|
Marts 2000
31.03.00
Så blev det fredag igen og fodbolden står for døren. Ciy møder i weekenden Swindon, der er bundhold i divisionen. City's sejr i sidste weekend har givet tipperne tro på Citysejr, og jeg har sjældent set en større udebanefavorit end City er på denne uges kupon. De kloge tippere ved, at City er City, og at en sejr slet ikke er så sikker som tabellen antyder. Kig ind på Carsten's side. Han er altid klar med et par gode råd. Link herover.
De øvrige tophold er også i aktion i weekenden. Chalton møder i aften QPR, mens Wolves og Birmingham mødes. Barnsley er ude mod Walsall, så her håber vi på lidt Mark Robins magic. Ipswich's kamp mod West Brom er i følge SKY udsat.
Kom så City!! Det er nu, at bølgen skal rulle igen, så vi kan sikre os den direkte oprykning til Premier League, som jeg synes, at vi fortjener efter 4 år ude i mørket.
Læs mange flere nyheder på Morten's side.
Ha det blåt og godt i weekenden!
Hyggelige hilsner
Peter
30/03/2000
Gio Kinkladze scorede for Georgien i landskampen mod Israel. Han er tilbage i god form på både klub og landsholdsplan. Godt at se!
City's mål fra i lørdags kan nu ses på Ian Simons side. Der er et link lige herover.
God kamp til alle der skal på stadion i Århus i aften. Kom nu GF!!!!!
Jeg henviser igen til Mortens side, hvor han følger op på dagens nyheder fra Maine Road. Læs bl.a hvordan det gik Englands U-21 i den vigtige EM kval-kamp mod Jugoslavien. Læs dagens nyheder på Morten's side
Ha det blåt
Peter
29/03/2000
Læs dagens nyheder på Morten's side
28/03/2000
Barnsley vandt i aftes 3-0 over Grimsby og skubbede City ned på 4. pladsen. City kan stadigvæk selv afgøre sagerne, da vi har en kamp i hånd.
I denne uge har City ikke mindre end 6 spillere på landsholdsopgaver. De gæve 6 er Kevin Horlock, Jeff Whitley, Richard McKinney, Shaun Holmes, Danny Tiatto og Nicky Weaver. Førsteholdsspillerne er tilbage til det vigtige opgør mod bundproppen Swindon på lørdag.
Som I måske ved var der debut til Spencor Prior i weekenden. Han er købt i Derby og gik straks ind på holdet, da Wiekens havde lagt sig syg. Nu er der igen konkurrence om pladserne i midterforsvaret, hvilket er meget godt efter en lidt svag periode med masser af mål til modstanderne.
Du kan læse flere nyheder på klummemandens side. Link øverst på siden. Du kan også se weekendens mål sidst på eftermiddagen, hvis du følger linket øverst på siden til Ian Simons vidunderlige side. Jeg skal i hvert fald ind og se Goater sene vindermål!
Ha det blåt
Peter
27/03/2000
Endelig lykkedes det City at få brudt den onde cirkel. City vandt i lørdags 2-1 over West Bromwich og hænger på i topstriden. Shaun Goater sikrede City 3 fortjente point 2 minutter inde i overtiden. Citys første mål stod Mark Kennedy for.
Weekendens store overraskelse var, at Lee Bradbury scorede et vaskeægte hattrick for Portsmouth, der nu har lidt luft til bunden af divisionen.
Du kan læse flere nyheder på Klummemandens side. Link øverst oppe.
Her er linket til SKY's matchrapport.
24/03/2000
Midtuge-sejren til Ipswich har virkelig lagt pres på City, der nu ligger på 4. pladsen i 1. division. City har dog stadigvæk en kamp i hånd (mod Bolton), og kan selv afgøre, om de vil op i den bedste række. Heldigvis tabte Birmingham et vigtigt skridt i oprykningskampen, da de tabte på et mål i sidste minut på Ewood Park.
I weekenden møder City West Bromwich Albion. Det er en kamp, der skal vindes, hvis vi ikke skal vænne vores tanker til, at vi nu skal kæmpe for en Play-off plads fremfor en direkte oprykning. Ipswich møder Fulham hjemme, og det bliver ikke en let kamp. Barnsley møder Grimsby hjemme på mandag og bør nok vinde.
Vi er inde i en vigtig fase nu, og det er yderst vigtigt, at spillerne ikke giver op. Trods 7 kampe uden sejr, ligger vi stadigvæk i en god position, og det må vi ikke smide væk nu.
Herunder et par gamle nyheder. Husk, at opdaterede nyheder findes på klummemandens site. Der er et link øverst på siden.
Tony Vaughan er væk. Han er nu solgt til Forest for 350.000 pund. Farvel til en tro kæmper, der altid havde et smil på læben. City har også været ude at handle. Til weekenden er holdet forstærket? med Spencer Prior, som City har 500.000 pund for i Derby.
Reserverne vandt i midtugen 2-0 over Preston på 2 mål af Kiwien Chris Killen. Der er mål i den knægt, og han bliver helt sikkert et aktiv for klubben i det lange løb.
Jeg ønsker alle en god kamp i weekenden. Op med humøret - en sejr i weekenden kan sparke os i gang igen, og måske realisere vores vilde drømme, som ingen turde håbe på ved sæsonstart, om en hurtig tilbagevenden til Premier League.
Desværre er jeg uden for rækkevidde i weekenden, og kan ikke selv følge kampen. Jeg tror dog, at jeg laver en sms aftale med Morten,-)
Ha det blåt!
Peter
22/03/2000
Richard Jobson sikrede City 1 point i lokalderbyet mod Stockport tirsdag aften med en scoring 10 minutter før tid til slutresultatet 2-2. Der var sejre til de øvrige tophold, og lige nu er City faktisk kun 5 point fra den skæbnesvangre 7. plads. Men lad os stadigvæk kigge opad. På lørdag venter WBA på hjemmebane, og her burde muligheden for 3 point være til stede. Der skal også snart 3 point i kassen, hvis vi skal hænge på.
Du kan læse SKY's matchrapport via dette link
21/03/2000
I aften spiller City ude mod Stockport i et ægte lokalderby. Senere i aften vil du kunne finde et kampereferat m.m. her på siden. Jeg skal nemlig følge kampen via nettet i aften:-)
Jeg henviser stadigvæk til Klummemanden, der er så flink at skrive dagens nyheder lige for tiden. Link øverst på siden.
God kamp i aften!
HDB
Peter
19/03/2000
City spillede i dag 1-1 mod Charlton, og rykkede dermed op på 2. pladsen i 1. division. Et ægte helflugter-perle fra Shaun Goater bragte City i front, men desværre fik Charlton udlignet på et afrettet skud. Resultat må dog siges at være retfærdigt og retvisende for holdenes indsats.
Morten skriver de vigtigste nyheder fra Manchester i endnu nogle dage. Du kan gå direkte til siden herfra.
Lad mig benytte siden her til endnu en gang at takke for det fine signerede Shaun Goater billede jeg fik af Århus slænget. Mange mange tak skal I have. Det var pænt af Jer. Jeg håber, at vi ser en masse til hinanden i fremtiden, enten i Århus eller i Manchester.
Ha det blåt!
Hyggelige hilsner
Peter
14/03/2000
Tusind tak til Morten, der i mit fravær er så flink at skrive nyhederne. Jeg holder en friuge i denne uge, men regner med at kunne skrive dagens vigtigste nyheder igen fra næste uge. Indtil må du skynde dig ind på Tanja og Mortens side eller følge nyhederne via de links, du finder her på siden.
Husk nu at mød op den lokale på søndag til det store brag mod Charlton. Der er kick-off klokken 14.00.
Ha det rigtig blåt!
Peter
12/03/2000
For 5. kamp i træk måtte City forlade en fodboldbane uden 3 point. Barnsley vandt 2-1 og rykkede op på 2. pladsen i 1 division, der nu tegner mere spændende end længe.
Gudskelov for City tabte Ipswich, Birmingham og Charlton også i går, hvilket betyder, at vi stadigvæk er med i opløbet om en direkte oprykning.
Lad mig nævne, at Shaun Goater scorede for City, og at Horlock var helt ude af truppen. Du kan læse SKY's matchrapport her.
Jeg er midt i flytterodet, og jeg ved faktisk ikke, hvornår jeg får denne maskine op at køre igen. Jeg henviser til nyhedslinkene til dem, der vil følge med i, hvad der rører sig.
Husk at møde op på din lokale SKY pub på søndag. Der er lagt i ovnen til et brag af en kamp mod Charlton.
Indtil vi ses må I alle ha det blåt!
Op med City optimismen! Vi er med, hvor det er sjovt, og kan faktisk selv afgøre sagerne - endnu!
Hyggelige hilsner
Peter
11/03/2000
Det er Barnsley, der har revanche til gode inden dagens kamp på Oakwell. Sidst i november vandt City 3-1 på Maine Road på mål af Gareth Taylor, Goater og Horlock.
Med låneaftalen af Lee Mills håber City at få vendt skuden igen efter en serie på 4 kampe uden sejr. 4 mål i 4 kampe er bare ikke godt nok. Spillet har kørt rimeligt, men nu skal bolden smides i kassen, hvis vi ikke skal overhales indenom af bagvedliggende hold. Mod QPR var skudstatistikken vist nok 23-7 i Citys favør.
Udover lånet af Mills har Joe også forespurgt på en aftale med Aston Villas aldrende midterforsvarer Colin Calderwood. Calderwood skal tænke over tilbuddet i weekenden, og vender tilbage til Joe i starten af næste uge. Med langtidsskade til Morrison og et muligt salg af Vaughan til Forest er Joe på udkig efter en rutineret back-up til vores normalt så solide forsvar.
Netop hjemvendt fra en begivenhedsrig tur til England har Klummemanden begået endnu en af sine populære klummer. Morten giver sin karekteristik af alle de spillere, han så i aktion i kampene mod Palace og QPR. Skynd dig ind på siden via linket øverst på siden.
Flere norske medlemmer af STB vil være på plads på Oakwell. Der vil ligesom mod Palace være ikke mindre end 6.000 medrejsende City fans. Mange danske Superliga klubber ville være glad for at have dette antal på hjemmebane. Apropos Superligaen, ja så starten den jo i morgen. Jeg må da indrømme at mine fodboldtanker ikke går så meget på denne liga, men derimod på om City kan blive ved med at imponere. Vi må ikke glemme, at det har været en strålende sæson, selvom vi lige nu er inde i en mindre pointkrise.
Med 3 mål i sin kamp for Bermuda har Goater sikret sig selv deltagelse i næste weekendens store kamp mod Charlton. Bermuda har efter den sikre 5-1 sejr begge ben i næste runde af VM-kvalen og derfor tilladt Goater at repræsentere City fremfor Bermuda.
Kampen mod Charlton sendes på SKY næste søndag kl. 14.00
Vil du læse en optakt til dagens kamp, kan du gå ind på SKY's Statpack. Når kampen er spillet, er dette link også linket til en matchrapport. Herunder et eksempel på hvilke oplysninger, som Statpacken bringer:
Barnsley byder højst sandsynligt velkommen tilbage til Craig Hignett, der ved flere lejligheder har været sat i forbindelse med City. Han er Barnsleys topscorer med 15 mål i denne sæson. Han har scoret 99 mål i sin karriere, og må forhåbentlig må vente med at fejre jubilæum. Barnsley har divisionens næstdårligste angreb, så lad os nu bombardere deres kasse. Til geggæld er de det mest scorende hold på hjemmebane. 38 mål i 14 kampe. Skræmmende. Når Barnsley har scoret først på hjemmebane, har de endnu ikke tabt i denne sæson.
Odds på City sejr er 2,90. Det er for en gangs skyld et rimeligt odds på vores kære hold. Det er igen sjovt at spille med hjertet:-)
Rigtig god kamp i eftermiddag.
Ha det blåt!
Peter
10/03/2000
Okay - jeg brugte måske store og forkerte ord i min beskrivelse af kampens (City - QPR) forløb på gårsdagens nyheder. Røvereriet var måske ikke så stort, som jeg gav udtryk for, men man er vel lidt blåøjet,-) Der skulle dog ikke herske tvivl om, at City fortjent sejren!!
Lee Mills fra Bradford er kommet til City på lån resten af sæsonen. Gør den tidligere målfarlige herre det fornuftigt, kan der blive tale om et reelt skifte ved sæsonafslutning.
Mills scorede 25 mål for Bradford i sidste sæson, da holdet rykkede op fra 1. division. I denne sæson har han scoret 5 mål i Premier League. Mills går direkte ind i truppen til i morgen.
Shaun Wright-Phillips scorede for reseverne i går, da de tabte 3-1 til Oldham i Manchester Senior Cup. Tony Grant spillede 90 minutter efter at have været ude af truppen mod QPR.
I morgen venter en vigtig kamp mod Barnsley. Det er en vaskeægte topkamp, der måske kan give os et prej om, City er gode nok til direkte oprykning, eller om vi må tage til takke med en Play-off plads, der skulle være sikker. Barnsley kan med en sejr rykke forbi City. Ipswich er på udebane mod Wolves, som godt kunne trænge til en sejr. Charlton møder hjemme Swindon, og burde forlænge sejrsrækken til 13 sejre i træk. Swindon overraskede dog med en 2-0 over Huddersfield i denne uge, og kan måske overraske igen.
Weekendens kamp på DK4 er Bolton - Fulham. Et danskeropgør, som sikkert vil få Tommy Troelsen til at sidde uroligt i stolen!
Kampen Barnsley - City er på både Oddset og Tipskupon i Danmark, så jeg henviser endnu en gang til Carsten's side. Der er et link øverst på siden. Oddsene er som følger: 1= 1,85 X=2,75 2=2,90. Endelig et godt odds på City. Den skal spilles!
Der er dårligt nyt for Danny Allsopp. Han har beskadiget sit knæ så alvorligt, at han er ude de næste 8-10 uger. Skaden skete i Wrexhams kamp i midtugen. Synd for alle parter. Kom igen Allsopp!!. Din fremtid ligger hos City.
Kinkladze returnerer i morgen til Manchester. Derby møder De Røe' fra udkanten af byen, og hvor ville det være skønt, hvis Gio kunne præstere et mesterværk, og sikre Derby alle 3 point.
Gary Megson, en tidligere City spiller, blev igår udnævnt til West Bromwich' nye Manager. Han blev foretrukket selvom Brian Kidd også blev nævnt til posten. Hvad er der blevet af Allan Ball?
God dag!
Peter
09/03/2000
SKY's matchrapport fortæller historien om et af fodboldhistoriens største tyverier. Tyveriet bestod i, at QPR kom fra Maine Road med 3 point. City dominerede og spillede faktisk fremragende fodbold. Desværre er QPR et af de hold, som tit driller City, og det gjorde de også onsdag aften med en dybt ufortjent 3-1 sejr.
Målene til QPR faldt efter dumme personlige fejl. De 2 første efter fejl fra vores superkeeper Weaver. Et langskud blev ikke holdt, faldt ud til fødderne af Kiwomya, der scorede karrierens nemmeste mål. Nummer 2 var et selvmål af Wiekens. Et svagt frispark blev igen fejlbehandlet af Weaver, der halvklarede for derefter at fiste bolden ud på Wiekens, der bandede bolden i mål.
Forud for dette mareridt af hændelser havde der stået City på menuen. Wiekens havde ramt stolpen og Kennedy skabte problemer en masse for QPR. Mønstret fortsatte i 2. halvleg, hvor enorme chancer blev brændt på samlebånd. Lige for at fuldende farcen fik QPR et straffespark på en kontra, hvorfra Mikkel Beck scorede. 6 minutter før tid fik Jeff Whitley reduceret til slutresultatet 1-3 på et drøn af et langskud. Du kan læse SKY's matchrapport her
City stillede med følgende hold: Weaver, Edghill, Wiekens, Pollock (Dickov 60), Tiatto (Horlock 69), Goater, Jobson, Jeff Whitley, Kennedy, Granville (Bishop 46), Peacock. Ej benyttet: Wright-Phillips og Wright. 31.353 tilskuere på Maine Road. Der i blandt en del skandinaviske fans fra STB.
Bemærk at Taylor ikke blev klar, og at Tiatto og Pollock igen blev foretrukket frem for Bishop og Horlock. Peacock igen i startopstillingen. Hvorfor lod vi Allsopp gå?
I løbet af torsdagen har Weaver holdt hænderne op, og indrømmet sine fejl. Han takker samtidig tilskuerne for en fantastisk opbakning på en skidt aften. Uden Weaver på holdet kunne vi have ligget nede omkring Norwich, så det er ikke svært at acceptere, at den unge mand også har sine dårlige dage. Før kampen blev Weaver hædret med prisen som bedste målmand i Nationwide divisionerne. Det siger alt om hans præstationer.
U-17 og U-19 spillede også i aftes. U-17 tabte 1-0 mens U-19 spillede 1-1. Begge kampe mod Newcastle.
City forspildte chancen for at rykke op på 2. pladsen. Den indehaves stadigvæk af Ipswich, der har 1 point mere end City for en kamp mere. På lørdag møder City Barnsley på udebane. En svær kamp, der bliver efterfulgt af en endnu sværere kamp mod Charlton, søndag den 19. marts.
Heldigvis kan vi glæde os over, at vi er i spillemæssig fremgang. Nu venter der et par store kampe, og City plejer at være gode i netop sådanne opgør. Jeg er optimist, og tror stadigvæk på en god slutplacering:-) Det ville slet ikke være City, hvis holdet ikke var indblandet i en spændende sæsonafslutning. Skal vi på Wembley igen???
Ha det blåt!
Peter
08/03/2000
Jeg vil starte med at beklage de problemer, der er med vores forum for tiden. Ved flere lejligheder er man kommet ind på en side kaldet vote.dk. Jeg kan desværre intet gøre ved dette lige nu, da det er en ekstern service. Fortsætter problemerne vil jeg dog være på udkig efter et nyt forum, så vi kan få gang i debatten igen.
Tirsdag aften var god for City. Ipswich spillede 0-0 hjemme mod Blackburn. Ipswich har genindtaget 2. pladsen 1 point foran City, men for 2 kampe mere.
Charlton fik deres 12. ligasejr i træk, da de slog Walsall 4-2, og ligner meget en oprykker. Fulham vandt 4-1 over Stockport, der ikke har vundet i de sidste 11 kampe. Birmingham slog Portsmouth 1-0.
Der var nogle tidligere City spillere på scoringslisten i England igår. Michal Brown scorede for Sheffield United i ders 3-3 kamp mod Barnsley, der stadigvæk hænger på i toppen. Mark Robins scorede for Walsall på et straffespark. Udlånsdrengen Danny Allsopp fortsatte scoringen for Wrexham. Allsopps 4. mål i 3 kampe sikrede Wrexham en overraskende sejr over Brentford.
Terry Cooke spillede 85 minutter for Wigan. Han scorede ikke og bliver heller ikke fremhævet i Wigans 5-1 sejr over Blackpool. Vi skal huske på, at han er uden kamptræning. Han skal nok få succes hos Wigan.
David Platt udtaler nu også, at Forest ønsker at købe Vaughan. Platt vil gerne gøre en hurtig handel med vores forsvarsspiller. Der er transfer deadline sidst i marts, så vi må forvente en afklaring inden da.
I aften spiller City mod QPR. Det bliver igen en svær kamp mod et hold, der ikke får de point, som deres spil berettiger til for tiden. QPR har spillet de sidste 6 kampe uafgjort, og hvis ikke City finder storspillet frem i morgen, kan det igen ende i en pointdeling. 3 point til City ville være ønskelig forud for 2 enormt svære kampe mod Barnsley og Charlton.
Den eneste bekymring forud for kampen er Robert Taylor. Han har haft problemer siden opgøret mod Crystal Palace - senest et maveonde. Enten er den mand en stor kylling, eller også er han lige så uheldig som Anders And. Bedøm selv. Der er tvivl om 3 spillere hos QPR. Dog ikke Mikkel Beck, der fik hul på målbylden i søndags mod Sheffield United.
God kamp i aften!
Ha det blåt
Peter
07/03/2000
Terry Cooke er gået til Wigan på udlån. Det sker i en periode, hvor Citys midtbane ikke spiller op til sit bedste. Joe må have ment, at Cooke ikke er i form til at forbedre spillet, og giver nu slip på den tidligere United spiller.
Der er ikke udsigt til et permanent skifte.
Robert Taylor er eneste bekymring forud for morgendagens kamp mod QPR. Taylor stod over træningen i går pga. maveproblemer, men Joe satser på, at han bliver klar til at danne front med Goater, der er hjemme igen efter landsholdsturen med Bermuda.
Flere spørgsmål er dog uafklaret mht. startopstllingen. Hvem vil spille på midtbanen og vil Kennedy igen skifte til venstre side. Personligt håber jeg, at der bliver plads til Bishop igen.
Tony Vaughan ønsker at skifte til Forest. Vaughan har spillet eksemplarisk i sine kampe på udlån, og siger nu højt, at han ønsker at skifte. Ikke fordi han vil væk fra City, men fordi Joe har gjort det klart at han ikke indgår i fremtidens trupplaner. Så må Vaughan nøjedes med det næstbedste. En pris på 300.000 pund er nævnt.
I aften spiller Ipswich hjemme mod Blackburn. Lad os håbe, at Per Frandsen laver et par kasser og sikrer Blackburn 3 nødvendige point. Tjek i øvrige oddset på Blackburn. Det er værd at spille på.
Ha det blåt
Peter
06/03/2000
Shaun Goater scorede 3 mål, da Bermuda vandt 5-1 over British Virgin Islands i en VM-Kval kamp i går. Der er nu begrundet håb om, at Goater kan blive i England, når returkampen spilles om 14 dage. I samme weekend spiller City nemlig topkamp mod Charlton.
Godt gået Goater!!
Læs artiklen fra Bermuda Sun
Supergode nyheder fra England. City - Birmingham bliver vist på SKY fredag den 28. april!!! Allerede den 19 i denne måned viser SKY Citys kamp mod Charlton. Guf på en grå mandag!
Robert Taylor er igen tvivlsom. Han har åbenbart en mindre skade, der kan betyde, at han sidder over på onsdag. Goater er tilbage til den kamp, så lidt trøst er der at hente.
Tony Vaughan kan være på vej til Forest for good. City og Forest prøver lige nu at finde en rigtig pris for den sympatiske forsvarsspiller. City sigter på en pris omkring 300.000 pund - 1 million pund mindre end den pris City betalte Ipswich for næsten 3 år siden.
City spiller på onsdag mod QPR. QPR spillede i går 1-1 ude mod Sheffield United. Det var QPR's 6 uafgjorte resultat i træk. City har spillet de sidste 3 kampe uafgjort. Hvad mon kampen ender på onsdag? Mikkel Beck scorede i øvrigt for Londonholdet.
STB's tipskonkurrence er godt i gang med 2 kampe afviklet. Der er i alt 212 deltagere, hvilket betyder, at der er 2 heldige personer, der vinder en rejse til Manchester. Ingen af deltagerne har 2 rigtige efter de 2 første kampe!!!
Ha det blåt
Peter
05/03/2000
Robert Taylor blev sin skade kvit og scorede for City, da de i går spillede 1-1 mod Crystal Palace i en til tider underholdende kamp. Danny Allsopp kom igen på scoringslisten for Wrexham, da holdet vandt 1-0 over Luton.
Og så scorede Kinkladze endelig for Derby. Det er Kinkladzes første mål i England i 2 år, og det lagde grunden til Derbys 4-0 sejr over Wimbledon. The King is back!
Det ene point i London betød, at City rykkede op på 2. pladsen i 1. division. Ipswich tabte nemlig 1-0 hjemme til Portsmouth. Lad os håbe, at det bliver starten på en nedtur på vores nærmeste konkurrent.
De fleste har sikkert set kampen i går, så jeg vil blot bringe et link til SKY's matchrapport, hvor du også kan læse Joe's kommentarer til resultatet.
City stillede med følgende hold: Weaver, Edghill, Wiekens, Jobson, Granville (Wright-Phillips 72), Kennedy, Whitley, Pollock, Tiatto, Peacock og R. Taylor. Ej benyttet: Horlock, Dickov, Wright og Grant. Advarsel til: Edghill og Jobson. 21.052 tilskuere på Selhurst Park. 6.000 fra Manchester og Danmark.
I mine øjne, og jeg har set næsten hele kampen, var Citys midtbane ikke oppe i fulde omdrejninger i går. Pollock havde ikke den fornødne styrke til at sætte sig igennem og få spillet til at flyde fremover. Vores kreative spillere, Bishop, Horlock og Grant, sad på bænken og blev der hele kampen til min store overaskelse. Jeg tror, at en af disse 3 spillere kunne have gjort en forskel i 2. halvleg, hvor City totalt styrede begivenhederne. Men mit argument holder nok ikke. Joes dispositioner gav igen point, og noget tyder på, at han spiller kortene rigtigt for tiden. Bryd dig om spillestilen eller ej.
Top 6 konkurrence, hvor deltagerne blandt andet kan vinde et gavekort fra 2tal er nu lagt ud på okay. Gå på konkurrencesiden og helt ned i bunden. Her finder du et link til siden med alle besvarelserne. Tak til alle, der har deltaget i den lille gættespøg.
City spiller igen på onsdag mod QPR!
God søndag!
Ha det blåt
Peter
04/03/2000
En svær svær kamp venter i dag på udebane mod Crystal Palace. Personligt vil jeg være tlfreds med det ene point, men 3 ville være ønskeligt, især efter Barnsleys sejr over Stockport i aftes.
Der er stor usikkerhed omkring holdopstillingen. Jeg vil springe let hen over dette, og trøste mig med, at City har mange gode marginalspillere, der kan erstatte de normale kræfter, der er tvivlsomme til dagens kamp. Her er truppen, der drog til London: Nicky Weaver, Richard Edghill, Danny Granville, Gerard Wiekens, Richard Jobson, Ian Bishop, Jeff Whitley, Kevin Horlock, Mark Kennedy, Paul Dickov, Robert Taylor, Lee Peacock, Tony Grant, Gareth Taylor, Shaun Wright-Phillips, Danny Tiatto, Jamie Pollock og Tommy Wright.
Endelig lykkedes det Joe Royle at sige noget positivt om Danny Allsopp. Det har længe irriteret mig, at Joe har ønsket at sælge dette åbenlyse talent. Efter Dannys 2 mål for Wrexham og hans udtagelse til Australiens OL-hold, har piben imidlertid fået en anden lyd. Nu sammenligner Joe Dannys optræden hos Wrexham med Jeff Whitley's ditto sidste år. Da Whitley kom hjem fra Wrexham sidste år, var han en forvandlet mand, der spillede en stor rolle i oprykningen sidste sæson. Hvem ved? Måske kan Allsopp få samme indflydelse i år!! Det håber jeg!
Jeg glemte en fødselsdag i torsdags. Nicky Weaver fyldte år. Han blev vist 21!! Der er mange gode blå år tilbage i den knægt.
I dag spiller ungdomsholdene mod Coventry. U-19 uden Shaun Wright-Phillips, der er taget med til London.
City kom i går i SKY familie med Chelsea. Murdochs imperium oprustede yderligere sin magtposition indenfor fodbolden, da han i går købte 9,9% af aktierne i Chelsea. BSKYB ejer nu aktier i vore røde arvefjender, Leeds, Sunderland, Chelsea og City. Et flot selskab at være en del af.
Kampen i dag sendes på DK4 og NRK. Desværre kan jeg ikke selv se kampen, da jeg skal spille håndbold, efterfulgt af - forhåbentlig - en ordentlig oprykningsfest. Kampen bliver dog optaget, så jeg kan se, om vore kære blå venner fra Danmark kommer på skærmen. De overværer kampen sammen med ikke mindre end 6.000 andre City fans. Hvem der bare var lige dér,-)
God kamp i eftermiddag og god weekend!
Peter
03/03/2000
Mens disse linier skrives, er flere medlemmer af den danske fanklub på vej mod lufthavnen. De skal til London og Manchester i de næste mange dage for at se kampene mod Crystal Palace og QPR. Flere norske og svenske medlemmer støder til senere i næste uge. De skal se kampene QPR og Barnsley. Ja, jeg er dybt misundelig, men gammel nok til samtidig at ønske alle en fantastisk tur, og glæde mig over, at Henrik, Lars og Morten har lovet at lave en rejsebeskrivelse, som senere kan ses her på siden.
City har store problemer før opgøret mod Palace i morgen. Goater er på landsholdsopgave med Bermuda, Robert Taylor sad over ved træningen i går og er tvivlsom. Pollock og Crooks døjer ligeledes med skader. Shaun Wright-Phillips kan blive indlemmet i truppen i stærk konkurrence med Lee Peacock, der også er klar. Dickov starter højst sandsynligt på toppen.
Nu vil er inde på emnet skader, kan jeg meddele, at Peepo "King of the air" nu har opgivet. Efter flere forsøg på at nå tilbage i kampform har City og Peepo indgået et kompromis, som fritstiller Peepo. I mine øjne var Peepo en skabelon for rigtig indstilling. Han gav aldrig op, og kæmpede med alt han havde for at spille i den blå trøje. Peepo nåede desværre kun 12 kampe for City.
Husk at City er på tv i morgen. NRK og DK4 har valgt rigtigt og viser kampen mod Palace. Der vil nok værre få mennesker på Kjær & Calles, men jeg håber, at der vil være stuvende fuldt rundt om i Norden.
City er på Oddset. Palace sejr giver 2,80, uafgjort 2,75, mens fuld City høst giver 1,90. Tjek Carstens side for tips og fiduser.
City kan genindtage 2. pladsen, hvis de får uafgjort eller vinder i London, hvis Ipswich samtidig hjemme taber til Portsmouth (COME ON BRADBURY). Charlton er på besøg hos formstærke Bolton.
Rigtig god weekend!
Peter
02/03/2000
Citys reserver tabte tirsdag aften 2-1 til West Bromwich i Pontins League. City er stadigvæk tophold, men presses nu yderligere af de bagved liggende hold.
Shaun Goater er en vigtig målherre for City. Han vil blive savnet i weekenden, hvor han skal repræsentere Bermuda i en VM-kval kamp. City har til det sidste forsøgt at få Goater med mod Palace på lørdag. Der var planer om at sende Goater med Concorde til New York umiddelbart efter kampen på lørdag, men der afgår desværre ikke et Concorde lørdag eftermiddag. Nu er alle håb ude, og Goater forlader landet, så han kan putte Bermuda trøjen over sit hovede søndag middag.
Danny Allsopp er udtaget til Australiens U-23, der møder Slovakiet og Holland sidst i denne måned. U-23 holdet er også Australiens OL-hold, så der venter nok Danny en stor oplevelse, når OL går af stablen.
Tony Vaughan er måske igen på vej tilbage til City. Forest er tæt på at købe Colin Calderwood, og han vil umiddelbart over tage Vaughans plads i Forest forsvaret. Vaughan skal afsone 3 dage efter sin udvisning i lørdags mod Wolves. Jeg så desværre ikke hændelsen, men alle siger, at dommen er fuldstændig vanvittig, og at det var Akinbiyi, der var synderen.
Jeg takker alle, der har indsendt svar til min lille konkurrence om top-6. Også tak for de pæne ord, som nogle af Jer sendte med. Jeg håber, at få lagt de forskellige svar ud på siden i løbet af weekenden.
Jeg vil følge op med flere nyheder lidt senere på dagen. Husk at kampen mod Palace er på NRK og DK4 i weekenden.
God tur til Manchester og London til dem, der skal afsted. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at det bliver lige så vellykket som den tur, jeg var med på sidste år. Smil, vær glad og nyd det, og hils alle gutterne fra mig!
Ha det blåt!
Peter
01/03/2000
2 dage uden City. Åh hå, det har været svært. Nu er jeg tilbage, og sikke meget der er sket. For nogle kan nogle af "dagens" nyheder være en smule gamle, men for mig er det vigtigt, når jeg om flere år skal kigge tilbage, at jeg har de vigtigste nyheder med her på siden.
Ipswich overtog søndag eftermiddag 2. pladsen fra City. Det skete efter 1-1 ude mod Birmingham. I denne weekend venter Crystal Palace på udebane, og det bliver i overværelse af en del danskere, og desværre uden målkonge Goater, de rhar scoret 7 mål i de sidste 5 kampe. Kampen vises på både NRK og DK4.
Swindon har fået nej på en forespørgsel på at låne Tommy Wright. Joe vil ikke af med vigtige spillere på dette tidspunkt i turneringen, og da Tommy Wright er andet valg på målmandsposten, er det forståeligt.
Der har åbenbart været rygter fremme om, at Andy Morrison skulle opereres igen. Dette er stramt afvist af Joe Royle. Andy træner let med den øvrige trup, men endnu en operation er udelukket. Der i mod kan en hævet knæ forhindre Goater i at tage til Bermudas VM-kval kamp i weekenden. Goater har planlagt at flyve torsdag for at spendere det meste af ugen sammen med sine City venner. Mere nyt på Goaters skade senere, hvis den viser sig at være alvorlig.
Nu vi snakker City angribere, var det rart at se at Danny Allsopp fik en successtart på sit udlån til Wrexham. 2 kasser i 4-1 sejren over Oxford. Sådan Danny. Hvorfor får han ikke chancen hos City?? Han kan jo godt!
Rygtesmedene har ikke sovet, mens jeg har været væk. Jason Mcateer fra Blackburn er nu sat i forbindelse med City. Han skal styrke højresiden af midtbanen, hvor Edghill og den nuværende midtbane har svært ved at finde et mønster. Mcateer spillede for Blackburn i aftes, i en kamp hvor Per Frandsen sikrede holdet fra Ewood 1-1 mod Norwich med en scoring i de sidste minutter.
Det største værste er dog, at West Ham skulle have budt City 3 millioner pund + 2 unavngivne spillere for Mark Kennedy. Lad os håbe, at dette forbliver et rygte. Kennedy har i øvrigt været ude efter City fansene efter de sidste optrædener på Maine Road. En del af tilskuerne er efter enkelte spillere, og Kennedy advarer om, at dette ikke hjælper de pågældende spillerens præstation. Edghill og Jeff Whitley bliver nævnt som de spillere, der bliver råbt ukvemsord af.
Chris Killen, en talentfuld New Zealandsk ungdomspiller og angriber i City, har fået forlænget kontrakten med klubben. Den gælder nu frem til år 2002. Killen spillede tirsdag aften for reserverne mod West Bromwich. En anden ungdomsspiller, Terry Dunfield, er lige udtaget til Englands U-18 hold, der i næste uge møder Frankrig. Der er guld på vej gennem rækkerne!! Dunfield scorede for reserverne i går aftes.
Jeg tror, at jeg fik fulgt lidt op de nye og gamle nyheder. Husk at februars nyheder kan ses i arkivet. Der er et link øverst på siden.
Tak til alle, der har indsendt forslag til mini- konkurrencen. Jeg vil lade fristen gå til i dag kl. 18.00, hvis der er flere der ønsker at deltage.
Ha det blåt
Peter
|