|
Shaun Wright-Phillips' røde kort fra Middlesbrough kampen har resulteret i, at den lille mand har fået karantæne imod Sunderland, en kamp som spilles foran sky kameraerne mandag den 9.12 klokken 21:00.
Selv om det var en dumhed, som lille Wrighty fik sit røde kort på, har både holdkammerater, samt Keegan valgt at støtte SWP. De udtaler alle samstemmende, at oplevelsen på sigt vil gavne den unge Wright, og at City dermed på sigt får en mere erfaren spiller.
Reserverne spiller i aften hjemme mod Blackburn. City går efter sin 7. sejr i træk. Blackburn efter sin 3. i træk. Resultaterne flaskede sig for reserverne mandag aften, da de nærmeste forfølgere satte point. City fører ligaen, og kan med en sejr i aften åbne et lille hul til forfølgerne.
City's 1. hold spiller næste gang imod Bolton på Maine Road lørdag. Henrik Tømrer, der tidligere var medlem af fanklubben, er i forrygende form, og ham skal vi passe på. Bolton har seneste slået Leeds ude, og var uheldige med 1-1 i weekenden mod Chelsea, der først udlignede i sidste minut. Bolton's mål scorede Tømrer. Der bliver også gensyn med Stig Tøfting, der igen er inde i varmen hos lokalrivalerne.
Under Greats er der nu lavet en feature om Goater. Have a look, og please send indlæg til featuren, hvis du ligger inde med nogle sjove historier, billeder etc.
Jeg minder om, at det er ved at være på tide for gamle medlemmer at indbetale, og dermed forny deres medlemsskab af Fanklubben.
Har du ikke betalt for medlemsskab indenfor det sidste halve års tid, så har du ikke betalt for denne sæson. I tvivl? Se her . Det koster ikke så meget
Nye interesserede medlemmer? Klik her
Morten og Peter
24.11.02
Manchester City kunne desværre heller ikke stoppe Middlesbrough. De rødblusede er i denne sæson ubesejret på Riverside Stadium, og med det spil, som de leverede igår eftermiddags, er der ingen tvivl om, at holdet fra det allernordligste England er blandt de allerbedste lige nu.
City var presset i bund hele 1. halvleg, og var heldige med at gå til pausen med 0-0 stillingen. Allerede 7 minutter efter pauseteen lukkede Boro dog op for posen, og kom foran 1-0 ved Ehiogu, en spiller som eks City manager Joe Royle jagtede længe sidste gang vi var i Premier League.
Det lignede game over, da Boksic gjorde det til 2-0 ti minutter efter, men lidt imod spil og chancer bragte Anelka City ind i kampen igen, da han yderligere 6 minutter senere redurede via et stort kludemål. Kort efter dummede SWP sig, da han fik rødt kort for en alt for voldsom tacling på Boros Greening. Da den lille mand med skostørrelsen 38 havde en advarsel i forvejen, var der ikke andet at gøre end at smide ham på porten.
Den fordel udnyttede Middlesbrough til fulde. Med smukt pasningsspil kørte de rundt med de Blå, og i det 84. minut afgjorde de kampen med 3-1 scoringen af Geremi.
En fuldt fortjent sejr på en dag hvor alt lykkedes for Middlesbrough.
På bænken stod Joey Barton til en overraskende debut. I Marc Vivien Foe's fravær var det 18 årige midtbanetalent udtaget til en bænkeplads, men da Keegan ville sende ham på banen med 10 minutter igen, kunne han ikke. Bartons nummer 41 trøje var væk!
Barton havde siddet med den over fødderne, og havde i pausen efterladt trøjen på bænken med det resultat, at den blev stjålet! Tyven vil nok blive let at fange, for hvor mange har en Citytrøje med nummer 41 og spillernavnet "Barton" på ryggen?! Surt show - det varer nok længe inden Barton får chancen igen, da Foe er klar igen på næste lørdag.
Mere referat på BBC
City:Schmeichel, Dunne, Mettomo (Benarbia 87), Jihai, Wright-Phillips, Berkovic, Horlock, Tiatto, Jensen, Goater (Huckerby 77), Anelka.
Ej bugte: Nash, Vuoso, Barton
Læg mærke til at Vuoso endelig var med - dog på bænken. Måske varer det ikke længe før vi ser argentineren på banen?
Jeg er ikke specielt skuffet over nederlaget til Boro. Middlesbrough er supergodt spillende pt. og må vel efterhånden være en af outsiderne til et mesterskab? Man må indrømme, at Taggarts tidligere assistent hos Ragsene, McClaren, har gjort et rigtig godt job med at rydde op efter fiasko manden Bryan Robson.
Cityfan.dk's udsendte Københavner, Ruvald, har sendt os et link til en meget fin artikel om Niclas Jensen, der søndag blev bragt i Berlingske Tidende. Læs den og kom tæt på Niclas.
Som nogle måske har erfaret, så har vores tidligere anfører Jamie Pollock valgt at indstille karrierne i en alder af blot 28 somre. Cityfan har derfor lavet et lille portræt af den meget sympatiske mand - som meget a'pro pos er Middlesbrough fan! Du kan læse portrættet her
Jeg vil runde af på denne regntunge søndag eftermiddag.
morten
22.11.02
Jeg starter dagens nyheder med en god nyhed til de spillelystne besøgende her på siden. Jesper Aagaard har meldt sig under cityfan(en) og giver os sine bud på en sikker og en satset kupon hver uge. Jesper giver desuden grundige forklaringer på sine spil. Kig ind og se, hvad Jesper har spillet på i denne uge.
Nå - er I klar til endnu en kamp? I morgen gælder det den svære udebanekamp mod Middlesbrough. Anelka er med, efter at han er blevet renset, mens Distin og Howey først forventes klar til lokalderbyet mod Bolton. Der vil altså ikke ske de store udskiftninger i truppen til i morgen.
Sidst vi besøgte Middlesbrough fik vi 1-1, hvor jeg mener at huske, at vi blev snydt for et sjældent mål af Tiatto. Vi har det normalt svært ude mod Middlesbrough, der endnu ikke har tabt hjemme i denne sæson, så vi må håbe på, at vores spillere igen finder formen fra Derby-day frem igen. Den bedste optakt findes på BBC.
I den forgangne uge var der landsholdbold. Dunne fik come-back for Irland, der spillede 0-0 i Grækenland. Dunne spillede fremragende og blev sågar udråbt til Man of the Match. Det er noget af en præstation af vores unge Irer, der for få måneder siden lå med flasken i halsen.
På Carlo Nash's hjemmeside (kræver login) kan du læse, at Carlo er meget utilfreds med sin situation i City. Han har trådt til, når Schmeichel har været skadet, gjort det godt, og er siden blev dumpet igen. Han finder situationen utilfredsstilende, og spørger sig selv om han mon figurerer i KK's fremtidsplaner.
Weaver ventes tilbage i slutningen af januar, og så bliver det spændende at se, om Nash forlader klubben, eller om han kan holde smerten ud endnu et ½ år, indtil Schmeichel højst sandsynligt forlader City, og efterlader en tom plads i målet. Er du til glamour historier, kan du også læse om Horlock, der vandt en auktion, i hård kamp med Nash, om muligheden for at køre 2 dage i en ægte James Bond bil - en Aston Martin Vanquish.
Der er ikke så meget mere at berette lige nu. God kamp i morgen. Er du on-line kan du høre kampen på http://www.mcfc.co.uk/, og tror du på City-sejr giver de fleste on-line bookmakere over odds 4.
God weekend
Peter
21.11.02
Jeg er stolt af jer ;-)
Medlemstallet for denne sæson stiger og stiger for tiden. Vi har den sidste uge fået mange indbetalinger, og er derfor kommet op på 63 Danske medlemmer af vores officielle skandinaviske Supporterklub.
63 lyder måske ikke af så meget, men når vi sammenligner med, at vi sluttede på 67 medlemmer for sidste sæson i 1. division, så ser det ud til, at denne sæson kan blive rekordernes sæson.
Reelt er vi allerede nu flere end de 63 opførte, men da der altså er et par stykker, som bare indbetaler 150 kroner på medlemskontoen uden at skrive navn på, ja så er det meget svært for mig at melde dem ind og give besked til Tor. Det er sådan set lidt synd, og spild af 150 kroner for indbetaleren.
Derfor: husk nu for dælan dylan filan falan at skrive dit navn på indbetalingen!
Et spørgsmål: Hvem er Lene Bak Sørensen, som har indbetalt kontingent den 12. september?
Du kan kigge medlemslisten ved at klikke herunder.
Medlemslisten 2002/2003
Står du der ikke, så har du ikke betalt for denne sæson. Husk, at dette helst skal gøres inden næste STB deadline som er den 6. december.
Nye medlemmer er meget velkomne. Du må gerne kontakte mig på formand@cityfan.dk for info.
På http://www.cityfan.dk/ kan du finde meget oplysning om Skandinaviens ældste Supporterklub for et engelsk hold. Brug linket "Fanklub" øverst i hovedmenuen eller klik bare her
OASIS -
HDB
morten (Kontaktperson for Manchester Citys Danske afdeling af Supporterklubben, Scandinavian True Blue)
20.11.02
Anelka sagen er afsluttet, i hvert fald for denne omgang. City har valgt at lade Anelka spille og dermed overhøre det franske fodboldforbunds krav om karantæne til den så kontroversielle Anelka.
Jeg kunne nu heller ikke se, hvorfor City skulle straffes for Anelkas afbud til en træningskamp for Frankrig i aften i aften imod Jugoslavien. Det ville da ikke være rimeligt? Har I nogle sinde hørt om bødekasser? Dette er et udemærket system som florerer i seriefodbolden herhjemme, som Les Bleus med fordel kan importere. De kan bare ringe for yderligere info til mig.
Reserverne gør det kanonflot for tiden. I aftes vandt de hele 5-0 ude over Leeds reserverne som blandt andet havde store navne med som; Duberry, Bridges og Nigel Martyn. Sejren, som var den 6 (!) i træk, sender De Blå reserver op på 1. pladsen i Barclaycard Premier Reserve League, noget som coach Asa Hartford må være stolt af. Kunne han evt. lære KK hvordan man sender et hold på 1. pladsen?
Huckerby lavede hele 3 kasser, Vuoso 1, og så var Leeds så kluntede, at de også ville hjælpe til med at smadre sig selv, da Robert Constable lavede selvmål for den trængte klub.
Richard Dunne står for dagens solstråle historie. Dunne som tidligere på sæsonen faldt i druk, og var et hestehår fra at blive fyret af Keegan, starter i aften på banen for Irland når de grønne møder Grækenland i Athen. Irlands vikarierende træner, Don Givens udtaler :
"Richard looks to be in terrific condition and there's no doubt about his qualities as a player. I felt he deserved a reward for the effort he's made and that reward is to start the match."
Jeg synes, at det er så smukt, og det er endnu et bevis på, at man skal passe på med at dømme folk, inden man har givet dem en chance. For to måneder siden ønskede vi allesammen Dunne hen hvor peberet gror, men i dag er han kommet stærkt igen, og er i hans livs form. Jeg ønsker Dunnie alt held og lykke i aften - og bare det var mig, som lige fik et par dage i Athen - her er jo p...sse koldt herhjemme;-) P.S: Dunne, hold dig nu fra den billige Ouzo, please!
Niclas Jensen, som ikke er i kridthuset ved Cityfansene for tiden, starter ikke overraskende inde for Danmark imod Polen i aften.
Cityfansene er skuffet over danskeren, som de mener er alt for ringe spillende til at kunne holde en plads i Keegans startopstilling. Jeg så på Blue View, at der var en afstemning igang om "man of the match" fra Derbykampen, og Niclas var den eneste spiller, som man ikke kunne stemme på af dem fra startopstillingen! Hold ud Niclas, vi ved at du er en god spiller, det skal nok komme igen.
A'pro pos derbyday, så har vi Cityfans fået forlænget vores håneret med en dags tid over for alle de der United fans, for næste derbyslag er flyttet fra lørdag den 8.2. til søndag den 9.2.Kick off er 13:30. Kampen bliver selvfølgelig vist på Sky.
morten
19.11.02
Kan du lide Oasis? Så se denne "nye gamle" feature som Morten har ladet genopstå på Cityfan.dk
Blå folk, der havde håbet at Jaap Stam ville optræde i den blå trøje efter nytår kan godt finde den skuffede mine frem. På Jaap Stam's officielle side benægter han et hvert kendskab til historien. Stam siger bl.a.: I have said many times before I have no interest in returning to England, to whichever club. If I were ever to leave Lazio, my first thought would be to remain in Italy with another Serie A club. If this were not possible, I would return to play in Holland. These would be my only two options. Læs hele dagbogen på ICONS.COM.
Januar er lige om hjørnet, og allerede nu er spekulationerne i gang. City er senest linket til Lee Bowyer, som efter sigende er til salg for 1 mill pund i Leeds.
Der er kun et at gøre, og det er at vente og se, hvad der sker.
Det er nok Anelka sagen, der optager flest folk lige nu. Sagen er guf for den engelske presse, da de endelig ser den såkaldte kontroversielle side af Anelka.
Jeg kan ikke se, at der er så meget i den historie. Hvis Anelka ikke føler for at spille på landsholdet lige nu, hvorfor hulan skulle han så pakke sit gode tøj og drøne rundt i Europa?? Det er vel hans eget frie valg, som Dahl spørger på forummet.
Det franske fodbold forbund vil nu have Anelka udelukket i 2 kampe for City, mens vores klub vil gøre alt for at Anelka kan fortsætte ufortrødent med henvisning til, at City ikke fik besked om udtagelsen 15 dage før, som FIFA-lovgivningen foreskriver. City kommer med en officiel udtalelse senere i dag. Følg selv med på den officielle side.
Tim Flowers er færdig i City. Efter et lejemål, hvor han har været back-up for vores fremragende målmands-trio, er han nu tilbage i Leicester. Flowers fik aldrig spilletid for City, men han var en god mand på bænken,-)
3-1 featuren er flyttet ind under Fansiden. Under punktet Memory Lane vil du nu altid kunne bade dig i minderne fra den pragtfulde dag på Maine Road, og alle de andre store triumfer, som City har oplevet i de senere år.
Opdateret medlemskartotek -56 danske medlemmer af STB pr. 18.11 2002 - flot!
Er du ikke medlem, eller har du tænkt på at glæde en kammerat, eller konen med et medlemsskab i julegave, så kig ind i medlemsafsnittet.
Jeg slutter med en lille hyldest til Henrik Tømrer. Tømrer er erklæret City-fan og har tidligere været medlem af fanklubben, men optræder nu for vores naboer i Bolton. I søndags stjal Tømrer overskrifterne, da han scorede 2 kasser i Bolton's flotte 4-2 sejr over Leeds. Læs Ekstra Bladet's artikel
Ses
Peter
18.11.02
Hmmm, lad os hellere få lørdagens mindre skandale rundet af. Jeg var noget fåmælt (læs: vred) efter nederlaget til Charlton, læs nyherne fra 16.11.02 længere nede på siden her.
Efter at jeg har læst et par kampreferater, kan jeg desværre ikke pille ved, at hvis der endelig skulle være en vinder i lørdags, så var det i orden at det blev Charlton.
Charlton var meget disciplineret i forsvaret, og uhyggeligt farlige på deres contraangreb. City havde derimod en af de der efterhånden meget kendte irriterende dage, hvor de godt nok har bolden meget, men ikke skaber en rygende sk..d.
Keegan erkendte også efter kampen, at dette var en af de dårligste præstationer i denne sæson - har vi hørt den før?!
Foe blev i lørdags tilføjet Citys efterhånden meget lange skadesliste. Det forventes dog, at Cameroun spilleren er fit for fight når City møder svingende Middlesbrough på The Riverside, lørdag.
City: Schmeichel, Jihai, Dunne, Mettomo, Wright-Phillips, Berkovic (Benarbia 74), Foe (Horlock 47), Tiatto, Jensen, Anelka, Goater (Huckerby 73). Ikke brugte: Nash, Shuker
Læs mere om kampen på BBC
KK afslørede efter kampen, nok ikke til overraskelse for nogle, at han ser frem til at transfermarkedet igen åbner til januar. Vores manager mener, at der stadig mangler 2 til 3 spillere for at holdet kan indfri de ambitioner, som han har på Manchester Citys vegne.
Keegan:
"This result tells the board that we are nowhere near my ambitions.We are only two or three players away from what I am looking for but I need to know what is available, so I know what I can go for."
Det første indkøb kan blive Jaap Staam. Ifølge mange rygtesmede vil eks raggen væk fra galehuset i Rom klubben Lazio, og en returbillet til Manchester vil ifølge Staam selv passe ham fint. Keegan må dog nok se i øjnene, at ham Staam bliver en dyr herre, for flere andre klubber jagter hollænderen - blandt andet giganterne A.C Milan, Internazionale og Juventus - det skal nok skrue prisen i vejret på forsvarsspilleren.
Anelka er alligevel blevet udtaget til det franske landshold - for derefter selv at sige fra, med den begrundelse, at han har en kraftig følelse af, at landstræner Santini kun har udtaget ham af nød. Det kan Anelka have ret i, for Olivier Kapo, Daniel Moreira og en ikke klar
David Trezeguet blev indkaldt som erstatninger for skader i den oprindelige landsholdstrup.
En senere skade til Lyon angriberen Govus banede ellers vejen Anelka, men vores topscorer har altså, forståeligt, valgt at blive hjemme i Manchester. Anelka siger dog, at dette ikke skal tolkes, som om han har droppet landsholdet, men at han fremtidigt vil udtages fordi han er behøvet af Les Bleus.
Supporterklubbens tippekonkurrence er i fuld gang, og 4 kampe er spillet - og gæt hvem der har 4 rigtige, og dermed fører alene i konkurrencen om en tur til Manchester? Nysgerrig - se her
Opdateret medlemskartotek -56 danske medlemmer af STB pr. 18.11 2002 - flot!
Hav en god dag.
morten
16.11.02 II
Typisk City.
Efter den flotte derby sejr sidste lørdag, kom City igen ned på jorden, da De Blå hjemme tabte 1-0 imod bundholdet fra Charlton. Det skal siges, at Charlton sejren var totalt imod spil og chancer, men desværre kan det ikke bruges til så meget i PL regnskabet.
Jeg ved ikke med jer, men mine arme hænger ligeså langt nede som dyssehjælpers efter 2 ugers militær øvelse.
Jeg stopper med at skrive, inden jeg skriver noget, som jeg vil fortryde - Jeg vil blot igen konstatere :Typisk City.
morten
16.11.02
Husk City spiller mod Charlton i dag. Læs Mortens nyheder fra i går for en optakt.
Jeg skriver denne korte gang nyheder for at gøre opmærksom på, at FA Cup starter i dag. På SKY kan du se hele lodtrækningen. En lille fejl har sneget sig ind, men ellers er oversigten vist nok i orden. Notts County møder ikke Scunthorpe, men Southport.
FA Cup er jo den gode gamle traditionsrige turnering, hvor de små hold i Non-League, Conference League og de lavere divisioner får mulighed for at drille de store hold. Ikke mindre end 32 Non-league hold er med i 1. runde. Der er faktisk spillet kvalifikation for at komme i 1. runde, så gad vide, hvor mange hold, der egentlig er med helt fra start?
Team Bath er kommet igennem kvalifikationen som det første universitetshold nogensinde i cuppens 122-årige historie. I kvalifikationen slog de Horsham efter en dramatisk straffesparks konkurrence. Holdet består spillere, der tidligere har haft en lovende fremtid hos klubber som United, Sunderland, Coventry, Charlton, QPR og andre divisionsklubber. I dag søger de endnu mere hæder i kampen mod Mansfield. Team Bath giver pengene 6,25 gange tilbage mod et skadesplaget Mansfield og 25.000 gange igen, hvis de vinder turneringen!!!
I mine øjne er der et par spændende opgør allerede i 1. runde. Det mest spændende opgør er Port Vale mod Crewe. Port Vale og Crewe er hold som City har stiftet bekendtskab med mange gange i de senere år, og når det tilmed er et lokaldrama, ja så er underholdningen garanteret. Tranmere mod Cardif ser også interessant ud, mens opgøret mellem Vauxhall Motors og QPR, på neutral grund, får en til at spørge, om Vauxhall Motors mon er det første værksteds-hold, der er med i turneringen. Og hvad med Harrogate Railway?
Læs mere om FA Cuppen hos BBC
Jeg har forsøgt at ramme 3 FA CUP resultater, der kan give lidt penge til kontoen. Se mine Odds-forslag.
God vind til alle de små hold
Peter
15.11.02
Selv om de fleste City arme nok ikke er helt nede endnu efter sidste lørdags sejr over Ragsene, så skal vi altså til det igen. I morgen, lørdag, venter Charlton på Maine Road, en kamp som City bør vinde, især hvis spillernes arme igen hænger ned langs siderne.
Charlton er pt. placeret lige over den forhadte nedrykningstreg med 11 points, og klubben fra London kunne ligne en, der må slås med arme og ben for at blive i det fine selskab.
Kampen kicker off klokken 16:00 dansk tid, og du kan høre den via http://www.mcfc.co.uk/ - kræver real player. Husk, at du også kan chatte med andre City fans under kampen - her.
God kamp - se optakt på BBC og SKY.
Charlton Ath - officiel side
morten
14.11.02
Ikke de store nyheder at berette om fra Manchester.
De fleste af os har alligevel også armene i vejret endnu efter sejren i lørdags, og derfor kan det være svært, at gå op i de trods alt noget mindre fashionable nyheder, som udkommer i denne uge ;-).
Nå, men vi skal jo til det:
Det er ikke kun 1. holdet som vinder kampe for tiden, nej det gør reserverne også. Tirsdag aften vandt et stærkt besat reservehold deres 5. sejr i træk, da de slog Birmingham reserverne med 2-1. Målscorere for Manchester City var SWP og Darren Huckerby.
At det var et stærkt reservehold som City stillede med, personificeres især af, at ingen ringere end Ali Benarbia var at finde på City midtbanen. Er anføreren langt fra 1. holdet - det tror jeg, hvad tror du?
Reserverne stillede med følgende hold:
Nash, Paisley, Loran, Day, Wright-Phillips, Barton, Benarbia, Horlock, Shuker, Vuoso (Browne 66), Huckerby (Kerkar 66).
Nu sættes Arsenal reserven Matthew Upson i forbindelse med City. Matthew, som er 23 år, har ikke den fjerneste chance for at komme ind i Arsenals stærke midterforsvar, og derfor bruger Upson lige nu tiden på lån i 1. divisions klubben Reading, hvor han imponerer, og er stærk medvirkende i Readings uventede succes i den næstbedste række. Upson er tidligere England U-21 landsholdsspiller, og det borger da i hvert fald for kvalitet. Flere fans vil nok også synes, at det ville være rart med en englænder i truppen ;-).
På lørdag gælder det Charlton hjemme - en sejr - og City er lige pludselig i r..ven på toppen af rækken. Europa er måske ikke umulig at nå endnu?
Hvad mener du?
Vi ses og tales
morten
12.11.02
Livet går videre. Nu har vi svælget os i successen efter sejren over United, og selv om det er svært at give slip efter den ufattelig skønne oplevelse i lørdags må vi videre - i hvert fald med nyhedsopdateringerne. Alle reaktioner fra derbyet kan opleves under vores Derby Day feature.
Her kan du genopleve målene og læse de artikler, der har været bragt i forbindelse med kampen.
Richard Dunne er virkelig inde i en stime af positive oplevelser efter sine eskapader i klubben. Dunne har vist sig som et mandfolk. Han har troligt stillet til ekstra fitness træning i flere uger, tabt sig flere kilo, spillet sig tilbage på holdet, og er nu udtaget til Irlands trup mod Grækenland i næste uge. Godt gået af den unge irer.
Stemningen i truppen har nået nye højder. Keegan begynder igen at snakke om Europa, men inden vingerne fra i lørdags bærer os op, hvor vi ikke kan håndtere successen, synes jeg lige, at vi skal slå koldt vand i blodet. Det er faktisk på lørdag, at City skal vise sit sande ansigt. Det vil være gode gamle City, hvis vi ikke får fuldt udbytte mod Charlton, og med pointtab, ja så ligger vi midt i tabellen, hvor der er rimelig langt til Europa.
I søndags stoppede en legende. Niall Quinn, der vandt mange blå hjerter, måtte indstille karrieren efter massive rygproblemer. Quinn er i dag tilknyttet som hjælpetræner i Sunderland. Er du en mega-stor fan af Niall Quinn er du yderst velkommen til at skrive en klumme om den store mand her til cityfan.dk.
Portrættet vil blive bragt i det kommende Greats arkiv. Apropos Sunderland, så vises kampen mellem Sunderland og City på Canal+ mandag den 9. december kl. 20.55 med genudsendelse den 10. december kl. 07.00.
Kender du MCIVTA? Det står for Manchester City Info Via The Alps. Det elektroniske nyhedsbrev udkommer 2 gange om ugen og er spækket med gode historier, features og meget mere. Denne uges nyhedsbrev er selvfølgelig specielt fordi mange af skribenterne er over the moon efter Derby sejren. Du kan læse denne uges og ældre versioner af nyhedsbrevet på Svenn Hanssens side og få det sendt til din mailbox ved at sende en mail til subscriptions@mcivta.city-fan.org, hvor du lige angiver dit navn og adresse. Det første MCIVTA udkom i 1994.
God dag og god fornøjelse med Derby Day featuren.
Peter
10.11.02

Anelka, på billedet, opsumerer vist meget godt hvordan vi allesammen havde det i går, lørdag klokken 15:00, da den sidste derbykamp på Maine Road endelig var fløjtet af.
City vandt fuldt fortjent med 3-1, og burde egentlig have vundet større? Et resultat som 6-2 eller 7-2 havde været mere passende set fra mine blå briller!
Kampen begyndte som lyn og torden, og allerede efter 5 minutter kunne City fansene juble, da Anelka med sit 7. Premier League mål for City, kunne gøre det til 1-0, da Barthez kun halvklarede et lidt forkølet skud fra Goater.
Desværre udlignede United kun tre minutter efter ved babyface Solskjæer, efter en lidt tynd opdækning fra Mettomo.
Da troede mange nok, at de Blå spillere ville få de berømte gummiben, men nej, City fortsatte ufortrødent med optimistisk og disciplineret spil, og det bar frugt, da Goater jagter en håbløs bold på baglinien, som Gary Neville var i besiddelse af.
Neville fumler, og Goater snupper bolden og løber ind og scorer fra en spids vinkel - could you believe it!! Op og juble igen!
Anelka brændte kort før pausen en oplagt friløber, da han lidt svagt skød lige på landsmanden Barthez.
Kort efter pausen kom kampens højdepunkt: Eyal Berkovic satte genialt Shaun Goater op til at score sit mål nummer 100 for City. Goater missede ikke alene med Barthez, Geden løftede læderkuglen flot op med et lille chip over franskmanden til 3-1, og jeg synes personligt, at dette mål var så flot, at det må være et af hans 10 bedste for De Blå. Det er høj klasse at afslutte så cool i en derby kamp!
Selvom gutterne nu var foran med 3-1 så følte ingen af os blå fans sig sikre på sejren - det var jo imod Ragsene, og imod dem kan alt ske. United kom dog aldrig rigtigt ind i den rytme, som de er så kendte for, og derfor havde City relativt nemt ved at holde United væk fra målchancer.
"Angrebsstjernen" Nistelroy var total ufarlig, flot uskadeliggjort af Citys forsvar, og til sidst blev han så desperat, at han meget tyndt prøvede at filme sig til et straffespark.
Utroligt fik hollænderen ikke nogen advarsel for sit ynkelige skuespil...
Til gengæld burde City have haft et klart straffespark, da Barthez fældede Anelka i feltet, da denne var på vej rundt om ham for at gøre det til 4-1. Utroligt nok lod dommer Durkin spillet fortsætte.
I slutminutterne kom United dog frem til farlige afslutninger. Schmeichel måtte ud i nogle fabelagtige redninger, og beviste hermed, at han var ligeså opsat som de øvrige Cityspillere på at vinde over naboerne. Schmeichel skeptikerne må være vundet over, efter den flotte indsats i dette sidste Maine Road derby.
I slutsekunderne brændte Uniteds O'Shea kampen største chance, da han i fri position 2 meter fra mål fumlede bolden forbi.
Få sekunder efer denne episode kom slutfløjet, og på Bridgewater Pub I Århus, hvor undertegnede befandt sig, kom der gang i den helt store krammerunde blandt de ca. 20 forsamlede Blå. Det var et fantastisk øjeblik, som mange af os har ventet på i 13 år.
En lille folkefest blev stablet på benene på pubben ved Århus å, der blev sat City cd på og "Boys In Blue" bragede ud i den røgfyldte pub luft. Herligt!
Jeg vil fremhæve alle City spillerne - alle spillede som det gjaldt livet, men der er alligevel nogle der skal have Cityfan.dk's særlige Derby udmærkelse:
Danny Tiatto: Helt ustyrlig -viste viljestyke og dedikation, og han var den som gik forrest for de Blå - denne gang uden at gå over stregen. Danny blev fortjent kåret som "man of the match" af Sky sports seere.
Anelka - en evig trussel imod Uniteds vaklende forsvar, burde have scoret yderligere, men det kan ikke pille ved en ellers flot indsats af den dyre angriber.
Goater - hvis ikke han allerede er det, så blev han det igår - en City great! To mål i en 3-1 derby sejr i det sidste lokalbrag på Maine Road er legende stof - ovenikøbet var 3-1 kassen som sagt Bermudamandens mål nummer 100 for Manchester City. Kunne Goater have valgt en bedre anledning til at score sit jubilæumsmål for City!!??Feed The Goat!
Wiekens - Mange var bekymrede over, at Wiekens skulle indtage Howeys plads, da denne var skadet, men Wiekens beviste, at han altså er en klassespiller. Hollænderen viste overblik og havde flere vigtige tacklinger, jeg har sjældent set Gerard bedre! Måske skulle KK overveje at bruge Wiekens i stedet for Howey?
Læg mærke til at tre af de fire som fremhæves, er fra de mørke dage i 2. division - faktisk er det i dag (10.11.02) kun 4 år siden, at City, med Goater og Wiekens i startopstillingen, tabte med 1-0 til Wycombe Wanderers på Adams Park!
Men endelig fik vi ramt på Man U - endelig - og hvor fortjent det var.
City stillede med følgende helte:
Schmeichel, Dunne, Wiekens, Mettomo, Jihai, Berkovic (Wright-Phillips 78), Foe, Tiatto (Horlock 88), Jensen, Anelka, Goater. ej brugte: Nash, Benarbia, Huckerby
Læs meget mere om kampen på BBC, Sky og http://www.mcfc.co.uk/.
Peter Arndal er mange ting, men vidste du også, at han har Nostradamus evner! Bare se denne besked på debatforum.
Hav nu en rigtig god søndag - nyd det, for det er OS som har håneretten nu. Nu har vi hørt på de arrogante rags i 13 år om hvor elendige City er - i går lørdag den 9. november 2002 blev de endelig bedt om at holde deres k...ft!
I'm blue babadibabada... jeg kan ikke få mine arme ned, og mit smil kan ikke tørres af mit fjæs -tak City!
morten
P.S : Hvem sagde at lokalderbyet er et udvandet fænomen ;-)
08.11.02
Så er det i morgen braget står. City møder Manchester United for sidste gang med Maine Road som festlig ramme om arvefjendeopgøret.
City er forsvarsmæssigt hårdt presset til opgøret, idet nøglespillere som Steve Howey og den imponerende dygtige Sylvain Distin er ude med skader, som de pådrog sig i tirsdagens miserable aften i Wigan.
Covers for de to bliver med al sandsynlighed Gerard Wiekens og Lucien Mettomo, og lad det være sagt - med al respekt for de to reserver - så besidder de slet ikke den samme klasse som Howey og Distin.
Der var tale om at hive Paul Ritchie hjem fra hans lejemål i Portsmouth, men Keegan har valgt at lade skotten blive sydpå foreløbig. Jeg kunne nu heller ikke forestille mig, at en Ritchie hjemkomst skulle kunne bedre forsvarssituationen, kunne du?
Dog må vi huske på, at United også mangler et par vigtige spillere. De to mest forhadte er ikke med i morgen. Både Keane og Beckham er ude med karantæner, og det er godt nok for dem - især for Keane. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der kunne ske, hvis United kaptajnen betrådte Maine Road's græs i morgen!
Vi må erkende, at United er favoritter i morgen, men jeg tror alligevel bestemt på, at City kan vinde. Hvis gutterne arbejder, slås og spiller disciplineret, så tror jeg personligt, at City kan vinde kampen.
Et bud fra formanden: City vinder 1-0 og det bliver Anelka som scorer for de Blå. Det mener jeg er realistisk.
Har du en mening eller et bud på det sidste Maine Road derby, så vær en rar og engageret City fan og brug vores debatforum
Vores Derby Day feature bliver hele tiden fyldt op med goodies, så klik dig forbi, og vær klar til i morgen. Læs blandt andet morten72's klumme: Manchester derbyet - et udvandet fænomen"
Jeg kan fortælle, at Tipsbladet fredag bringer en fyldestgørende optakt til kampen. Køb bladet i din kiosk.
Roy Keane appellerer ikke den dom han modtog for udtalelserne i sin bog. Han udsidder derfor 5 spilledage og betaler 150.000 pund. Læs mere her.
Lad os slutte på en positiv og optimistisk facon. I denne uges Man City Info Via The Alps minder Neil Foskett os om optakten til den berømte 5-1 kamp i 89.
Just think back to 19 September 1989. League Cup: Brentford (2nd div) 2 City 1, we were shocking. Came away from that game shuddering at the thought of what the rags may do to us 4 days later on the 23rd. The rest, as they say, is history!!. Genkender du noget?
Peter og Morten
07.11.02
Nederlag til Wigan eller ej - vi fortsætter ufortrødent med at lade op til Derby day på lørdag den 9.11. Klik ind på Derby day og læs blandt andet min artikel "Manchester Derbyet - et udvandet fænomen? " eller læs Joachim Jakobsens anmeldelse af den fremragende bog "Manchester United ødelagde mit liv".
Enjoy!
morten
06.11.02
En elendig indsats af City i aftenens liga cup opgør resulterede i et frustrerende 1-0 nederlag til 2. divisions klubben fra Wigan. City kunne slet ikke få spillet til at glide, og da Wigan kæmpede bravt og flot, var det fortjent, at tærteæderne fra rugbybyen gik videre til 4. runde af turneringen.
På en meget stille Bridgewater pub i Århus var vi kun samlet 7 Cityfans, og vi kunne alle blive enige om, at det i sandhed var en frustrerende aften.
For ikke nok med at Wigan overraskende vandt kampen, nej, oveni i det måtte vi til vores store bekymring se både Distin og Howey humpe ud fra banen med skader, der med al sandynlighed vil holde de to forsvarskrumtapper ude af derbyday på lørdag.
I sandhed en svækkelse af Citys forsvar, som må tvinge Keegan til at blande kortene grundigt til lørdagens kamp mod kludene.
Denne her artikel fra Blue View siger alt om den ringe indsats
City stillede med følgende:
Nash, Jihai, Howey, Distin, Dunne, Wright-Phillips, Foe, Benarbia, Jensen, Anelka, Goater. Bænk: Flowers, Wiekens, Huckerby, Horlock, Vuoso.
Læs mere om kampen på BBC
morten
05.11.02
Så er der endelig City på skærmen igen, når De Blå gutter møder ambitiøse Wigan Athletic på JJB Stadium i "Pie eater byen".
Både Sky Sports og Via Sat Sport sender live fra opgøret klokken 20:45.
Keegan satser på Liga cuppen, da det nok (desværre) er den eneste måde hvor på Manchester City kan kvalificere sig til Europæisk fodbold i denne sæson, så det bliver et stærkt Cityhold, som den lille mand sender på banen i aften.
Wigan Ath bliver en hård nød at knække - også selv om de kun er et 2. divisions hold. Holdet befinder sig pt. på 3. pladsen i 2. division, og det ser ud som om, at manager Paul Jewell har fået stablet et hold på benene, som endelig kan bryde ud fra den 2. division, som de så længe har befundet sig i.
For 3 år siden var "The Latics" tæt på på at sikre sig oprykning til 1. division, men som vi husker, stak City med Paul Dickov og Shaun Goater i spidsen, en kæp i hjulet for Wigan dengang.
Som Peter gjorde i går, vil jeg også opfordre sig til at gå ned til bunden af siden her, hvor du kan se jubelscenerne fra dengang- der er myrepatte garanti!
Dengang var Richard Edghill City spiller, nu er han i Wigan på en såkaldt rullende kontrakt - det skal blive spændende at se, om vores gamle anfører får chancen i aften mod den klub, som han trofast arbejdede for i næsten 10 år.
Se mere om Wigan på http://www.wiganathletic-mad.co.uk/.
Så vil vi opfordre dig dig til at klikke ind på Derby Day,, hvor vi har samlet forskelligt materiale inden braget på lørdag imod kludeklubben. Spotter du en spændende feature om Manchesterderbyet andetsteds på nettet, så send det til info@cityfan.dk så vi kan smide det ud på cityfan.dk til andre Cityfans glæde.
Medlemskartoteket er opdateret pr. 4.11 - står dit navn ikke på listen, er det fordi du ikke har betalt dit kontingent endnu.
God dag
morten
04.11.02
Hvilken herlig weekend!!! For første gang i 100 år vandt alle mine 3 hold i den samme weekend. City slår Bromwich, GF slår Brøndby, og 1860 slår Bielefeld 3-1 og går mod toppen i Tyskland. Det var eddermeneme svært at få lapperne i lommerne i lørdags.
Citys sejr over West Bromwich var flot. Sidste år tabte vi 4-0, men denne gang viste vi hvem, der er "King of the climbers" Mål af Anelka og Shaun Goater sikrede en 2-1 sejr, og det bedst tænkelige udgangspunkt inden derbyet på lørdag. Du kan læse mere om kampen på http://www.mcfc.co.uk/, hvor du også kan høre KK's begejstring over de 3 point.
Aviserne i England er så småt begyndt at varme op til weekendens derby. Vi skal dog huske på, at City allerede spiller igen i morgen aften i Worthington Cuppen. Modstanderen er Wigan, der lige nu ligger nr. 3 i vores gamle pulje nede i 2. division. Keegan har svoret, at han stiller i stærkeste opstilling, da Worthington er vores bedste mulighed for at komme i Europa. Kampen vises på SKY og Viasat Sport kl. 20.45.
Vi mødte Wigan i Play-off semifinalen tilbage i 2. division. Efter 1-1 ude (Dickov) vandt City 1-0 hjemme på Maine Road på mål af Goater. Den gang opfandt City tilskuerne denne sang om vores ven fra Bermuda:
Shaun Goater, superstar How many goals has he scored so far One or two, or maybe three But he scored with his tit and we're at Wem-ber-lee
Goater scorede som bekendt igen i weekenden og nærmer sig de 100 mål for City. En legende. Har du aldrig set jubelscenerne fra sejren over Wigan, ja så har du snydt dig selv for en kulde-gysning oplevelse ud over det sædvanlige. Gå helt ned i bunden af denne side, og se de 2 filmklip. UHA!!
City stillede i weekenden op i et nyt outfit. Trøjen kan købes på http://www.mcfc.co.uk/ og den ser da rimelig godt ud, selvom jeg umiddelbart bedre kan lide den hvide. Smagsdommere er ikke populære i vores samfund, så jeg knytter lige sylten og lader det være op til Jer.
Joe Royle og Ipswich tabte i går 2-1 hjemme til Crystal Palace, og synker fortsat i 1. division. Joe er kommet på en vanskelig opgave, men på opfordring fra Frede, skal jeg lade ham hvile i fred i en stund, og ikke belemre Jer med hans meritter hos traktor drengene. Lad os koncenterere os lidt om City, der er ved at rejse sig igen.
Medlemskartoteket er opdateret pr. 4.11 - står dit navn ikke på listen, er det fordi du ikke har betalt dit kontingennt endnu.
God dag
Peter
02.11.02
City vandt i eftermiddags 2-1 hos West Bromwich. Mål Anelka og Goater. Læs mere her.
Citat fra SKY
MAN OF THE MATCH: Niclos Anelka (Man City) 'L'enfant terrible' was la crème de la crème. Amid the drudge of a dour encounter, a goal and an assist and an array of nice touches put him head and shoulders above the rest.
Peter
01.11.02
I dag begynder en meget vigtig måned for City. Det er i november, at vi skal hive os selv op fra bunden af PL, og det er i denne måned, at vi endelig får chancen for at banke vores naboer fra klude-fabrikken. Det er ikke sket siden 1989, hvor vi vandt 5-1 på Maine Road - blandt andet på mål af Bishop.
Løjerne starter i morgen mod West Bromwich. Peter Schmeichel er tilbage i målet, og Berkovic, der netop er kåret til månedens spiller i klubben, skal bygge videre på sit flotte spil fra sidste weekends sejr over Birmingham. Kampen spilles på udebane, men måske er det godt for vores spillere, at de lige nu ikke mærker presset fra et forventningsfuldt hjemmepublikum. Sidste sæson tabte vi 4-0, så vi har revanche til gode.
Der er optakt til kampen på BBC og mcfc.co.uk i løbet af dagen. Lørdag eftermiddag kan du også følge kampen på den officielle side, hvis du da ikke er på Århus Stadion for at støtte GF.
Det glæder mig at se, at Joe Royle startede succesfuldt i traktor-sædet i går. Ipswich vandt 1-0 i UEFA Cuppen over Slovan Liberec og har forhåbentlig lukket munden på kritikerne. Du kan læse Joe's reaktion på kampen her.
Jeg vil afslutningsvis fortælle, at Carsten har redesignet sin City-side, og at siden http://www.mancity.dk/ altid er et besøg værd for Cityfans. Husk også at besøge vores norske venners side på http://www.mcfc4ever.com/. Der er meget guld derude!!
God weekend. Ses
Peter
P.S. Oktober måneds nyheder findes i arkivet.
|