sørensen ikke er markant bedre end Nash og Weaver, og derfor synes jeg, at vi skulle bruge pengene på andre typer, eller måske spare lidt sammen i disse trængte tider.

 

City spørger fansene om hjælp til at navngive det nye West Stand på City of Manchester Stadium. Afstemningen slutter fredag, så skynd dig ind på den officielle side, og stem med.

City til Danmark. Du kan læse mere her.

Ses

Peter

 

04.05.03

Lørdag bød på en fuldstændig atypisk eftermiddag for Manchester City. Ikke nok med, at City besejrede selveste Liverpool på Anfield Road for første gang i 22 år  (2-1) - nej, de fik også tilkendt sæsonens allerførste straffespark(!), begået imod Anelka, som selv udlignede Liverpools 1-0 føring.

I overtiden pressede Liverpool på for en sejr, men istedet slog City en flot kontra, som Anelka flugtede flot ind bag Dudek i Liverpool buret. Det er vist lang tid siden, at City er kommet fra at være bagud til at vinde?


Nu kunne det lyde som om, at dagens store helt var Anelka, og det var han selvfølgelig til dels også, men jeg vil helt sikkert fremhæve Peter Schmeichel.
Den store målmand spillede som om, at han var på toppen af sin karriere. Han holdt uden tvivl City inde i kampen, med nogle helt sublime redninger - sådan nogle af den slags, som man ikke forstår, kan lade sig gøre....
Det er ikke til at forstå, at Peter spillede sin næstsidste kamp i hans lange glorværdige tid som målmand.

 

En sjov historie fra Bridgewater pub, hvor jeg så kampen sammen med en helv...s masse Liverpool fans: Inden kampen rakkede de røde Pool fans Schmeichel ned - "han var bare ikke god længere" - "over the hill" og lignende blev der sagt.... En time efter sad mine Liverpool sidemænd og råbte, at de ville have ham tilbage på landsholdet!
Schmeichel var fantastisk, og med det spil som han leverede igår, så vil han efterlade et stort hul i Citys mål.

Jeg kan kun sige : Fantastisk Peter Schmeichel - tak.

 

Det var en fantastisk underholdende fodboldkamp, som de to hold spillede, at det måske set med neutrale briller var lige i overkanten, at City skulle vinde den, kan være lige meget nu.
Jeg mener, at City spillede det bedste bold af de to hold, hvorimod Liverpool bare prøvede at "buse" på. For mig var kampen igår, hvis vi selvølgelig ser bort fra de to Man United kampe, sæsonens højdepunkt.

 

Desværre var der ingen andre Blå at dele den flotte skalp med. Tanja og jeg sad helt alene blandt en 40-50 Liverpool supportere. Det var det eneste, som jeg kunne være skuffet over - Er alle fok blevet lænestolsfans, et syndrom som jeg ellers kun troede florerede blandt Rag fans???

 

Når talen falder på Rags, må vi endelig huske at ønske dem tillykke med mesterskabet, som de på denne første søndag i maj sikrede sig efter at Leeds noget overraskende besejrede Arsenal med 3-2 på Highbury. Jeg burde egentlig være p...sed off, men det er egentlig ikke så slemt, og det af tre grunde:

 

Punkt 1 - Det kan godt være United er blevet mestre, men City har altså  i denne sæson lammetævet dem hele 3-1 på Maine Road, og  glem heller ikke, at vi blev fuldstændigt bortdømt fra en sejr på Sumpen, og derfor måtte nøjes med 1-1. Vi er altså ubesejret imod Ragsene i denne sæson.

Punkt 2 - Arsenal har været så forb...ndet skråsikre på deres egen styrke i denne sæson, at de har mindet meget om de røde klude fra Trafford. "Vi taber ikke i denne sæson" og vi vinder the treble" har det gjaldet fra Highbury. Bvadr.

Punkt 3 - City er en flot nummer 8 i comeback sæsonen til Premier League, og kan City fastholde den placering via en sejr over Southampton i sidste spillerunde på søndag, vil det være City's bedste resultat siden Premier League blev oprettet for 10 år siden. Den glæde skal et United mesterskab ikke ødelægge. 

Tilbage i denne sæson står altså kun een kamp - store afskeds kamp, kan man også kalde den.

På næste Søndag, den 11. maj, når vi har spillet kampen imod Southampton, siger vi farvel til 80 års fodboldhistorie på Maine Road.
Det gamle stadion lukker og slukker en æra, som har set alt fra Mesterholdenes Europa Cup til Auto Windscreen opgør imod Mansfield.

 

Det bliver en vemodig dag, som samtidig med, for at drysse ekstra salt i såret, bliver et farvel til Shaun Goater, den ekstremt sympatiske målmaskine fra Bermuda.
103 mål fra marts 1998 til i dag. Imponerende.
Goater har igennem sit behagelige gemyt, sin ydmyge attituder og sine mange City-scoringer blevet et mega hit på Maine Road, og han vil blive savnet mere end vi kan forstå...

 

Goater er allerede blevet sat i forbindelse med adskillige 1. divisionklubber - senest oprykkerrne fra Division 2, Crewe Alexandra.
Men Goater - uanset hvor du vælger at spille, så vil du altid være i vores hjerter. Altid.

 

Jeg slutter nyhederne for i dag med at anbefale denne fantastiske side på Cityfan.dk - enjoy.

morten72

02.05.03

Special-siden for City's turné til Danmark i juli er nu klar. Vi opfordrer dig til at kigge forbi, og læse de tilbud vi har til dig. Klik her. 

Sæsonen er for alvor ved at gå på hæld. I morgen, lørdag, spiller City sin sidste udekamp, når de møder "high Flying" Liverpool. Mon ikke, at Robbie Fowler brændende  ønsker at vise sit gamle hjemmepublikum, at han stadig kan score?
Husk, at kampen vises på Canal Zap fra klokken 15:55 og du kan se optakt hos BBC og MEN.

 

Keith Curle, eks City helt, og en af de sidste, som har repræsenteret City på det engelske landshold, har haft en miserabel sæson som Mansfield manager.

Sæsonen endte i nedrykning fra 2. division. Nedrykningen blev facit efter bizarre omstændigheder. Mansfield skulle bruge en sejr ude over Tranmere, men var ved pausen nede med 0-2.

 

Så besluttede en fan at kravle op i en af pylonerne omkring stadion, og da han overfor politiet nægtede at kravle ned, blev kampen aflyst. Resultater andre steder, hvor de spillede færdigt, betød at Mansfield måtte ned....

 

Kan I alle have en god weekend.

morten72 

 


Reklame


Lige nu 100 kr. Freebet
Klik på banneret

KLIK HER

Chart.dk